Rådet for Retlige og Indre Anliggender, 12.-13.10.2017, 12.-13. oktober 2017

Vigtigste resultater - 13. oktober

Schengengrænsekodeksen

Ministrene havde en første drøftelse om Europa-Kommissionens forslag om at ændre Schengengrænsekodeksen. Det drejer sig om reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Drøftelserne om forslaget fortsætter nu på teknisk plan.

Ministrene noterede sig også Kommissionens henstilling om gennemførelsen af de eksisterende regler.

"Der er ingen tvivl om fordelene ved Schengenområdet, og vi må finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte disse resultater og samtidig være i stand til at reagere på de stigende trusler mod nogle medlemsstater. I dag havde vi en god og åben debat, og vi vil nu fortsætte med en detaljeret gennemgang af forslaget."

Andres Anvelt, Estlands indenrigsminister

Terrorbekæmpelse

Ministrene diskuterede, hvordan man forbedrer samarbejdet mellem retshåndhævende instanser og efterretningstjenester i forbindelse med terrorbekæmpelse og samtidig fuldt ud respekterer, at den nationale sikkerhed udelukkende er medlemsstaternes ansvarsområde.

Migration og asyl

Ministrene drøftede uformelt, hvilken rolle genbosætning kan spille i EU's overordnede migrationsstyring og asylpolitikker efter Kommissionens nylige henstilling.

Rådet noterede sig også fremskridtene med alle de syv lovgivningssager, som tilsammen udgør reformen af det fælles europæiske asylsystem.

• Der blev i juni 2017 opnået bred politisk enighed ad referendum med Europa-Parlamentet om et af forslagene (EU's Asylagentur)
• Der finder i øjeblikket forhandlinger sted med Europa-Parlamentet om to sager (Eurodac- og anerkendelsesforordningen)
• Formandskabet ønsker at opnå et mandat fra Rådet og om muligt indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet inden årets udgang om to andre forslag (genbosætningsforordningen og direktivet om modtagelsesforhold)
• Rådets forberedende organer har gjort fremskridt i arbejdet med en anden sag (forordningen om asylprocedurer)
• Der er gjort fremskridt med hensyn til at finde en fælles tilgang til spørgsmålet om solidaritet og ansvarlighed (Dublin) med udgangspunkt i de tidligere formandskabers arbejde

Vigtigste resultater - 12. oktober

Den Europæiske Anklagemyndighed

Forordningen, der opretter Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), blev vedtaget af de medlemslande, der deltager i det forstærkede samarbejde. Den Europæiske Anklagemyndighed skal være ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse af gerningsmænd til strafbare handlinger, der skader EU's finansielle interesser. Den skal samle europæiske og nationale bestræbelser på retshåndhævelsesområdet for at bekæmpe EU-svig.

• 20 medlemsstater bekræfter oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (pressemeddelelse, 12.10.2017)

Retligt samarbejde i straffesager

Ministrene drøftede den foreslåede forordning om at udvide det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) ved at oprette et centraliseret system. Et flertal af medlemsstaterne blev enige om, at systemet skal indeholde oplysninger om dømte ikke-EU-borgere, også selv om de pågældende samtidig er EU-borgere. Ministrene drøftede også, hvilke kriterier der skal være for at registrere fingeraftryk i ECRIS-systemet. En række ministre mente, at frihedsstraf for en forsætlig forbrydelse som kriterium var et afbalanceret kompromis, men der er stadig behov for yderligere arbejde.

Ministrene havde også en orienterende debat om den foreslåede forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Der var bred tilslutning til at medtage systemer til forebyggende konfiskation i forordningens anvendelsesområde, forudsat at afgørelsen om konfiskation er tydeligt forbundet med kriminelle handlinger, og at der anvendes tilstrækkelige proceduremæssige garantier.

"Den Europæiske Union gør borgernes liv lettere, men arbejder også hårdt for at sikre, at kriminelle ikke kan udnytte de fordele, som EU giver. Derfor er det afgørende at have et strafferetligt samarbejde, bl.a. ved at udveksle oplysninger om domme og gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Disse redskaber vil give os mulighed for at sikre, at kriminelle ikke bare kan flygte fra deres fortid ved at flytte til et andet land eller flytte deres aktiver over grænserne og fortsætte deres aktiviteter."

Urmas Reinsalu, Estlands justitsminister

Grundlæggende rettigheder

Rådet vedtog konklusioner om anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i 2016. Konklusionerne afspejler nogle af de mest relevante spørgsmål såsom bekæmpelse af racisme og vold mod kvinder.

• Rådets konklusioner om anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i 2016