Bemærkninger fra EU-formand Donald Tusk efter det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne 23. februar 2018

I dag drøftede vi de politiske EU-prioriteter, som vi ønsker skal afspejles i det flerårige budget for perioden efter 2020. Budgetforhandlinger er altid vanskelige. Denne gang finder debatten imidlertid sted i en anderledes geopolitisk kontekst i Europa og med brexit in mente. Og det glæder mig at meddele, at stats- og regeringscheferne tacklede den med et åbent sind, frem for at stille betingelser. Vi blev enige om, at EU vil bruge flere midler på at dæmme op for ulovlig migration, på forsvar og sikkerhed samt programmet Erasmus+. Flere ledere understregede, at samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik, investeringer i forskning og innovation og paneuropæisk infrastruktur fortsat er vigtige. Det står klart, at prioriteterne er forbundet med budgettets størrelse, og i denne kontekst skal vi tackle indtægtstabet som følge af brexit.

På trods af de sædvanlige uoverensstemmelser er alle ledere villige til at arbejde på moderniseringen af EU-budgettet og dets politikker. Og mange er villige til at yde større bidrag til budgettet i perioden efter 2020.

Hvad tidsplanen for vores forhandlinger angår, blev vi enige om at forsøge at fremskynde arbejdet sammenlignet med de forrige forhandlinger. Men det bliver meget vanskeligt at nå til enighed i Det Europæiske Råd allerede i år. Vi vil bedre kunne vurdere situationen, når vi har Kommissionens forslag.

Den anden debat handlede om EU-institutionerne, som i høj grad er et emne i "Bruxelles-boblen".

Vi talte om Europa-Parlamentets nye sammensætning efter 2019. Der var bred tilslutning blandt lederne til idéen om, at færre EU-lande bør betyde færre sæder, hvilket indebærer en reduktion af antallet af MEP'er fra 751 til 705.

Vedrørende spørgsmålet om spidskandidater — de såkaldte Spitzenkandidaten eller Spitzenkandidatinnen — var der enighed om, at Det Europæiske Råd ikke på forhånd kan garantere, at det vil foreslå én af spidskandidaterne til posten som formand for Europa-Kommissionen. Der er ingen automatiske beslutninger i denne proces. Traktaten fastsætter meget tydeligt, at det alene tilkommer Det Europæiske Råd at foreslå kandidaten under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer.

Lederne vil senere vende tilbage til spørgsmålet om tværnationale lister.

Jean-Claude Juncker foreslog også en sammenlægning af vores to poster, men der var ikke stemning for at gå videre med det. Først og fremmest fordi det ville mindske EU-landenes rolle i EU betydeligt.

I dag meddelte jeg også lederne, at jeg vil forelægge udkastet til retningslinjer for de fremtidige forbindelser mellem EU og UK på topmødet i marts. Vi agter at vedtage disse retningslinjer, hvad enten UK har udarbejdet en vision for vores fremtidige forbindelser eller ej. Det ville naturligvis være meget bedre, hvis det var tilfældet. Men vi kan ikke blot se passivt til og vente. Jeg håber at få større klarhed over UK's planer i næste uge, når jeg mødes med premierminister Theresa May i London.

Her til aften orienterede præsident Nikos Anastasiades og premierminister Alexis Tsipra os om den seneste udvikling vedrørende Tyrkiets ulovlige krænkelser i det østlige Middelhavsområde og Det Græske Øhav. På vegne af alle EU's ledere udtrykker jeg vores solidaritet med Cypern og Grækenland og opfordrer Tyrkiet til øjeblikkeligt at bringe disse aktiviteter til ophør. Jeg gentager vores støtte til Republikken Cyperns suveræne ret til at efterforske og udnytte sine naturressourcer i henhold til EU-retten og folkeretten, bl.a. FN's havretskonvention.

Aktiviteterne er i strid med Tyrkiets tilsagn om gode naboskabsforbindelser og normalisering af disse med alle EU-lande. Vi er rede til at samarbejde med Tyrkiet og vil på mødet i Det Europæiske Råd i marts vurdere, om betingelserne er tilstede for at afholde ledernes møde med Tyrkiet i Varna 26. marts.

Til sidst - og efter min opfattelse - som det vigtigste Syrien. Assadregimet udfører brutale angreb på uskyldige mænd, kvinder og børn. Dets støtter, Rusland og Iran, tillader, at dette kan ske. Vi opfordrer dem indtrængende til at bringe volden til ophør. EU tilskynder til en øjeblikkelig våbenhvile og til at sikre akut humanitær adgang til og beskyttelse af civile.

