Konsulær beskyttelse

Konsulær beskyttelse af EU-borgere

Ved konsulær beskyttelse forstås hjælp, som et land yder til sine borgere, der bor eller rejser i udlandet, og som har brug for bistand.

Det primære ansvar for at yde konsulær bistand til EU-borgere ligger hos de enkelte EU-medlemsstater. Det er dog ikke alle EU-medlemsstater, der har en ambassade eller et konsulat i hvert land i verden. Det betyder, at nogle EU-borgere er "ikkerepræsenterede", idet deres egen medlemsstat ikke har nogen ambassade eller noget konsulat til at hjælpe dem.

Rettigheder for ikkerepræsenterede EU-borgere i udlandet

I kraft af deres rettigheder som EU-borgere kan de søge hjælp fra et hvilket som helst EU-lands ambassade eller konsulat, hvis de har brug for bistand uden for EU og er "ikkerepræsenterede".

Alle EU-medlemsstater skal med andre ord bistå ikkerepræsenterede EU-borgere på samme betingelser som deres egne statsborgere.

Dette kaldes ret til ligebehandling og er en af EU-borgernes grundlæggende rettigheder. Det er nedfældet i artikel 20, stk. 2, litra c), og artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 46 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Denne gensidige bistand mellem medlemsstaterne er særlig vigtig, hvis der opstår en konsulær krise. En konsulær krise opstår, når et stort antal EU-borgeres liv, helbred eller sikkerhed i et land uden for EU er i fare – f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer, større ulykker eller perioder med politisk ustabilitet.

EU-medlemsstaternes ambassader og konsulater kan yde bistand i følgende situationer:

Bortkommet eller stjålet pas eller ID-kort

Ambassaden kan udstede nødpas, så EU-borgere kan rejse hjem.

Anholdelse eller tilbageholdelse

Ambassaden kan give oplysninger om det lokale retssystem og hjælpe EU-borgere med at finde en advokat.

Ofre for en forbrydelse

Ambassaden kan bistå EU-borgere og rådgive om de næste skridt.

Alvorlig ulykke eller sygdom

Ambassaden kan hjælpe med at kontakte forsikringsselskabet, familien eller venner til EU-borgere, der kommer på hospitalet.

Hjælp og hjemtransport

Ambassaden kan hjælpe EU-borgere i tilfælde af en nødsituation (dvs. en konflikt eller en naturkatastrofe).

Dødsfald

Ambassaden kan hjælpe EU-borgere med at underrette pårørende og hjælpe med at registrere et dødsfald.

For at styrke og lette retten til konsulær beskyttelse vedtog EU i 2015 et direktiv om konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede EU-borgere, der bor eller rejser uden for EU.

Direktivet fremmer øget samarbejde og koordinering mellem konsulære myndigheder i hele EU.

• Direktivet om konsulær beskyttelse (EU-Tidende)

Følgende websted indeholder kontaktoplysninger for alle EU-landes ambassader og konsulater, som du kan kontakte for at søge bistand.

• Liste over EU-landenes ambassader og konsulater

I overensstemmelse med direktivet om konsulær beskyttelse spiller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens globale netværk af EU-delegationer en central rolle med hensyn til at opretholde EU-borgernes ret til konsulær beskyttelse i tæt samarbejde med EU-medlemsstaterne.

EU-Udenrigstjenesten og dens EU-delegationer fremmer navnlig en koordineret EU-indsats med hensyn til konsulært kriseberedskab og konsulær kriserespons.

• Liste over EU-delegationer

Nødpas

Nødpas er den type bistand, der oftest ydes til EU-borgere på steder, hvor deres hjemland ikke har en ambassade eller et konsulat.

Sådanne pas udstedes til borgere, hvis pas eller rejsedokumenter er bortkommet, stjålet eller ødelagt. De er nødvendige for at hjælpe mennesker med at kunne rejse sikkert hjem.

Der blev første gang vedtaget regler om et EU-nødpas i 1996. I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv på området. De nye regler ajourførte udformningen af og sikkerhedselementerne i EU's nødpas og forenklede formaliteterne for ikkerepræsenterede EU-borgere i lande uden for EU.

8. december 2022 vedtog Europa-Kommissionen de tekniske detaljer vedrørende EU-nødpasset. Det moderniserede EU-nødpas vil være tilgængeligt for borgerne fra december 2025 og vil bestå af et mærkat og et hæfte i passtørrelse.

Mærkat

Hæfte (forside)

Hæfte (bagside)

Hvordan medlemsstaterne arbejder sammen om konsulær beskyttelse

Eftersom ikke alle medlemsstater er til stede i hele verden, er det meget vigtigt, at EU-landene samarbejder for at sikre, at alle EU-borgere i en nødsituation modtager bistand på samme betingelser.

