Securitisering: forbedring af finansieringen af EU-økonomien

En af byggestenene i kapitalmarkedsunionen er bestræbelserne på at puste nyt liv i EU's securitiseringsmarked for at forbedre finansieringen af EU's økonomi. Derfor omfatter den to lovgivningsforslag med nye regler om securitisering:

• en forordning om simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS)
• en forordning om ændring af kapitalkravsforordningen

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til politisk enighed om begge forslag 30. maj 2017. Den endelige udgave af forordningerne vedtages, når teksterne er færdigbehandlet på teknisk plan.

De to forordninger fastlægger fælles regler for alle securitiseringer og udgør en ramme for sikre, simple, transparente og standardiserede securitiseringsprodukter, som der føres tilstrækkeligt tilsyn med, og medvirker til at holde dem adskilt fra mere komplicerede og risikable finansielle instrumenter.

De nye regler vil hjælpe investorerne med at vurdere de risici, der er forbundet med securitisering, både inden for og på tværs af produkter.

Dette bør bidrage til at skabe nye investeringsmuligheder i hele EU og sikre en supplerende finansieringskilde i økonomien, navnlig for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder.

Forordningerne skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. af både Rådet og Europa-Parlamentet.

Hvorfor er der behov for lovgivning om securitisering?

Securitisering er en proces, hvor en långiver, f.eks. en bank, omgrupperer de lån, den har (f.eks. realkreditlån), til værdipapirer, der kan sælges til investorer. Investorerne modtager derpå afkast fra de underliggende lån.

Diversificering af finansieringskilderne, bedre risikostyring

Securitisering gør det muligt for en bank at frigøre noget af dens kapital (der ellers ville blive afsat til dækning af risikoen for de lån, som den har solgt) til yderligere långivning til økonomien.

Securitisering bidrager desuden til fordeling af risici på tværs af den finansielle sektor, da banker overfører nogle af risiciene til andre banker eller andre institutionelle investorer (f.eks. forsikringsselskaber).

Det bidrager til den samlede stabilitet og modstandskraft i det finansielle system at have finansieringskilder, der er mere forskelligartede og mindre afhængige af banksektoren. Det skyldes, at den virkning, som potentielle problemer i banksektoren kan få for adgangen til finansiering, bliver mindre akut.

Sikring af en supplerende finansieringskilde til SMV'er

Ifølge Europa-Kommissionen faldt omfanget af securitisering i EU med 42 % i 2014 i forhold til det gennemsnitlige niveau i perioden før krisen (2001-2008).

Securitisering af lån er en vigtig finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder.

Det fremgår af Kommissionens oplysninger, at securitisering af SMV-lån faldt fra 77 mia. € i 2007 til 36 mia. € i 2014. I 2013 modtog 35 % af SMV'erne ikke al den finansiering, som de havde ansøgt om hos deres banker.

Det anslås, at det ville skabe mellem 100 og 150 mia. € i yderligere finansiering, hvis omfanget af securitisering i EU nåede sit gennemsnitlige niveau fra før krisen.

Solidt struktureret securitisering kan derfor:

• forbedre det finansielle systems effektivitet og stabilitet
• skabe investeringsmuligheder
• skabe fordele for virksomheder og borgere gennem billigere og lettere tilgængelige lån

• Forslag til forordning om regler for securitisering og en europæisk ramme for enkel, transparent og standardiseret securitisering
• Forslag til forordning om ændring af forordningen om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

I Rådet

30. maj 2017: Rådet og Europa-Parlamentet nåede til politisk enighed om begge forslag om securitisering.

8. december 2015: Rådet vedtog sin forhandlingsposition til forslagene om securitisering. Dette gør det muligt for formandskabet for Rådet at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om den endelige version af forslagene.

2. december 2015: Komitéen af medlemsstaternes regeringers faste repræsentanter ved Den Europæiske Union (Coreper) godkendte på vegne af Rådet et forhandlingsmandat til formandskabet for Rådet vedrørende securitiseringspakken.

30. september 2015: Rådet modtog forslagene til de to forordninger. Rådets Gruppe vedrørende Finansielle Tjenesteydelser analyserede forslagene med henblik på at fastlægge Rådets holdning til dem.

• Formandskabets kompromis vedrørende forslaget til forordning om simpel, transparent og standardiseret securitisering
• Formandskabets kompromis vedrørende forslaget om ændring af forordningen om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Securitiseringsforordningerne: de vigtigste punkter

I forordningen om simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS) fastsættes der kriterier til at definere "simple, transparente og standardiserede" securitiseringer. F.eks. anses en securitisering for "simpel", når den er oprettet ved hjælp af den samme type lån, dvs. at pakken kun indeholder pant i beboelsesejendomme, og ingen yderligere securitisering er tilladt, osv. Kriterierne for, at en securitisering er "transparent" og "standardiseret", omfatter et krav om, at udstederne leverer klar dokumentation, der forklarer instrumentets betalingsstruktur og -sekvens.

Forordningen indeholder også regler om rettidig omhu, risikotilbageholdelse og transparens, som gælder for alle securitiseringer.

Rådet blev enigt med Europa-Parlamentet om at fastholde kravet om risikotilbageholdelse på 5 % i overensstemmelse med de internationale krav. Risikotilbageholdelse vedrører den interesse i securitiseringen, som eksponeringsleverende eller organiserende institutter eller oprindelige långivere selv skal tilbageholde. Kravet sikrer, at securitiserede produkter ikke oprettes udelukkende med henblik på salg til investorerne.

Rådet blev også enigt med Europa-Parlamentet om at gøre det muligt at oprette et dataregister for securitiseringstransaktioner.

Rådet og Parlamentet blev også enige om regler for at undgå interessekonflikter: i STS-certificeringsprocessen ligger ansvaret for overholdelse af reglerne, selv når en tredjepart er involveret, fortsat hos de eksponeringsleverende eller organiserende institutter, oprindelige långivere og securitiseringsenhederne med særligt formål.

Den godkendte tekst sikrer også, at der findes skræddersyede regler for securitiseringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ofte kaldet "kortfristede securitiseringer"). Disse securitiseringer indeholder ofte billån og leasing af biler og udstyr.

Den ændrede kapitalkravsforordning sikrer, at bankers og investeringsselskabers kapitalbehandling af securitiseringer er mere risikofølsom og kan afspejle de særlige karakteristika ved STS-securitiseringer korrekt.

Næste skridt

Rådet blev 30. maj 2017 enigt med Europa-Parlamentet om begge udkast til retsakter.

Rådet og Europa-Parlamentet vil formelt vedtage forordningerne ved førstebehandlingen efter den endelige tekniske udformning af teksterne.