Gengivelse af spørgerunden:

Valget af den næste formand for Europa-Kommissionen vil ikke ske automatisk, men er I enige i påstanden fra tilhængere af processen med spidskandidater om, at den er mere demokratisk? Er processen, således som den på nuværende tidspunkt er beskrevet i traktaten, mere demokratisk?

Med hensyn til processen med spidskandidater: påstanden om, at processen med spidskandidater skulle være mere demokratisk er forkert. Traktaten fastsætter, at formanden for Europa-Kommissionen skal foreslås af EU-landenes demokratisk valgte ledere, og at vedkommende skal vælges af de demokratisk valgte medlemmer af Europa-Parlamentet. Det udgør Kommissionens formands dobbelte demokratiske legitimitet. Hvis én af disse kilder til legitimitet skæres bort, bliver den mindre demokratisk, ikke mere. At være spidskandidat udelukker selvfølgelig ikke vedkommende fra at blive den næste formand for Europa-Kommissionen. Jeg er overbevist om, at det endda kan øge vedkommendes chancer, det er indlysende, men det sker ikke, og må ikke ske, automatisk.

Med hensyn til konditionaliteten fik kansler Angela Merkels bemærkninger fra i går indflydelse på debatten i dag? Var der nogen reaktioner på at lade modtagelsen af flygtninge være en forudsætning for betalinger fra næste FFR?

Jeg har kun hørt positive reaktioner på denne holdning. Jeg var positivt overrasket, fordi der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved konditionaliteten. F.eks. sagde Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, at Polen også er villig til at støtte konditionalitet, men at konditionalitet bør bygge på meget objektive kriterier. Men jeg mener ikke, at det er en kontroversiel holdning. I dag var drøftelsen meget generel, men indtil videre er en eventuel konditionalitet mindre kontroversiel end forventet.

Du tager til London i næste uge. Kabinettet var tilsyneladende blevet enigt om en slags ambitiøs "forvaltning af uoverensstemmelser". Er det den slags klarhed, du ønsker? Hvad er indvirkningen på retningslinjerne om de fremtidige forbindelser, som I vil vedtage i marts?

Det glæder mig, at UK's regering tilsyneladende bevæger sig i retning af en mere nuanceret holdning. Hvis oplysninger i medierne holder stik, er jeg dog bange for, at UK's holdning i dag er baseret på ren og skær illusion. Det ser ud til, at idéen om "både at blæse og have mel i munden" stadig lever i bedste velgående. Helt fra starten har det været et centralt princip for EU-27, at der ikke kan blive tale om et "tag selv-bord" og et indre marked "à la carte". Det er og vil uden nogen som helst tvivl fortsat være et centralt princip. I næste uge skal jeg mødes med premierminister Theresa May for at drøfte UK's holdning, og i marts vil EU-27 vedtage nye retningslinjer for de fremtidige forbindelser. Jeg er helt sikker på, at vi som EU-27 vil være ekstremt realistiske i vores vurdering af eventuelle nye forslag.

Jeg vil godt spørge til de nylige forbindelser mellem Polen og Israel. Er spændingerne efter din opfattelse resultatet af en misforståelse eller måske fejl eller måske ond vilje fra en af parterne?

Jeg havde lejlighed til at tale med premierminister Morawiecki i dag, i tilknytning til Det Europæiske Råds møde. Jeg gav ham min vurdering af den situation, Polen befinder sig i, og konklusionerne af mine møder med europæiske ledere. I den forbindelse nævnte jeg også disse to spørgsmål, og jeg forsøgte at beskytte vores lands gode omdømme under samtalen. Det er ikke nogen nem opgave i øjeblikket. Det forstår premierminister Morawiecki, hvilket fremgik af samtalen. Jeg vil også gerne understrege, hvilket jeg også sagde til Morawiecki, at situationen er meget alvorlig, og at den direkte vedrører: polske interesser, Polens omdømme og Polens anseelse i verden. Der er kun ét råd: To bølger skal stoppes. Der må gøres alt for at stoppe to bølger. For det første bølgen af dårlige udtalelser om Polen, som har udviklet sig til en ren tsunami. For det andet bølgen af ukloge og upassende overdrivelser, antisemitiske udtalelser i Polen. Den polske regering ligger inde med alle redskaber til at stoppe begge bølger — hvis bare den vitterlig har viljen til at gøre det. Vi har alle arbejdet meget hårdt i Polen de sidste 30 år, også jeg, for at sikre, at Polen har gode forbindelser med omverdenen, inkl. Israel og det jødiske samfund. Vi kan ikke tillade, at nogen ødelægger alt dette arbejde på nogle få uger. Det er endnu ikke for sent at tage konkrete skridt, ligesom det heller ikke er for sent at udvise almindelig menneskelig anstændighed.

Videooptagelser