Rådet (udenrigsanliggender), 21. april 2026

Vigtigste resultater

Ruslands angrebskrig mod Ukraine

Rådet drøftede i dag Ruslands angrebskrig mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som gav et overblik over situationen på stedet og Ukraines mest presserende behov.

Den efterfølgende drøftelse fokuserede på yderligere støtte til Ukraine, bl.a. gennem støttelånet på 90 mia. € til Ukraine i årene 2026-2027, og metoder til yderligere at øge presset på Rusland på en omfattende måde, bl.a. gennem 20. sanktionspakke og yderligere restriktive foranstaltninger.

Ved mødets afslutning meddelte den højtstående repræsentant, at der var bred støtte til at gå videre med fjerde søjle af europæiske sikkerhedsgarantier med fokus på reformen af forsvarssektoren, øget cyber-/hybridstøtte og minerydningsbestræbelser samt støtte til krigsveteraner.

Desuden vedtog Rådet restriktive foranstaltninger over for yderligere to enheder, der er ansvarlige for Ruslands fortsatte hybride aktiviteter, navnlig propaganda og desinformation, og besluttede også at forlænge EU's restriktive foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for handlinger, som har til formål at destabilisere, underminere eller true Republikken Moldovas suverænitet og uafhængighed, indtil 29. april 2027.

• Russiske hybride trusler: EU listeopfører to enheder på grund af informationsmanipulationsaktiviteter (pressemeddelelse, 21. april 2026)
• Republikken Moldova: EU's restriktive foranstaltninger forlænget indtil april 2027 (pressemeddelelse, 21. april 2026)
• Ruslands krig mod Ukraine (baggrundsinformation)
• EU's militære støtte til Ukraine (baggrundsinformation)
• EU's solidaritet med Ukraine (baggrundsinformation)

Situationen i Mellemøsten

EU's udenrigsministre drøftede situationen i Mellemøsten i lyset af den seneste udvikling i regionen.

Libanon

Samlingen begyndte med en uformel udveksling med formanden for Libanons ministerråd, Nawaf Salam, hvor fokus var på situationen på stedet og aftalen med Israel om indstilling af fjendtlighederne.

Ministrene fremhævede konfliktens humanitære konsekvenser og vigtigheden af yderligere støtte til Libanon.

Iran

EU's ministre fokuserede efterfølgende på situationen i Iran og Golfen. Den højtstående repræsentant orienterede udenrigsministrene om sit nylige besøg i regionen og påpegede, at det er vigtigt at arbejde tæt sammen med regionale partnere for at garantere sikkerhed og nedtrapning.

Ministrene understregede, at det er vigtigt at fortsætte de diplomatiske bestræbelser på at mindske spændingerne og finde en varig løsning på konflikten.

Ved mødets afslutning meddelte den højtstående repræsentant, at der var politisk enighed om at udvide EU's sanktionsordning til også at omfatte dem, der er ansvarlige for krænkelse af retten til fri sejlads.

• Erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om den våbenhvile, som er indgået mellem USA og Iran (9. april 2026)
• Tidslinje – Iran og Mellemøsten (baggrundsinformation)
• EU's sanktioner mod Iran (baggrundsinformation)

Israel og Palæstina

Rådet drøftede Israel og Palæstina.

Den højtstående repræsentant orienterede ministrene om resultatet af møderne i den globale alliance for gennemførelse af tostatsløsningen og ad hoc-forbindelsesudvalget, som hun var med til at lede for dagen før, og bekræftede på ny vigtigheden af en effektiv gennemførelse af fredsplanen i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2803.

Med hensyn til forbindelserne med Israel meddelte den højtstående repræsentant, at der ikke var enstemmighed om det forslag, som nogle medlemsstater havde fremsat om en fuldstændig eller delvis suspension af associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Situationen på Vestbredden og EU's engagement gennem FSFP-missioner blev også diskuteret.

