Det europæiske semester i 2015
November
Årlig vækstundersøgelse 2016
I den årlige vækstundersøgelse for 2016 foreslås det, at EU fastholder sidste års økonomiske og sociale prioriteter, dvs. fremme af investeringer, strukturreformer og sikring af ansvarlige politikker for de offentlige finanser.
Rapport om varslingsmekanismen 2016
Europa-Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2016 viser, at EU's medlemslande fortsat gør fremskridt med hensyn til korrektion af de makroøkonomiske ubalancer, der blev konstateret i de foregående år. Den sårbarhed, der er forbundet med høje gældsniveauer, er stadig kilde til bekymring, og overskuddene i en række medlemslande og i euroområdet som helhed forbliver sandsynligvis høje i de næste to år.
Kommissionen vil foretage dybdegående undersøgelser af de makroøkonomiske ubalancer i 18 EU-medlemslande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Køreplan for det europæiske semester i 2016
17. november 2015 forelagde formandskabet for EU-Rådet en køreplan for det europæiske semester 2016 på samlingen i Rådet (almindelige anliggender). Køreplanen opregner alle de vigtigste skridt vedrørende det europæiske semester 2016 og giver et første overblik over fokus for kommende drøftelser.
Køreplanen dækker to faser af det europæiske semester: den første frem til Det Europæiske Råds møde i marts 2016 er mere detaljeret, og den anden for perioden mellem Det Europæiske Råds møder i marts og juni 2016 er mere vejledende.
En ajourført køreplan forelægges i foråret 2016.
Juli
Rådet (økonomi og finans) vedtager landespecifikke henstillinger
14. juli 2015 vedtog Rådet henstillinger til medlemsstaternes økonomi-, beskæftigelses- og finanspolitikker med sine tilhørende udtalelser.
Det udsendte også en henstilling om de økonomiske politikker i euroområdet som helhed.
Rådet redegjorde også for de tilfælde, hvor teksten til en endelig henstilling afveg fra det udkast, Kommissionen havde foreslået.
Der blev rettet henstillinger til 26 ud af EU's 28 medlemslande. Der er ingen henstillinger til Cypern og Grækenland, fordi deres økonomiske politikker overvåges i henhold til makroøkonomiske tilpasningsprogrammer.
- Østrig: landespecifik henstilling for 2015
- Belgien: landespecifik henstilling for 2015
- Bulgarien: landespecifik henstilling for 2015
- Kroatien: landespecifik henstilling for 2015
- Den Tjekkiske Republik: landespecifik henstilling for 2015
- Danmark: landespecifik henstilling for 2015
- Estland: landespecifik henstilling for 2015
- Finland: landespecifik henstilling for 2015
- Frankrig: landespecifik henstilling for 2015
- Tyskland: landespecifik henstilling for 2015
- Ungarn: landespecifik henstilling for 2015
- Irland: landespecifik henstilling for 2015
- Italien: landespecifik henstilling for 2015
- Letland: landespecifik henstilling for 2015
- Litauen: landespecifik henstilling for 2015
- Luxembourg: landespecifik henstilling for 2015
- Malta: landespecifik henstilling for 2015
- Nederlandene: landespecifik henstilling for 2015
- Polen: landespecifik henstilling for 2015
- Portugal: landespecifik henstilling for 2015
- Rumænien: landespecifik henstilling for 2015
- Slovakiet: landespecifik henstilling for 2015
- Slovenien: landespecifik henstilling for 2015
- Spanien: landespecifik henstilling for 2015
- Sverige: landespecifik henstilling for 2015
- Det Forenede Kongerige: landespecifik henstilling for 2015
- Henstilling til euroområdet for 2015
Juni
Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke henstillinger
På Det Europæiske Råds møde 26. juni 2015 godkendte lederne generelt de landespecifikke henstillinger.
Rådet bekræfter de landespecifikke henstillinger
Rådet (økonomi og finans) bekræftede udkastet til de landespecifikke henstillinger og Rådets udtalelser om landenes økonomiske politikker og finanspolitikker 19. juni 2015.
