Rådet (udenrigsanliggender), 17. oktober 2022

Vigtigste resultater

Rådet traf en række vigtige afgørelser, der underbygger EU's beslutsomhed med hensyn til at støtte Ukraine mod Ruslands aggression, fremme fred og stabilitet i Sydkaukasus og forsvare menneskerettighederne i Iran.

Ruslands aggression mod Ukraine

Rådet (udenrigsanliggender) udvekslede synspunkter om Ruslands aggression mod Ukraine.

Inden Rådets drøftelse talte Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, kort til EU's ministre via videokonference og orienterede dem om den seneste udvikling på stedet og Ukraines nuværende prioriteter.

Putin er ved at tabe politisk og moralsk. Alligevel fortsætter han optrapningen, bl.a. [gennem] vilkårlige angreb på civile mål i hele Ukraine, som vi har set det i dag. Vi noterede os også afstemningen [på FN's Generalforsamling (UNGA) i sidste uge. Denne afstemning bekræftede Ruslands internationale isolation. Men vi kan ikke tage den for givet, og vi skal holde fast i vores trefoldige strategi: at støtte Ukraine, at presse Rusland og at håndtere de videre konsekvenser af krigen, for denne krig påvirker hele verden. Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Ministrene blev orienteret om den militære optrapning og de igangværende angreb i Kyiv og traf vigtige beslutninger. De blev enige om at oprette EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraines væbnede styrker. Missionen skal uddanne omkring 15 000 soldater på EU's jord. De blev også enige om at afsætte yderligere 500 mio. € under den europæiske fredsfacilitet til finansiering af leverancer til Ukraines forsvarsstyrker, hvorved EU's militære bistand til Ukraine bringes op på 3,1 mia. € i alt.

Rådet blev også orienteret om de nye afsløringer af massegrusomheder og rapporter om russiske styrkers systematiske bortførelse af børn fra Ukraine og understregede, at bekæmpelsen af straffrihed skal styrkes.

• Ukraine: EU opretter militær bistandsmission for at støtte Ukraines væbnede styrker yderligere
• Ukraine: Rådet når til enighed om yderligere støtte fra den europæiske fredsfacilitet

Forbindelserne mellem EU og Kina

Rådet bekræftede på ny gyldigheden af EU's mangesidede strategi over for Kina – en partner, som EU skal samarbejde med, en hård konkurrent og en systemisk rival.

Der er fuld opbakning blandt EU's medlemsstater til fortsat at samarbejde om spørgsmål af interesse for EU – f.eks. klimaændringer – og undgå at gøre afhængighedsforhold til sårbarheder.

Ministrene understregede, at EU skal styrke sin interne modstandsdygtighed og samarbejde med internationale partnere.

Aktuelle sager

EU's ministre udvekslede synspunkter om Iran og vedtog restriktive foranstaltninger over for 11 personer og 4 enheder rettet mod dem, der er involveret i Mahsa Aminis død og den voldelige undertrykkelse af de fredelige demonstrationer.

Vi er forfærdede over det indtil videre uopklarede drab på Mahsa Amini og over sikkerhedsstyrkernes brutale fremfærd over for demonstranter, der fortsat dør eller tilbageholdes i sikkerhedsstyrkernes varetægt. Alle ministrene udtrykte stor bekymring over disse forhold. […] Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre den iranske regering til øjeblikkeligt at stoppe volden, løslade de tilbageholdte og tillade normale internettjenester og informationsstrømme. Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Ministrene drøftede også Ruslands rapporterede brug i krigen i Ukraine af droner, som Iran angiveligt leverer.

• Iran: EU sanktionerer gerningsmænd til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

Ministrene kom ind på valget i Bosnien-Hercegovina 2. oktober. Generelt var valget ifølge OSCE/ODIHR's rapporter præget af flere konkurrerende kandidater og velorganiseret, men kendetegnet ved mistillid til offentlige institutioner og etnisk splittende retorik. De endelige resultater er endnu ikke bekræftet på grund af påstande om udbredt valgsvindel.

For at holde landet på ret kurs mod EU anbefalede Kommissionen i sidste uge at give Bosnien-Hercegovina kandidatstatus under forudsætning af, at regeringen og de lovgivende myndigheder på alle niveauer tager en række skridt med fokus på at gennemføre reformer som en absolut prioritet.

Rådet drøftede også Libanon og bekræftede, at det fortsat er stærkt bekymret over den socioøkonomiske situation i landet og de politiske kræfters manglende evne til at gennemføre hårdt tiltrængte reformer. Ministrene opfordrede de libanesiske myndigheder til at vælge en ny præsident inden månedens udgang og hilste aftalen mellem Libanon og Israel om afgrænsningen af deres søgrænse velkommen.

Hvad angår Etiopien, understregede ministrene, at situationen på stedet aldrig har været mere alvorlig, på både militære og humanitære fronter, og at kun en politisk løsning på konflikten er holdbar.

• Etiopien: erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om de intense kampe i den nordlige del af landet

Andre rådsafgørelser

Rådet besluttede at udsende op til 40 EU-overvågningseksperter langs den armenske side af den internationale grænse til Aserbajdsjan med det formål at overvåge og analysere situationen i regionen og rapportere om den.

• Armenien-Aserbajdsjan: EU opretter overvågningskapacitet langs de internationale grænser

Rådet vedtog en afgørelse om at forlænge de restriktive foranstaltninger over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, med yderligere et år indtil 31. oktober 2023.

• ISIL/(Da'esh) og al-Qaeda: EU's restriktive foranstaltninger forlænget med yderligere et år

Rådet godkendte konklusioner om undersøgelsen vedrørende handel og bæredygtighed.

• Rådets konklusioner om undersøgelsen vedrørende handel og bæredygtighed