"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet nåede til enighed om de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og medlemsstaternes kvoter for 2022 for de 10 kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen. Aftalen fastlægger de mængder af hver art, som medlemsstaterne må fange i 2022, og fastsætter også visse betingelser for fiskerfartøjer, der fisker i området.
Enigheden omfatter en række ændringer i forhold til det foregående års TAC'er, navnlig:
På grund af lave biomasseniveauer var TAC'en for sild i den vestlige del af Østersøen begrænset til bifangster, og den blev nedsat med 50 %. I den centrale del af Østersøen blev den nedsat med 45 %.
I betragtning af den manglende forbedring af situationen for torskebestandene fortsatte Rådet sin praksis med kun at fastsætte en specifik TAC for bifangster. Det var også tilfældet for laks i den centrale del, selv om TAC'en for laksebestandene i Den Finske Bugt steg moderat.
TAC'erne for rødspætte og brisling blev forhøjet med henholdsvis 25 % og 13 %.
Dagens aftale skaber balance mellem at støtte EU's fiskere og at sikre langsigtet bæredygtighed for fiskebestandene i Østersøområdet. Den bygger på solid videnskabelig rådgivning og afspejler Rådets tilsagn om at opretholde den fælles fiskeripolitiks mål og samtidig tage hensyn til miljøspørgsmål.
Jože Podgoršek, Sloveniens landbrugsminister
Ministrene udvekslede synspunkter om fiskerimulighederne for bestande, der deles med Det Forenede Kongerige for 2022. Efter UK's udtræden af EU vil konsultationerne med UK om fælles fiskebestande finde sted hvert år i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK. Delegationerne udstak retningslinjer for Kommissionen med hensyn til den holdning, som EU skal indtage under disse konsultationer. De understregede navnlig, at TAC'er skal baseres på videnskabelig rådgivning, og at den fælles fiskeripolitiks mål skal opfyldes under hensyntagen til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtighed. Mange medlemsstater gentog også, at det er vigtigt at præsentere en fælles front i disse forhandlinger. I tilknytning til samlingen undertegnede en række medlemsstater en politisk erklæring om UK's beslutning om ikke at udstede fiskerilicenser til en række franske fiskerfartøjer i farvandene omkring Jersey og Guernsey. Denne erklæring støttede Frankrigs holdning og opfordrede UK til at overholde handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser.
Fiskerisamråd mellem EU og Norge og mellem EU og kyststaterne for 2022
Ministrene udvekslede synspunkter om samråd med Norge og kyststaterne om fiskerimulighederne i 2022. Forhandlingerne med Norge skal finde sted mellem medio oktober og ultimo november, og der indledes samråd med kyststaterne ultimo oktober. Delegationerne drøftede EU's prioriteter og forberedte grundlaget for disse samråd.
EU's deltagelse i mødet om tunfiskeri i Atlanterhavet
Ministrene blev anmodet om at vejlede Kommissionen om den holdning, som EU skal indtage på det årlige møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), der i år holdes 15.-22. november. Drøftelserne omfattede bl.a. forslag til foranstaltninger til forvaltning af tropisk tun (især storøjet tun) og beskyttelse af makohaj, genopretning af bestandene af almindelig tun og vigtigheden af at undgå en negativ indvirkning på traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri. ICCAT har ansvaret for at sikre langsigtet bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og beskytte de marine økosystemer. Henstillingerne fra ICCAT har direkte konsekvenser for EU's årlige fiskerimuligheder.
Landbrug
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
Ifølge reformen af den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 anmodes medlemsstaterne om at udarbejde strategiske planer med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de vil gennemføre politikkens bestemmelser. Ministrene drøftede status for udarbejdelsen af deres planer, fastslog, hvilke udfordringer de står over for, og drøftede de offentlige høringsprocesser, der er gennemført med relevante interessenter. De opfordrede også Kommissionen til at evaluere planerne på en gennemsigtig måde, f.eks. ved at opstille klare vurderingskriterier og sikre, at så mange vejledende dokumenter som muligt offentliggøres.