Medlemsstaternes konsulære netværk mødes i lande uden for EU for at drøfte spørgsmål af fælles interesse vedrørende EU-borgere i de pågældende lande.

Desuden kan konsulært personale fra medlemsstaterne, der er repræsenteret i det pågældende land, mødes med EU-delegationen for at træffe forberedelser til krisesituationer, især for at udarbejde en fælles beredskabsplan.

Medlemsstaternes konsulære tjenester og krisecentre samt EU-delegationerne anvender også en onlineplatform til informationsdeling og beredskabsplanlægning.

Eksempler på koordinering

EU og dets medlemsstater er gået sammen om at yde konsulær bistand til ikkerepræsenterede EU-borgere ved flere lejligheder, herunder under covid-19-pandemien, krisen i Afghanistan, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, konflikten i Sudan og krisen i Mellemøsten.

Evakueringerne fra Sudan i 2023 og hjemtransporterne som følge af covid-19 i 2020 skabte særlige udfordringer – for førstnævnte krises vedkommende med hensyn til kompleksitet og for sidstnævntes vedkommende med hensyn til omfang.

Evakueringer fra Sudan

Da konflikten brød ud i Sudan i april 2023, var omkring 1 700 EU-borgere til stede i landet, hvoraf mange var ikkerepræsenterede.

Takket være en effektiv EU-koordinering sørgede de EU-medlemsstater, der stod i spidsen for evakueringsoperationer, for transport af andre EU-borgere og endda borgere fra andre kontinenter.

Hjemtransporter som følge af covid-19

Da covid-19-pandemien førte til pludselige globale rejserestriktioner i begyndelsen af 2020, strandede over 600 000 EU-borgere i udlandet.

Som reaktion på dette gik EU og dets medlemsstater hurtigt sammen om at koordinere en storstilet hjemtransportindsats og bringe borgerne hjem.

Civilbeskyttelsesmekanismen

EU-medlemsstater og andre lande, der deltager i EU's civilbeskyttelsesmekanisme, kan aktivere mekanismen til at søge bistand til konsulær støtte til deres borgere, f.eks. i forbindelse med evakueringsoperationer.

I 2024 bidrog mekanismen til sikker evakuering af næsten 1 400 europæiske borgere fra steder som Haiti, Mellemøsten og Vanuatu. Tidligere storstilede operationer omfatter:

• hjemtransporten af 100 000 personer under covid-19-pandemien i 2020 (ud af de 600 000 EU-borgere, der blev transporteret hjem i alt)
• evakueringen af 3 000 EU-borgere og 7 000 afghanske statsborgere fra Afghanistan i 2021

• EU-civilbeskyttelsesmekanismen: støtte til konsulær bistand (Europa-Kommissionen)

Beskyttelse af EU-borgeres rettigheder i udlandet

EU og dets medlemsstater kan foretage fælles konsulære demarcher, hvis EU-borgeres rettigheder til stadighed krænkes, eller hvis de befinder sig i en vanskelig situation i udlandet.

For eksempel kan der anvendes et konsulært initiativ til at søge at løse problemet med EU-borgere, der lever under meget dårlige fængselsforhold i visse lande, og som er afskåret fra adgang til mad eller medicin.

Som opfølgning på et konsulært initiativ kan EU og dets medlemsstater også iværksætte et initiativ om konsulært samarbejde. Formålet med dette er at fortsætte drøftelserne med landets myndigheder for at forbedre EU-borgeres situation.

I Rådet

Gruppen vedrørende Konsulære Spørgsmål (COCON) er det organ i Rådet, der har ansvaret for at drøfte spørgsmål vedrørende konsulært samarbejde. Den fokuserer på udveksling af synspunkter og koordinering af det konsulære samarbejde med EU's medlemsstater og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

• Gruppen vedrørende Konsulære Spørgsmål

Samarbejde med lande uden for EU

EU mødes jævnligt med USA, Canada, Norge, Australien og New Zealand for at drøfte spørgsmål af fælles interesse og samarbejde. Formandskabet for Rådet repræsenterer EU på disse møder.

Drøftelserne fokuserer på en række emner, herunder:

• konsulært kriseberedskab og overvågning
• samarbejde som reaktion på nylige kriser
• konsulære samarbejdsinitiativer
• identifikation af eventuelle spørgsmål af fælles interesse
• udveksling af oplysninger

Se også

• Konsulær beskyttelse (Europa-Kommissionen)
• Konsulær beskyttelse af EU-borgere (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)