Reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013

Hvorfor en reform?

EU's fælles landbrugspolitik er en dynamisk politik, der gennem en række reformer er blevet tilpasset de nye udfordringer, som europæisk landbrug står over for. Disse udfordringer omfatter mere bæredygtig brug af naturressourcer, klimaændringer, øget konkurrence fra globale markeder og behovet for at bevare velfungerende landdistrikter i hele EU.

Den fælles landbrugspolitik skal fortsat sikre en levedygtig fødevareproduktion og en stabil fødevareforsyning under hensyntagen til både fødevaresikkerhed og landdistrikternes økonomi, dyrevelfærd samt sociale og miljømæssige spørgsmål.

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Den nye fælles landbrugspolitik dækker perioden 2014-2020. Det var første gang, at en reform af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet lovgiver sammen med Europa-Parlamentet. Rådets endelige vedtagelse af retsakterne fandt sted 16. december 2013.

Reformen trådte i kraft i januar 2014. Mange af de nye bestemmelser gælder først fra 2015 for at give landene tid til at indføre den nye politik, oplyse og forberede landmændene.

Reformen er helt på linje med de grundlæggende principper i den fælles landbrugspolitik. Disse principper vil fortsat have fokus på at levere nok fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris til forbrugerne i EU og resten af verden. Samtidig overholder reformen fuldt ud EU's regler om dyrevelfærd og miljø og sikrer en rimelig levestandard for europæiske landmænd.

Reformen af den fælles landbrugspolitik omfatter:

• "forgrønnelse" af landbrugsbetalinger gennem indførelse af miljømæssigt forsvarlige driftsmetoder, f.eks. afgrødediversificering, og bevarelse af miljømæssigt rige landskabstræk og minimumsområder med permanente græsarealer
• mere lighed i fordelingen af støtten for at mindske de største forskelle i den indkomststøtte, der ydes til landmænd i hele EU, og en nedgang i betalinger over et vist beløb til de største landbrug
• bedre målretning af indkomststøtte til de landmænd, der har mest brug for det, især unge landmænd, landmænd i lavindkomstsektorer og landmænd i områder med naturbetingede begrænsninger

Søjlestrukturen i den fælles landbrugspolitik bevares. Søjle 1 dækker indkomststøtte og markedsforvaltning, og søjle 2 dækker udvikling af landdistrikterne.

Det nye budget for den fælles landbrugspolitik

Budgettet for den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 udgør ca. 38 % af det samlede EU-budget. De samlede udgifter til den fælles landbrugspolitik for de næste 7 år er på 408,31 mia. €.

Det årlige budget vil blive nedsat i løbet af perioden 2014-2020. Med hensyn til forpligtelser bør budgettet for den fælles landbrugspolitik i 2020 være ca. 15 % lavere end 2013.