• EU's holdning til situationen i Mellemøsten (baggrundsinformation)
• EU's humanitære bistand til palæstinensere (baggrundsinformation)

Syrien

Som forberedelse til den første politiske dialog mellem EU og Syrien, der er planlagt til 11. maj, drøftede Rådet, hvordan man bedst kan støtte overgangen i landet.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 20. marts 2025
• Syrien: Rådet godkender konklusioner (pressemeddelelse, 23. juni 2025)
• Syrien (baggrundsinformation)

Sydkaukasus

Ministrene udvekslede synspunkter om EU's forbindelser med Sydkaukasus med fokus på udviklingen i fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan. I den forbindelse understregede flere ministre, at fremskridt i den proces er en reel mulighed for regionen, og at EU øger sin støtte til formålet betydeligt.

Rådet (udenrigsanliggender) drøftede også forbindelserne mellem EU og Armenien forud for det første topmøde, der finder sted 4.-5. maj i Jerevan, og godkendte målene for topmødet. Rådet besluttede at oprette EU's partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) – ved siden af den eksisterende EU-mission i Armenien (EUMA) – som et yderligere bidrag til bestræbelserne på at øge Armeniens demokratiske modstandsdygtighed og dets evne til at håndtere kriser.

• Armenien: EU opretter en ny civil mission for at bidrage til at styrke landets modstandsdygtighed (pressemeddelelse, 21. april 2026)
• Første topmøde nogensinde mellem EU og Armenien finder sted 4.-5. maj 2026 (pressemeddelelse, 26. marts 2026)
• Armenien (baggrundsinformation)

Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds formands besøg i Baku 11. marts drøftede ministrene EU's forbindelser med Aserbajdsjan og parametrene for et muligt fornyet EU-engagement med landet.

• Fælles pressemeddelelse fra Det Europæiske Råds formand, António Costa, og Republikken Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev (11. marts 2026)
• Aserbajdsjan (baggrundsinformation)

Endelig gennemgik Rådet situationen i Georgien og drøftede EU-pres som reaktion på de igangværende demokratiske tilbageskridt. Ved mødets afslutning understregede den højtstående repræsentant, at der ikke var tegn på forbedringer, og at ministrene havde et udtrykkeligt budskab om, at Georgiens regering er nødt til at ændre kurs.

• Georgien (baggrundsinformation)

Sudan

Rådet markerede, at der er gået mere end tre år, siden konflikten begyndte 15. april 2023, ved at se tilbage på krigen i Sudan, hvor kampene mellem Sudans væbnede styrker (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) og deres respektive tilknyttede militser fortsætter samtidig med hidtil usete krænkelseraf menneskerettighederne, en katastrofal humanitær situation og den største fordrivelseskrise på verdensplan.

Rådet drøftede Sudan specifikt i forlængelse af 3. internationale konference om Sudan i Berlin 15. april 2026. EU var sammen med Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, USA og Den Afrikanske Union vært for arrangementet.

EU udsendte en erklæring herom, hvori det bekræftede sit engagement i Sudans enhed, suverænitet og territoriale integritet og på det kraftigste afviste ethvert ensidigt forsøg på at etablere parallel regeringsførelse, der kan medføre en opdeling af landet.

• Sudan: erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne for at markere tre år med krig (pressemeddelelse, 21. april 2026)
• Kommuniké fra værterne – international konference om Sudan i Berlin (15. april 2026 – Forbundsudenrigsministeriet)
• EU og medlemsstaterne giver tilsagn om over 812 mio. € som reaktion på krisen i Sudan – Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (15. april 2026 – Europa-Kommissionen)
• Sudan (baggrundsinformation)

Andre punkter og beslutninger

På mødet rejste Letland spørgsmålet om Ruslands deltagelse i biennalen i Venedig i 2026.

Litauen orienterede Rådet om Belarus' højesterets nylige afgørelse om at udpege European Humanities University (EHU) som en "ekstremistisk organisation".

Endelig orienterede den belgiske minister Rådet om sin rejse til Vestbalkan.

Rådet godkendte i dag konklusioner om "EU's energi- og klimadiplomati – styrkelse af suveræniteten og fremme af den globale omstilling til ren energi".

• EU's energi- og klimadiplomati: Rådet godkender konklusioner (pressemeddelelse, 21. april 2026)