Skip to content

Luftforurening i EU: fakta og tal

Selv om luften er meget mindre forurenet i dag end for nogle årtier siden, var der omkring 280 000 for tidlige dødsfald i Europa i 2023 som følge af luftforurening.

Landbruget er den største kilde til luftforurening i Europa.

EU har en vision om nulforurening i 2050 og indførte nye regler i 2024 for at bidrage til at nå dette mål.

De vigtigste forurenende stoffer

De vigtigste forurenende stoffer omfatter:

  • fine partikler (PM2,5) og partikler (PM10)
  • ammoniak
  • metan
  • ozon
  • nitrogenoxider
  • svovldioxid
  • andre flygtige organiske forbindelser end metan

De er alle sammen skadelige i sig selv. Nogle reagerer også med hinanden gennem kemiske processer og bliver til partikler eller ozon.

Fine partikler (PM2,5) er mest skadelige for europæerne

Fine partikler er så små, at de kan trænge ind i lungerne og endda i blodbanen og forårsage alvorlige sundhedsproblemer. De består af faste partikler og små væskedråber i varierende størrelser.

Støv og pollen kan ses med det blotte øje, men forbrændingspartikler har en størrelse på under 2,5 mikrometer (μm). Det er omtrent på størrelse med en bakterie.

1 mikrometer er 1 milliontedel af en meter. Et menneskehår er ca. 100 μm i diameter og omtrent 30 gange bredere end den største PM2,5-partikel.

Diagram, der sammenholder størrelsen af et menneskehår (ca. 100 μm) med størrelsen af PM10-partikler (under 10 μm) og PM2,5-partikler (under 2,5 μm).

De luftforurenende emissioner er faldet siden 1990

EU har siden 1980'erne haft indført strenge foranstaltninger til at mindske luftforureningen, og emissionerne af de vigtigste luftforurenende stoffer er faldet betydeligt. Mellem 1990 og 2023 faldt emissionerne af PM10, PM2,5, ammoniak, svovldioxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan samt nitrogenoxider fra over 65 millioner ton til næsten 19 millioner ton.

Tekstudgave

Søjlediagram, der viser udviklingen i seks luftforurenende stoffer mellem 1990 og 2023: PM10, PM2,5, ammoniak, svovloxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan samt nitrogenoxider. Emissionerne af alle disse forurenende stoffer faldt markant – fra i alt over 65 millioner ton i 1990 til ca. 19 millioner ton i 2023. Emissionerne af svovloxid faldt mest (med næsten 95 %), mens emissionerne af ammoniak faldt mindst (kun med 36 %).

Ifølge de seneste data fra Det Europæiske Miljøagentur var over 94 % af EU's befolkning i byerne i 2023 dog stadigvæk udsat for koncentrationer af fine partikler (PM2,5), der lå over de seneste retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Eksponeringen for andre forurenende stoffer holdt sig også over de anbefalede niveauer.

Hvor kommer luftforurenende stoffer fra?

De største kilder til luftforurenende stoffer er landbruget og energiforbruget i EU.

Over 60 % af emissionerne af PM2,5 stammer fra energiforbruget

Søjlediagrammet viser de forskellige kilders procentvise bidrag til emissionerne af følgende luftforurenende stoffer i 2023: fine partikler (PM2,5), partikler (PM10), ammoniak, svovldioxid, andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC) og nitrogenoxider. Placér markøren over søjlediagrammet for at se flere data.

Tekstudgave

Søjlediagram, der viser de forskellige kilders procentvise bidrag til emissionerne af følgende luftforurenende stoffer: PM2,5, PM10, svovldioxid, andre flygtige organiske forbindelser end metan, nitrogenoxider og ammoniak. De sektorer, der tilskrives flest luftforurenende emissioner, er:

  • PM2,5: energiforbrug i boliger, erhvervslivet og institutioner med 63 %
  • PM10: energiforbrug i boliger, erhvervslivet og institutioner med 43 %
  • svovldioxid: energiforsyning med 41 % og fremstillings- og udvindingsindustrien med 36 %
  • andre flygtige organiske forbindelser end metan: fremstillings- og udvindingsindustrien med 45 %
  • nitrogenoxider: vejtransport med 50 %
  • ammoniak: landbrug med 94 %.

PM2,5 udledes enten direkte, primært ved forbrænding af fossile brændstoffer eller biomasse, eller dannes i luften, når andre forurenende stoffer, f.eks. nitrogenoxider, svovldioxid eller ammoniak, reagerer med hinanden.

Ozon udledes ikke direkte, men dannes, når andre forurenende stoffer, primært nitrogenoxider og flygtige organiske forbindelser, reagerer med sollys og varme.

Skal PM2,5-niveauerne i luften mindskes markant, er det derfor nødvendigt med en indsats rettet mod flere luftforurenende stoffer og flere sektorer, herunder boligopvarmning, landbrug, transport, elproduktion og industri.

Sundhedsmæssige virkninger

Alle mennesker indånder ca. 14 kg luft hver dag. Men når vi trækker vejret, indånder vi også forurenende stoffer, som trænger ind i vores lunger og endda vores blodstrøm.

Eksponering for luftforurening kan føre til luftvejssygdomme, herunder astma, og lungekræft og slagtilfælde.

Grafik, der viser organerne i menneskekroppen og de sygdomme og lidelser, der kan opstå som følge af luftforurening: • hjerne: hovedpine, angst og indvirkning på centralnervesystemet • hoved: irritation i øjne, næse, hals og vejrtrækningsproblemer • lunger: infektioner, astma, nedsat lungefunktion og kronisk bronkitis, lungekræft • hjerte: hjerte-kar-sygdomme • andre organer: indvirkning på lever, milt og blod og på reproduktionssystemet

Hundredtusindvis af mennesker dør for tidligt i Europa hvert år, fordi de har været udsat for koncentrationer af forurenende stoffer over de niveauer, der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

182 000 dødsfald

fine partikler (PM2,5)

34 000 dødsfald

nitrogendioxid (NO2)

63 000 dødsfald

ozon (O3)

Miljømæssige og økonomiske virkninger

Luftforurening skader også økosystemer og vegetation med store økonomiske omkostninger til følge.

Ozon i lav højde (O3) skader landbrugsafgrøder og skove, idet den giver langsommere vækst og mindre udbytte. Den påvirker også biodiversiteten og økosystemtjenesterne.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur har mange EU-lande de senere år mistet mere end 5 % af deres hvedeudbytte på grund af ozon.

Nitrogenoxider (NOX) og ammoniak (NH3) i luften falder ned og bundfældes på land og i vand. Høje niveauer af disse stoffer kan forårsage eutrofiering – en hurtig vækst af alger og vandplanter i floder, søer og have. Når disse planter dør og nedbrydes, bruger de ilten i vandet, hvilket skader fisk og andre organismer.

Disse forurenende stoffer bidrager også til forsuring af ferskvand og skovjord.

I 2023 blev næsten 74 % af EU's økosystemer ifølge Det Europæiske Miljøagentur udsat for kvælstofniveauer, der kan føre til eutrofiering.

Hvor ren er luften i din by?

Luftforureningen i Europa er faldet markant i de seneste årtier, men situationen varierer betydeligt fra by til by.

I 2024 og 2025 overskred 337 europæiske byer den nye EU-grænse på 10 mikrogram PM2,5 pr. m3 luft. En enkelt by – Slavonski Brod i Kroatien – overskred den tidligere EU-grænse på 25 mikrogram PM2,5 pr. m3 luft.

15 europæiske byer registrerede PM2,5-koncentrationer på under 5 mikrogram pr. m3 luft:

  • Narva i Estland
  • Kuopio, Tammerfors, Jyväskylä, Oulu, Lahti og Espoo/Esbo i Finland
  • Reykjavik i Island
  • Tromsø i Norge
  • Faro i Portugal
  • Umeå, Uppsala, Västerås, Södertälje og Örebro i Sverige

Luftforurening i europæiske byer

Kortet inddeler europæiske byer i fem grupper fra meget lav til meget høj forurening baseret på dødelighedsrisikoen ved langtidseksponering for fine partikler (PM2,5), nitrogendioxid (NO2) og ozon i lav højde (O3).

Placér markøren over din by for at se luftforureningsniveau og forureningsværdiers for PM2,5, NO2 og O3.

Tekstudgave

Kort, der viser europæiske byer, deres forureningsniveauer med fine partikler (PM2,5), nitrogendioxid og ozon i lav højde i mikrogram pr. m3 og deres luftforureningsniveauer i fem grupper, der rangerer fra meget lav til meget høj. Byer i Nord- og Vesteuropa har tendens til at have en bedre luftkvalitet, mens byer i Øst- og Sydeuropa har en tendens til at have en dårligere luftkvalitet.

Se også:

Emner

Seneste gennemgang: 27. juli 2026