Ministrene udvekslede synspunkter om revisionen af EU's handelsnormer for landbrugsprodukter. De understregede betydningen af handelsnormer og anerkendte, at det skal undersøges, hvordan de kan forbedres yderligere, navnlig for at bidrage til større bæredygtighed og samtidig give forbrugerne klare oplysninger og fastholde EU-produkternes konkurrenceevne på det internationale marked. Mange af dem støttede desuden det slovenske formandskabs forslag om at revidere reglerne om mærkning af honningblandinger, så oprindelseslandene for den honning, der indgår i blandingerne, angives.
EU's handelsnormer fastsætter minimumskrav for produkter, der handles mellem virksomheder eller afsættes til forbrugerne. Ifølge EU's jord til bord-strategi skal handelsnormerne revideres med henblik på at øge fødevareforsyningskædens bæredygtighed. Andre overvejelser var behovet for at modernisere visse normer og bringe dem i overensstemmelse med forbrugernes forventninger.
Ajourføring af reglerne om mærkning af honningblandinger er en nøgleprioritet for det slovenske formandskab, og den støtte, som medlemsstaterne har udtrykt i dag, bringer os et skridt tættere på at nå dette vigtige mål.
Jože Podgoršek, Sloveniens landbrugsminister
Ministrene drøftede Kommissionens meddelelse om den nye EU-skovstrategi for 2030, der blev offentliggjort 16. juli 2021. Strategien, som er nedfældet i den europæiske grønne pagt, har til formål at tilpasse Europas skove med henblik på at reagere på trusler som klimaændringer, bevare skovenes rolle som kulstofdræn og bevare og genoprette økosystemer og samtidig sikre en bæredygtig forvaltning af skovressourcerne.
Ministrene hilste strategien velkommen, men understregede betydningen af at afbalancere miljømålene med de afgørende økonomiske og sociale roller, som Europas skove spiller. Ministrene understregede, at strategien skal tage hensyn til særlige nationale forhold og eksisterende nationale strategier og tiltag under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, og at der bør afsættes tilstrækkelige midler. Rådet ventes at vedtage konklusioner om strategien på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i november.
Der blev udvekslet synspunkter om landbrugs- og skovbrugssektorens potentielle bidrag til den nye Fit for 55-pakke. Ministrene drøftede de udfordringer og muligheder, som initiativet indebærer. Der blev spurgt til den mulige overlapning med den nye fælles landbrugspolitik og behovet for, at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, når der fastsættes klimamål. Et centralt budskab fra ministrene var, at den fælles landbrugspolitiks primære mål om fødevaresikkerhed altid bør garanteres. En række delegationer opfordrede også til, at pakken underkastes en konsekvensanalyse. Ministrene anerkendte, at skove har en afgørende rolle som kulstofdræn og for at bevare biodiversiteten, men understregede, at den største udfordring vil være at afbalancere de mere ambitiøse miljømål for skovbrug med de sociale og økonomiske aspekter af skovenes bæredygtighed.
Fit for 55 er et sæt indbyrdes forbundne forslag, som Kommissionen vedtog 14. juli med det formål at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 (i forhold til 1990-niveauerne). 3 af forslagene har en klar forbindelse til landbrug og skovbrug, da de indebærer en revision af 3 centrale forordninger:
forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
Fit for 55: Sådan omsætter EU klimamål til lovgivning (Infografik)
Andre punkter på dagsordenen
På førstedagen af samlingen i Rådet blev ministrene orienteret af delegationerne om en række emner, bl.a. tyrkisk IUU-fiskeri i græske territorialfarvande, den høje pris på gødning, situationen i svinekødssektoren, det nylige møde mellem G20-landbrugsministrene, den kommende revision af den europæiske kvalitetspolitik og et forslag om at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte. På andendagen orienterede formandskabet om FN's nylige topmøde om fødevaresystemer, den spanske delegation fremlagde sit forslag til kandidat til formandsposten for FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, og den danske delegation opfordrede til en revision af EU's dyrevelfærdslovgivning.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Dagens aftale skaber balance mellem at støtte EU's fiskere og at sikre langsigtet bæredygtighed for fiskebestandene i Østersøområdet. Den bygger på solid videnskabelig rådgivning og afspejler Rådets tilsagn om at opretholde den fælles fiskeripolitiks mål og samtidig tage hensyn til miljøspørgsmål.
