Nationale emissioner af luftforurenende stoffer: Rådet fastlægger sin holdning til nye grænser

16. december 2015 nåede Rådet til enighed om en generel indstilling til det foreslåede direktiv om at nedbringe de nationale emissioner af visse forurenende stoffer (det såkaldte nye NEC-direktiv). Enigheden, der blev opnået på samlingen i Rådet (miljø), skal danne grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet om denne sag.

Dette lovgivningsforslag reviderer de årlige lofter for hvert land for emissioner af visse luftforurenende stoffer og indfører nye reduktionstilsagn fra 2020 til 2029 og fra 2030 og frem.

Formålet er i videre udstrækning at imødegå de sundhedsrisici og miljøvirkninger, som luftforurening giver anledning til, og bringe EU-retten i overensstemmelse med internationale forpligtelser (i forlængelse af revisionen af Göteborgprotokollen i 2012).

Forurenende stoffer

Det nuværende NEC-direktiv fastsætter nationale grænser for emissioner af fire forurenende stoffer (svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak). Rådets holdning til det nye direktiv indeholder også lofter for et nyt forurenende stof, fine partikler, men ikke for metan som foreslået af Kommissionen. Dette forurenende stof blev holdt ude af anvendelsesområdet på grund af problemer med overlapninger med fremtidige foranstaltninger vedrørende klima og energi i forbindelse med emissioner af drivhusgasser.

Nationale reduktionstilsagn

De nationale reduktionstilsagn for de enkelte forurenende stoffer fra 2020 til 2029 er identiske i Rådets holdning og den reviderede Göteborgprotokol. Dog er reduktionstilsagnene fra 2030nye. De er baseret på den tekniske vurdering af hvert enkelt lands reduktionspotentiale, de nationale skøn over emissionerne i 2030 og målet om at mindske de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening.

Med hensyn til de mellemliggende emissionsniveauer for 2025, der blev foreslået af Kommissionen, har Rådet indført mulighed for, at EU-landene kan følge en ikkelineær interpolation i deres reduktioner, hvis det er mere effektivt.

Fleksibilitetsmuligheder

Rådet foreslår, at EU-landene får større fleksibilitet. F.eks. indfører det mulighed for at beregne gennemsnittet af de årlige emissioner for det pågældende år, det foregående år og det efterfølgende år. Denne mulighed kan benyttes, når et EU-land ikke er i stand til at opfylde sit tilsagn et år på grund af særlig lave eller høje temperaturer eller uforudsete økonomiske udsving.

Mulighed for at kompensere for manglende opfyldelse med hensyn til ét forurenende stof med en tilsvarende reduktion for et andet stof i en begrænset periode foreslås også i nogle tilfælde.

Desuden vil et land kunne anses for at opfylde sine tilsagn i tilfælde af ekstraordinære afbrydelser eller tab af kapacitet i elektricitets- eller varmeforsyningen.

Tidsplan og næste skridt

Kommissionen forelagde sit forslag som led i "luftkvalitetspakken" i december 2013. Rådet havde to orienterende debatter, i juni 2014 og i juni 2015. Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning til det foreslåede direktiv i oktober 2015. Rådets generelle indstilling skal danne grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed på kort sigt.

Formanden for Rådet (miljø), Luxembourgs minister Carole Dieschbourg, udtalte: "Luftforurening har indvirkning på alle borgeres sundhed. Der er behov for en indsats her og nu for at forbedre luftkvaliteten i Europa. Efter vanskelige diskussioner er vi nået frem til et afbalanceret kompromis i dag, som støttes af mange EU-lande, og som stadig er ambitiøst. Vi bør bestræbe os på at nå et resultat, der lever op til ambitionsniveauet i direktivet og ånden i Parisklimaaftalen."

• Rådets generelle indstilling til direktivet om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer
• Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer
• Information om ren luft-pakken