Madspild

Konsekvenserne af madspild

Madspild og fødevaretab, som er det, der sker, når fødevarer går tabt, før de når ud til forbrugerne, er en global udfordring. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) går ca. en tredjedel af alle fødevarer, der produceres globalt, til spilde eller ender som affald på et tidspunkt i fødevareforsyningskæden.

I EU går hvert år over 59 millioner ton fødevarer til spilde, hvilket er 132 kg pr. person.

Hvor der genereres madspild

Over halvdelen af madspildet i EU kommer fra husholdningerne. Det er næsten dobbelt så meget som det madspild, der genereres under produktion eller forarbejdning. Figuren viser mængden af madspild pr. sektor baseret på i alt 132 kg affald pr. indbygger.

^{Kilde: Eurostat 2024, oplysninger fra 2022.}

Ineffektivitet i fødevareforsyningskæden og i forbrugsleddet har store konsekvenser for miljøet, økonomien og samfundet.

Vigtigste konsekvenser af madspild

Miljøet

16 % af EU-fødevaresystemets samlede drivhusgasemissioner stammer fra madspild.

Økonomien

Op til 132 mia. € går tabt hvert år på grund af madspild.

Samfundet

Næsten 33 millioner mennesker i EU har ikke råd til et helt måltid hver anden dag, og samtidig går mange ton fødevarer til spilde.

Sådan tackler EU madspild

EU og dets medlemslande har forpligtet sig på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om at halvere det globale madspild pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og reducere fødevaretabet i produktions- og forsyningskæderne senest i 2030.

For at fremskynde indsatsen for at nå dette mål har EU indført specifikke tiltag, der skal begrænse fødevaretab og madspild.

EU's affaldsrammedirektiv fastsætter en prioriteret rækkefølge for tiltag, der har til formål at reducere tab og affald. Forebyggelse er det første tiltag, som medlemslandene bør gennemføre. Hvis det ikke er muligt at forebygge, bør EU-landene tage skridt til at genbruge, genanvende eller anvende fødevarer til andre formål.

Rangordnede prioriteter for at mindske tab og spild

1. FOREBYGGELSE: helt undgå fødevaretab og madspild

2. GENBRUG: genbrug til direkte konsum gennem redistribuering og fødevarebanker eller til foderbrug

3. GENANVENDELSE: genindvinding af biprodukter og genbrug af næringsstoffer, f.eks. som kompost

4. GENINDVINDING: forbrænding med energigenvinding

I EU's affaldsrammedirektiv fastsættes det, at medlemsstaterne skal:

• begrænse mængden af fødevarer, der går til spilde under produktion og distribution
• begrænse madspild i husholdningerne
• tilskynde til donation af fødevarer
• overvåge og vurdere gennemførelsen af EU's tiltag til forebyggelse af madspild

Andre tiltag til reduktion af fødevaretab og madspild omfatter nye anvendelser af fødevareoverskud, f.eks. som dyrefoder eller kompost.

Mål for reduktion af madspild

I juli 2023 forelagde Europa-Kommissionen et forslag til revision af EU's affaldsrammedirektiv. Revisionen omfatter nye juridisk bindende mål for reduktion af madspild for 2030.

I juni 2024 blev Rådet enigt om sin holdning til forhandlingerne med Europa-Parlamentet om de foreslåede mål.

Der blev indgået en foreløbig aftale mellem de to medlovgivere i februar 2025. Den omfatter følgende mål om reduktion af madspild.

• Rådet og Parlamentet enige om at reducere madaffald og fastsætte nye regler om affaldstekstiler (pressemeddelelse, 19. februar 2025)

Se også