- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 11. maj 2015 21.50
Rådets konklusioner om forenklingen af den fælles landbrugspolitik
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. SOM MINDER OM de forenklingsinitiativer, som Rådet tidligere har taget, bidraget til den forenkling, der blev opnået i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008, og Rådets konklusioner af 13. oktober 2014 om pålideligheden af resultaterne af medlemsstaternes kontrol af landbrugsudgifter (dok. 13616/14) og af 15. december 2014 om fejlraten for landbrugsudgifterne (dok. 16798/14),
2. SOM HILSER den prioritet, som Kommissionen giver en gennemgribende forenkling, og det forhold, at den allerede har foreslået eller snart vil foreslå en forenkling af visse kommissionsretsakter, VELKOMMEN,
3. SOM MINDER OM de tilsagn, som Kommissionen har givet om at revidere forgrønnelsesbestemmelserne efter det første år af gennemførelsen, og om punkt 67 i Det Europæiske Råds konklusioner fra februar 2013 (dok. EUCO 37/13),
4. SOM UNDERSTREGER, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik udgør et mål, som deles af EU-institutionerne, de nationale myndigheder, interessenterne, landbrugerne og andre begunstigede, og NOTERER SIG, at de alle har et ansvar for at nå dette mål,
5. SOM OPFORDRER Kommissionen til at fortsætte og uddybe drøftelser om udkast til kommissionsretsakter med henblik på forenkling, inden de vedtages, eftersom en forudgående tilgang er mest effektiv til at undgå administrative byrder,
6. SOM LÆGGER VÆGT PÅ, at der ved gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik tages større hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og at der bør lægges særlig vægt på at
- gøre EU-lovgivningen lettere at forstå og gennemføre i praksis og derfor øge gennemsigtigheden og retssikkerheden
- tage passende hensyn til specifikke nationale og regionale situationer
- mindske den administrative byrde og de tilknyttede udgifter for landbrugerne, andre begunstigede, producentorganisationer og de nationale myndigheder,
7. UNDERSTREGER, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik bør respektere følgende principper:
- bevare politikmålene for og de vigtigste elementer i den reformerede fælles landbrugspolitik og sikre retlig stabilitet for landbrugere, så forenkling ikke vil føre til deregulering eller begrænset adgang til støtte under den fælles landbrugspolitik
- ikke en bringe forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler i fare
- fokusere på områder, hvor de, der gennemfører den fælles landbrugspolitik, og de begunstigede vil drage størst fordel med hensyn til mindre administrative byrder, f.eks. i forbindelse med information, kontrol og rapporteringskrav
- forbedre klarheden i lovgivningen og dens sammenhæng, navnlig mellem første og anden søjle, når det er relevant, samt mellem basisretsakter, kommissionsretsakter og kommissionsretningslinjer,
Pressekontakter
-
Miruna Georgescu Press officer
- +32 471 33 53 34
- +32 2 281 47 70
- @miru_georgescu
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 15. januar 2024