Droner: reform af EU's luftfartssikkerhed
Ubemandede luftfartøjer eller droner er et område af luftfartssektoren, der er i hastig udvikling og har et stort potentiale for at skabe nye job og økonomisk vækst i EU. EU har derfor vedtaget en forordning, der tager sigte på sikker integration af fjernstyrede droner i det europæiske luftrum.
Forordningen fastsætter fælles regler for den civile luftfarts sikkerhed og reviderer mandatet til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur(EASA). Den nye "EASA-forordning" træder i stedet for lovrammen fra 2008.
26. juni 2018 vedtog Rådet de nye forholdsmæssige og risikobaserede regler, så EU's luftfart kan vokse og sektoren blive mere konkurrencedygtig.
- Sikker brug af droner: Rådet godkender reform af EASA (pressemeddelelse, 26.6.2018)
- Forordning om fælles regler for civil luftfart
- Den nye "EASA-forordning" (EU-Tidende)
Et eksempel på de nye regler vedrører registreringstærsklen for droneoperatører: Hvis deres droner kan overføre mere end 80 joule kinetisk energi ved sammenstød med en person, skal de registreres.
Dronesikkerhed: win-win for EU's forbrugere og økonomi (Infografik)
Hvorfor er det nødvendigt?
Selv om nogle droner er lige så store og hurtige som et fly, kan de også have form af meget små elektriske "legetøjsdroner", der er bredt tilgængelige for forbrugerne.
Efter 2008 var det de mindre droner, der skabte lovgivningsmæssige problemer for EU, hvis beføjelser var begrænset til ubemandede luftfartøjer over 150 kg.
Lettere droner var kun omfattet af forskellige og fragmenterede nationale sikkerhedsregler rundt om i EU. Desuden anvendtes vigtige beskyttelsesforanstaltninger ikke konsekvent.
Der var også behov for en reform af luftfartsreglerne, fordi lufttrafikken i EU forventes at stige med 50 % inden for de næste 20 år.
Europa-Kommissionen forudser, at den europæiske dronesektor i 2035:
- direkte beskæftiger mere end 100 000 personer
- har en økonomisk effekt på over 10 mia. € om året, hovedsagelig inden for tjenesteydelser
Efterhånden som brugen af droner bliver mere udbredt, vil der også være et stigende behov for at afveje de dermed forbundne fordele og udfordringer. For eksempel kan ubemandede luftfartøjer tilføre merværdi, når de anvendes til indsamling og fortolkning af data i forskellige økonomiske sektorer. Men droner kan også indebære ulemper for så vidt angår databeskyttelse, privatlivets fred, støj og CO2-emissioner.
Brug af droner: EASA's anbefalinger
Påbud:
- hold din drone inden for synsvidde hele tiden
- planlæg din flyvning og vælg et sted med frit udsyn
- indhent tilladelse, hvis du vil bruge din drone til lønnet arbejde
- læs fabrikantens anvisninger omhyggeligt
Forbud:
- flyv ikke på en måde, som bringer nogen i fare
- flyv ikke hen over eller tættere end 50 meter på mennesker, ejendomme eller køretøjer
- flyv ikke højere end 150 meter over terræn
- hold dig væk fra lufthavne og helikopterlandingspladser
Flere oplysninger
Den 12. marts 2019 vedtog Europa-Kommissionen EU-dækkende regler om tekniske krav til droner.
De nye regler fastsætter i overensstemmelse med EASA-forordningen de grundlæggende principper, der skal garantere sikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger. De skal også mindske den administrative byrde og fremme innovation.
Forordningen fjerner også nogle regler, der kan kvæle iværksætteri. Dette forventes at skabe retssikkerhed for en sektor med mange små og mellemstore virksomheder og startups.
Endvidere indfører forordningen en risiko- og performancebaseret tilgang til sikkerhed. Det vil sige, at den tager højde for de forskellige risici, der er forbundet med de forskellige sektorer af civil luftfart. For eksempel er helikoptere og lette sportsfly underlagt enklere og billigere godkendelsesprocedurer end kommercielle fly.