Det bekræftede også enigheden om udkastet til en specifik henstilling til euroområdet som helhed. Rådet forelagde også forklaringer, når dets henstillinger afveg fra det udkast, som Kommissionen har foreslået.
De landespecifikke henstillinger og udtalelser skal godkendes på Det Europæiske Råds møde i juni, inden de formelt vedtages af Rådet (økonomi og finans) 14. juli 2015.
De beskæftigelses- og socialpolitiske aspekter i de landespecifikke henstillinger blev drøftet på EPSCO-Rådets samling 18. juni 2015.
Trods forbedringen af økonomien indkredsede ministrene en række udfordringer og risici, især i forbindelse med:
- fattigdom
- ulighed
- social samhørighed
- social inddragelse
De fremhævede også behovet for at styrke den sociale dimension af Den Økonomiske og Monetære Union og sagde, at det er nødvendigt at prioritere beskæftigelsesmæssige og sociale hensyn for at garantere stabilitet i euroområdet.
Maj
Udkast til landespecifikke henstillinger
Europa-Kommissionen fremsatte 13. maj 2015 udkast til Rådets henstillinger til 26 medlemsstater og euroområdet. Rådet vedtager den endelige udgave af henstillingerne i juli efter drøftelser i Rådet og godkendelse fra Det Europæiske Råd.
Henstillingerne for 2015 omfatter fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer, fortsættelse af en afbalanceret finanspolitik, forbedring af beskæftigelsespolitikken og social beskyttelse.
Rådets konklusioner om de dybdegående undersøgelser
Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner, der blev vedtaget på samlingen i Rådet (økonomi og finans) 7. maj, Kommissionens vurdering, at 16 medlemsstater har makroøkonomiske ubalancer: Belgien, Bulgarien, Kroatien, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Det var også enigt om, at fem EU-lande har uforholdsmæssigt store ubalancer: Bulgarien, Kroatien, Frankrig, Italien og Portugal. Kommissionen vil overveje, om proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer bør indledes for Kroatien og Frankrig, når den har undersøgt de to landes politiske foranstaltninger.
Tre lande i euroområdet – Irland, Slovenien og Spanien – har ubalancer, der anses for at kræve afgørende politiske tiltag.
Der er planlagt særlig overvågning i lande med uforholdsmæssigt store ubalancer og ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag. Rådet bad Kommissionen om at udarbejde en tidsplan for og indholdet af denne overvågning. (Overvågningen i Spanien og Portugal sker som led i overvågningen efter programmets gennemførelse for at undgå dobbeltarbejde).
Slovenien anses ikke længere for at have uforholdsmæssigt store ubalancer.
Rådet understregede, at der er behov for politiske foranstaltninger og strukturreformer i alle EU-lande, især lande med makroøkonomiske ubalancer, der påvirker Den Økonomiske og Monetære Unions funktion.
Marts
Dybdegående undersøgelser af makroøkonomiske ubalancer
Europa-Kommissionen offentliggjorde sine dybdegående undersøgelser af den makroøkonomiske situation i 16 lande, der i rapporten om varslingsmekanismen 2015 var blevet udpeget som lande med makroøkonomiske ubalancer. Cypern og Grækenland er ikke omfattet af de dybdegående undersøgelser i 2015.
Formålet med dybdegående undersøgelser er en nærmere undersøgelse af, hvori ubalancerne består: at se, om de er uforholdsmæssigt store og kræver en bestemt politisk indsats, eller om de giver anledning til en henstilling fra Rådet om, at der skal indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.
Det Europæiske Råd udstikker politiske retningslinjer for medlemsstaterne
Det Europæiske Råd godkendte på sit møde 19.-20. marts de tre prioriteter i den årlige vækstundersøgelse for 2015:
- investeringer
- strukturreformer
- finanspolitisk ansvar
EU's ledere opfordrede landene til at indarbejde disse prioriteter i deres nationale reformprogrammer og i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer.
