Skip to content

Cirkulær økonomi

Afkobling af økonomisk vækst fra ressourceanvendelse og overgang til cirkulære systemer inden for produktion og forbrug er afgørende for at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Seneste nyt

Rådet vedtog formelt den nye forordning om emballage og emballageaffald 16. december 2024.

Reglerne vil reducere produktionen af emballageaffald betydeligt ved at fastsætte bindende mål for genbrug, begrænse visse typer engangsemballage og kræve, at erhvervsdrivende minimerer den emballage, der anvendes. Forordningen dækker hele emballagens livscyklus.

Emballage

Emballage

Handlingsplan for den cirkulære økonomi

I marts 2020 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for den cirkulære økonomi med over 30 indsatsområder vedrørende:

  • sikring af udvikling af bæredygtige produkter og cirkularitet i produktionsprocesser
  • styrkelse af forbrugernes rolle
  • fokus på nøglesektorer
  • affaldsreduktion

Udformning af bæredygtige produkter

En række foranstaltninger har til formål at sikre, at produkter bliver mere holdbare og lettere at reparere, og at forbrugerne sættes i stand til at træffe mere bæredygtige valg.

Miljøvenligt design

Siden 2009 har direktivet om miljøvenligt design fastsat energieffektivitetskrav, som omfatter forskellige produktgrupper (f.eks. computere, køleskabe og vandpumper).

27. maj 2024 vedtog Rådet nye krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter.

De nye regler har til formål at:

  • fastsætte krav om miljømæssig bæredygtighed for næsten alle slags varer, der markedsføres i EU
  • indføre et digitalt produktpas med oplysninger om et produkts miljømæssige bæredygtighed
  • forbyde destruktion af visse usolgte forbrugerprodukter (tekstiler og fodtøj)

"Ret til reparation"

EU ønsker at sikre, at forbrugerne kan anmode om at få et produkt repareret i stedet for udskiftet, når det er i stykker eller defekt.

30. maj 2024 vedtog EU nye regler for at modvirke for tidlig bortskaffelse af varer, som det er muligt at reparere. Hovedelementerne er:

  • forbrugernes ret til at anmode om, at producenterne reparerer produkter, som det er teknisk muligt at reparere i henhold til EU-retten
  • et gratis europæisk reparationsoplysningsskema
  • en onlinereparationsplatform, der skal sætte forbrugere i forbindelse med reparatører
  • en forlængelse på 12 måneder af sælgers ansvarsperiode efter reparation af et produkt

Ved at skabe incitamenter for producenter og forbrugere til at forlænge produkters livscyklus vil det nye direktiv også reducere affaldsmængden og fremme mere bæredygtige forretningsmodeller.

Cirkularitet i produktionsprocesser

Direktivet om industrielle emissioner er den vigtigste EU-retsakt om industriforurening.

EU har for nylig ajourført direktivet for at støtte industrien i dens bestræbelser på at nå EU's 2050-målsætning om nulforurening, navnlig ved at støtte teknikker og investeringer vedrørende den cirkulære økonomi.

I november 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet på trepartsmøder til foreløbig enighed om det reviderede direktiv. De nye regler blev vedtaget af Rådet i april 2024.

Fabrikker, der udleder røg i luften.
Direktivet om industrielle emissioner: nøgletal (Infografik)

Direktivet om industrielle emissioner: nøgletal (Infografik)

Styrkelse af forbrugernes rolle

EU ønsker nye regler for at forhindre virksomheder i at fremsætte vildledende anprisninger om miljøfordelene ved deres produkter og tjenester.

20. februar 2024 vedtog Rådet et direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling.

Takket være de nye foranstaltninger vil EU's forbrugere:

  • have adgang til pålidelige oplysninger for at kunne træffe de rigtige grønne valg, bl.a. om tidlig forældelse
  • være bedre beskyttede mod urimelige grønne anprisninger
  • være bedre informerede om produkters reparationsmuligheder inden køb

Direktivet indfører også et harmoniseret mærke med oplysninger om den handelsmæssige garanti for holdbarhed, som producenter giver.

Grønne anprisninger

Rådet er nået til enighed ("generel indstilling") om direktivet om grønne anprisninger, der skal definere kriterier for underbygning af miljøanprisninger, som virksomheder fremsætter for at sælge deres produkter og tjenester.

Reglerne imødegår grønvaskning og hjælper forbrugerne til at træffe reelt grønnere beslutninger, når de køber et produkt eller anvender en tjeneste.

Eksempler på miljøanprisninger, der vil skulle underbygges af dokumentation:

  • "Sko fremstillet af 50 % genanvendt plast"
  • "Klimaneutral levering"
  • "Bivenligt hudplejeprodukt"

Fokus på nøglesektorer

Handlingsplanen fokuserer på bestemte sektorer, som anvender flest ressourcer, og hvor der er stort potentiale til cirkularitet.

Elektronik og IKT

Elektrisk og elektronisk udstyr er en af de hurtigst voksende affaldsstrømme i EU. Derfor indeholder handlingsplanen for den cirkulære økonomi foranstaltninger til forbedring af holdbarheden og genanvendelsen af elektrisk og elektronisk udstyr.

I november 2022 vedtog EU universalopladerdirektivet, som vil gøre USB-C-ladestikket obligatorisk for en række elektroniske enheder (mobiltelefoner, videospillekonsoller, trådløse tastaturer og bærbare computere).

Nye EU-regler vil gøre det muligt for forbrugerne at købe mere energieffektive og holdbare mobiltelefoner og tablets, som er lettere at reparere, på EU-markedet, da:

  • forordningen om miljøvenligt design fastsætter mindstekrav til batteriers holdbarhed, tilgængelighed af reservedele og opgradering af operativsystemer
  • forordningen om energimærkning gør det obligatorisk at vise oplysninger om energieffektivitet og batteriers levetid samt en score for reparationsmulighed

EU-institutionerne arbejder på at ajourføre reglerne om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, herunder en række produkter som computere, køleskabe og fotovoltaiske paneler. Ændringerne har til formål at bringe direktivet om affald af elektronisk og elektronisk udstyr (WEEE) i overensstemmelse med en dom fra EU-Domstolen om uberettiget anvendelse med tilbagevirkende kraft af udvidet producentansvar på affald fra fotovoltaiske paneler, der blev markedsført mellem 13. august 2005 og 13. august 2012.

Rådet og Europa-Parlamentets forhandlere nåede i november 2023 til foreløbig politisk enighed om de foreslåede ændringer.

Infografikken handler om de ændringer og fordele, som indførelsen af en universaloplader til alle former for udstyr medfører.
En universaloplader til dit elektroniske udstyr (Infografik)

En universaloplader til dit elektroniske udstyr (Infografik)

Batterier og udtjente batterier

EU har vedtaget en forordning om batterier, der skal skabe en cirkulær økonomi for sektoren ved at fokusere på alle faser af batteriers livscyklus, lige fra konstruktion til affaldsbehandling. Det er et meget vigtigt initiativ, især i betragtning af den massive udvikling inden for elektromobilitet.

Takket være nye sikkerheds-, bæredygtigheds- og mærkningskrav har de nye regler, der blev vedtaget i 2023, til formål at:

  • fremme en cirkulær økonomi
  • forbedre det indre markeds funktion for batterier og sikre en mere fair konkurrence
Illustration af forsyningskæden for batterier
Mod en bæredygtig, cirkulær europæisk forsyningskæde for batterier (Infografik)

Mod en bæredygtig, cirkulær europæisk forsyningskæde for batterier (Infografik)

Emballage

Rådet vedtog en ny forordning om emballage og emballageaffald i december 2024. Reglerne vil bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og dens handlingsplan for den cirkulære økonomi.

Nogle af de centrale foranstaltninger er:

  • mål for reduktion af emballageaffald på medlemsstatsniveau
  • begrænsning af overemballering
  • støtte til genbrugs- og genopfyldningsordninger
  • obligatoriske returpantordninger for visse engangsbeholdere
Emballage

Emballage

Plast

Siden 2018 har EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi haft til formål at øge genanvendeligheden af plastemballage og indeholder stærke foranstaltninger mod mikroplast.

I henhold til handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra 2020 arbejder Kommissionen på:

  • obligatoriske krav om genanvendt indhold og affaldsreduktion for nøgleprodukter
  • en ny politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast for at afklare, hvor disse plasttyper kan give reelle miljøfordele
  • foranstaltninger til håndtering af forekomsten af mikroplast, der utilsigtet udledes i miljøet, med henblik på at reducere mængden af plastaffald

Tekstiler

Kommissionens EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler har til formål at gøre tekstiler mere holdbare, reparerbare, genbrugelige og genanvendelige senest i 2030.

Kommissionen foreslog i juli 2023 at:

  • gøre producenter ansvarlige for tekstilprodukters fulde livscyklus gennem udvidet producentansvar
  • fremskynde udviklingen af en særskilt indsamlings-, sorterings-, genbrugs- og genanvendelsessektor for tekstiler, da medlemsstaterne skal indføre særskilt indsamling af tekstiler fra husholdninger senest 1. januar 2025
  • løse problemet med ulovlig eksport af tekstilaffald

I juni 2024 nåede Rådet til enighed ("generel indstilling") om en revision af affaldsrammedirektivet, bl.a. om foranstaltninger til at reducere tekstilaffald. Tøjmærker og tekstilproducenter vil skulle betale gebyrer for at bidrage til at finansiere omkostningerne ved indsamling og behandling af tekstilaffald. Gebyrerne vil afhænge af tekstilprodukternes cirkularitet og miljøpræstationer.

Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og forordningen om overførsel af affald forventes også at bidrage til at fastsætte bæredygtighedskrav til tekstilprodukter og begrænse eksporten af tekstilaffald.

Anlæg og byggeri

Bygninger er ansvarlige for:

I november 2024 vedtog Rådet den revision af byggevareforordningen, som Kommissionen havde foreslået.

De nye regler fastsætter nye krav, der skal sikre, at byggevarer udformes og fremstilles på en måde, der gør dem mere holdbare og lettere at reparere, genanvende og genforarbejde.

Fabrikanterne skal:

  • give miljøoplysninger om produkters livscyklus
  • konstruere og fremstille varer og deres emballage på en måde, der letter genbrug, genfremstilling og genanvendelse
  • prioritere genanvendelige materialer
  • stille anvisninger til rådighed om, hvordan produkter anvendes og repareres

Affaldsreduktion

EU arbejder på en række foranstaltninger for yderligere at styrke og forbedre gennemførelsen af EU's affaldslovgivning.

Affaldsreduktionsmål

Affaldsrammedirektivet, som har været i kraft siden juli 2020, fastsætter regler for medlemsstaterne om at:

  • øge genbruget og genanvendelsen af kommunalt affald med 55 % senest i 2025
  • indføre særskilt indsamling af tekstiler og farligt affald fra husholdninger senest 1. januar 2025
  • sikre, at bioaffald enten indsamles særskilt eller genanvendes ved kilden senest 31. december 2023
  • nå materialespecifikke genanvendelsesmål for emballage senest i 2025 og 2030

I juni 2024 vedtog Rådet sin holdning ("generelle indstilling") til en målrettet revision af affaldsrammedirektivet med fokus på mad- og tekstilaffald.

Hvad angår fødevarer, skal EU-landene reducere madaffald med:

Hvad angår tekstilaffald, vil de nye regler styrke ordningerne for udvidet producentansvar ved at anmode virksomheder i tekstilsektoren om at betale gebyrer for indsamling og håndtering af affald.

Desuden trådte nye EU-regler, der skal tilskynde til og lette genbrug af vand i EU, i kraft 26. juni 2023.

EU arbejder på at ajourføre reglerne om rensning af byspildevand. Formålet med revisionen er at udvide anvendelsesområdet for det eksisterende direktiv og tilpasse det til målene i den europæiske grønne pagt. Revisionens hovedformål er at:

  • udvide reglerne til at omfatte mindre byer
  • yderligere forbedre rensningsprocesserne
  • reducere sektorens drivhusgasemissioner
  • sørge for, at forureneren betaler
  • bidrage til overvågning og forebyggelse af pandemier
  • forbedre de sanitære forhold, navnlig for de mest sårbare personer

Rådet nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om de ajourførte regler i januar 2024. Aftalen skal vedtages formelt af begge institutioner, inden den bliver til EU-lovgivning.

Et giftfrit miljø

Siden 2020 har EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje haft til formål at bidrage til at sørge for, at kemikalier er sikre for både menneskers sundhed og miljøet.

24. oktober 2022 vedtog EU i henhold til handlingsplanen for den cirkulære økonomi en revision af forordningen om persistente organiske miljøgifte, som er skadelige kemikalier, der kan forekomme i affald fra forbrugerprodukter (f.eks. vandtætte tekstiler, plast og elektronisk udstyr).

De nye regler har til formål at mindske koncentrationsgrænseværdierne for forekomst af persistente organiske miljøgifte i affald, hvilket er afgørende for den cirkulære økonomi, hvor affald i stigende grad vil blive anvendt som sekundært råstof.

I oktober 2024 vedtog Rådet en forordning om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier.

Foranstaltningerne omfatter særlige krav til genopfyldelige kemiske produkter, som vil bidrage til at reducere emballageaffaldet.

Illustration: EU's kemikaliestrategi for et mere bæredygtigt og giftfrit miljø
EU's kemikaliestrategi for et mere bæredygtigt og giftfrit miljø (Infografik)

EU's kemikaliestrategi for et mere bæredygtigt og giftfrit miljø (Infografik)

Sekundære råstoffer

EU ønsker at skabe et velfungerende marked for sekundære råstoffer.

I marts 2024 vedtog Rådet forordningen om kritiske råstoffer, som har til formål at styrke alle faser af den europæiske værdikæde for kritiske råstoffer, blandt andet ved at forbedre cirkulariteten og genanvendelsen.

Med de nye regler fastsættes der et mål om, at mindst 25 % af EU's årlige forbrug af kritiske råstoffer skal komme fra genanvendelse i EU.

Illustration, der viser en vindmølle, et hus med solpaneler og en flyvemaskine, som hver især er mærket med grundstoffer som bor, gallium, magnesium og scandium.
Forordning om kritiske råstoffer (Infografik)

Forordning om kritiske råstoffer (Infografik)

Overførsel af affald

EU har for nylig ajourført reglerne for at regulere handelen med affald bedre inden for EU og med ikke-EU-lande med henblik på at:

  • sikre, at eksport af affald ikke skader miljøet eller menneskers sundhed
  • bekæmpe ulovlige overførsler

Revisionen af reglerne skal reducere overførsel af problematisk affald til lande uden for EU, opdatere overførselsprocedurerne for at afspejle målene for den cirkulære økonomi og forbedre håndhævelsen. Det fremmer brugen af affald som en ressource i EU.

Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere er nået til foreløbig politisk enighed om at ajourføre forordningen om overførsel af affald i november 2023. De nye regler blev formelt vedtaget af Rådet i marts 2024.