"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
EU's miljøministre mødtes i Luxembourg og nåede frem til en generel indstilling til direktivet om grønne anprisninger, direktivet om jordbundsovervågning og det reviderede affaldsrammedirektiv. De vedtog formelt naturgenopretningsloven.
EU har benyttet sig af en enestående mulighed for at vende tabet af biodiversitet og åbne dette vindue, der lukker sig hurtigt, og sikre en levedygtig fremtid for de kommende generationer.
I dag nåede vi også til enighed om tre centrale EU-direktiver om cirkulær økonomi og jordbundens sundhed i EU: Vi viste vores engagement i en grøn omstilling ved at beskytte vores forbrugere mod grønvaskning, målrette indsatsen mod mad- og tekstilaffald og beskytte vores jord mod forringelse.
EU bevæger sig støt fremad med sine miljø- og klimamål og målet om at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050.
Alain Maron, minister for klimaomstilling, miljø, energi og deltagelsesdemokrati i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles
Forordning om naturgenopretning
I dag vedtog Rådet formelt forordningen om naturgenopretning – den første af sin art. Forordningen har til formål at indføre foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og af alle økosystemer, der kræver genopretning, senest i 2050.
Den fastsætter specifikke, juridisk bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i land-, hav-, ferskvands-, skov-, landbrugs- og byøkosystemer. Specifikke foranstaltninger på EU-plan omfatter beskyttelse af bestøvere og sommerfugle på græsarealer, beskyttelse af grønne byområder og plantning af yderligere mindst tre mia. træer senest i 2030.
EU's miljøministre nåede frem til en generel indstilling om et forslag om at revidere affaldsrammedirektivet, navnlig med fokus på tekstil- og fødevaresektorerne. Det overordnede mål er at reducere de miljø- og klimapåvirkninger, der er forbundet med produktion og håndtering af tekstil- og madaffald. Det har også til formål at fremme cirkularitet i tekstilsektoren.
De nye regler indfører obligatoriske og harmoniserede ordninger for udvidet producentansvar for tekstilproducenter i alle EU's medlemsstater. Den generelle indstilling fastsætter også juridisk bindende mål for reduktion af madspild for medlemsstaterne, som skal nås senest i 2030: 10 % inden for forarbejdning og fremstilling og 30 % (pr. indbygger) i detailhandel, restauranter, restaurationsbranchen og husholdninger.
Ministrene nåede frem til en generel indstilling til det foreslåede direktiv om grønne anprisninger.
Direktivet har til formål at beskytte forbrugerne mod grønvaskning: Det fastsætter minimumskrav i hele EU med hensyn til underbygning, kommunikation og verifikation af udtrykkelige (skriftlige eller mundtlige) miljøanprisninger og miljømærker.
Målet er at fremskynde den grønne omstilling til en cirkulær og ren økonomi i EU og dermed bidrage til det overordnede mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
EU's miljøministre nåede frem til en generel indstilling til direktivet om jordbundsovervågning og modstandsdygtighed. Formålet med direktivet er at bringe EU ind på en kurs mod sund jordbund senest i 2050.
Den generelle indstilling, der blev vedtaget i dag med henblik på at nå dette ambitiøse mål, fastsætter foranstaltninger til at gøre overvågning af jordbundens sundhed obligatorisk, udstikker vejledende principper for bæredygtig jordbundsforvaltning og tager fat på situationer, hvor jordforurening medfører uacceptable sundheds- og miljørisici.
Ministrene godkendte konklusioner om midtvejsevalueringen af det 8. miljøhandlingsprogram, der baner vejen for en grøn, retfærdig og inklusiv omstilling for et bæredygtigt Europa.
Dette sæt konklusioner understreger, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt vil være afgørende for at nå de prioriterede mål for den grønne omstilling. Konklusionerne omhandler bl.a. modstandsdygtighed over for klimaændringer og risikoberedskab, modvirkning af klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, nulforurening og cirkulær økonomi.
Medlemsstaterne fremhævede også behovet for social accept og en retfærdig omstilling. Dette sæt konklusioner skal vejlede Kommissionen i at tilpasse foranstaltningerne for effektivt at nå 2030-målene.
EU's miljøministre deltog også i en orienterende debat om Kommissionens meddelelse om et EU-klimamål for 2040.
Ministrene udvekslede synspunkter om klimamålet for 2040 under hensyntagen til dets bidrag til Unionens konkurrenceevne, samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling. De delte også deres synspunkter om rammen for perioden efter 2030, herunder potentialet i foranstaltninger på efterspørgselssiden og cirkulær økonomi.
Under frokosten udvekslede ministrene synspunkter om Kommissionens meddelelse om styring af klimarisici.
Ministrene anerkendte, at der er behov for en systemisk politisk reaktion på alle relevante politikområder. De gav udtryk for deres syn på mulige nye former for samarbejde på tværs af forskellige forvaltningsniveauer, herunder på EU-plan, for at imødegå klimarisici. De udvekslede også oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet for at integrere klimarisikostyring i deres budgetplanlægning, med de øvrige ministre.
Under punktet "Punkter, der ikke skal drøftes" vedtog EU-Rådet en afgørelse om, at EU på Unionens vegne skal indgå aftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen), også kendt som traktaten om det åbne hav.
Aftalen har til formål at beskytte verdens have og forvalte dem på vegne af nuværende og kommende generationer i områder uden for national jurisdiktion. Disse områder tegner sig for ca. to tredjedele af havenes overflade og 95 % af deres volumen.
Det belgiske formandskab informerede ministrene om det igangværende lovgivningsmæssige arbejde med hensyn til den foreslåede forordning om reduktion af mikroplastforurening som følge af tab af plastgranulat og den foreslåede forordning om udrangerede køretøjer.
Formandskabet og Kommissionen orienterede ministrene om resultatet af fjerde samling i den mellemstatslige forhandlingskomité (INC-4) med henblik på at udvikle et internationalt retligt bindende instrument om plastforurening, herunder i havmiljøet.
Polen, Tjekkiet og Ungarn fremlagde (på ikkeoffentlige møder) oplysninger om vilkårene og betingelserne for Innovationsfondens 2024-auktioner for produktion af vedvarende brint af ikkebiologisk oprindelse (RFNBO) (anden runde auktioner, H2).
Den ungarske delegation præsenterede sit miljøprogram som det kommende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.
Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over A-punkter.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