Det Europæiske Råds forårsmøde afslutter første fase af det europæiske semester.
Sammenfattende rapport og ajourført køreplan
Rådet (almindelige anliggender) drøftede 17. marts en sammenfattende rapport, der indeholder et sammendrag af de forskellige rådssammensætningers drøftelser og konklusioner om den årlige vækstundersøgelse for 2015.
Rådets drøftelser om det europæiske semester fandt sted i forbindelse med vigtige politiske initiativer i hver sektor, f.eks. skabelsen af en energiunion, det digitale indre marked og gennemførelsen af investeringsplanen for Europa.
Rapporten fremhæver bl.a. gennemførelsen af landespecifikke henstillinger som det mest presserende spørgsmål i det europæiske semester.
Rapporten skal yde et bidrag til EU-ledernes drøftelser om det europæiske semester på Det Europæiske Råds møde i marts.
Rådet noterede sig også en ajourført køreplan for det europæiske semester 2015.
- Det europæiske semester 2015: sammenfattende rapport om Rådets bidrag
- Det europæiske semester 2015: ajourført køreplan
Semestrets sociale dimension
Beskæftigelsesministrene vedtog på samlingen 9. marts 2015 konklusioner om beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikaspekterne af det europæiske semester 2015, herunder om den fælles beskæftigelsesrapport.
De fremhævede, at det er nødvendigt at:
- øge arbejdsmarkedsdynamikken
- modernisere de sociale beskyttelsessystemer
- forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder
- forbedre styringen af det europæiske semester
Konklusionerne indeholder politiske retningslinjer for hvert af disse indsatsområder.
Den fælles beskæftigelsesrapport
Den fælles beskæftigelsesrapport, der er udarbejdet af Beskæftigelsesudvalget og ledsager den årlige vækstundersøgelse, analyserer beskæftigelsessituationen og den sociale situation i EU.
Den fremhæver en række tiltag, der skal iværksættes:
- fremskynde gennemførelsen af ungdomsgarantien
- hjælpe de langtidsledige til igen at finde arbejde
- fortsætte arbejdsmarkedsreformerne
- udforme skattesystemer og sociale sikringssystemer, der støtter jobskabelse
Rapporten vil blive brugt som grundlag for drøftelser i Det Europæiske Råd i marts.
- Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport
- Den fælles beskæftigelsesrapport 2015
Februar
Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen for 2015
Rådet vedtog 17. februar 2015 konklusioner om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen for 2015.
Den årlige vækstundersøgelse
Rådet deler i vidt omfang Kommissionens analyse af den økonomiske situation og politikudfordringerne i EU. Det er enigt i, at prioritetsområderne for EU og landene i 2015 bør være:
• at sætte gang i investeringer
• at forny tilsagnet om strukturreformer
• at udvise finanspolitisk ansvarlighed
Rådets konklusioner udstikker politikretningslinjer for hver af disse målsætninger.
Rådet ser endvidere med tilfredshed på Kommissionens forslag om at strømline det europæiske semester og understreger, at det vil resultere i større politisk ejerskab, forudseelighed, ansvarlighed og tilslutning til processen. Det vil også føre til forbedret gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og gøre resultaterne mere sammenlignelige.
Rapport om varslingsmekanismen
Rådet noterede sig i sine konklusioner, at 16 lande vil blive genstand for dybdegående undersøgelser af den makroøkonomiske situation. Formålet med undersøgelserne er at fastslå, om der er makroøkonomiske ubalancer i disse lande eller risiko herfor, og identificere arten. Resultaterne ventes sidst i februar 2015 sammen med arbejdsdokumenterne i et enkelt analytisk dokument pr. EU-land for første gang.
Rådet opfordrer landene til at tage hensyn til de forhold, der er afdækket i rapporten om varslingsmekanismen, når de udarbejder deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer.