Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 4.-5. april 2022

Vigtigste resultater

Kultur, audiovisuelle spørgsmål, medier og sport, 4. april 2022

Ministrene for kultur og medier og sportsministrene drøftede den europæiske reaktion på krigen i Ukraine inden for deres respektive politikområder. De godkendte også konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og gennem multilingvisme, om en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem og om sport og fysisk aktivitet som løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling. Sportsministrene drøftede desuden fremme af de europæiske værdier gennem sport og organisering af sport.

Kultur

Beskyttelse af Ukraines kultursektor

Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine har tvunget hundredtusindvis af ukrainere, bl.a. mange kunstnere, journalister og personer, som arbejder i kultursektoren og i medierne, til at flygte fra krigen. De vilkårlige bombardementer af byområder i Ukraine udgør også en fare for Ukraines kulturarv.

Ministrene opfordrede Ukraines kulturminister, Oleksandr Tkatjenko, til at tale til Rådet via videokonference. De drøftede derefter de forskellige foranstaltninger, der allerede er truffet både på medlemsstatsplan og på EU-plan for at støtte den ukrainske kultursektor. De undersøgte også muligheden for nye fælles tiltag, der skal sikre sammenhæng, komplementaritet og koordinering med hensyn til indsatsen til støtte for kultursektoren, den kreative sektor og medierne samt deres aktører som reaktion på denne krise.

Denne drøftelse er en opfølgning af det uformelle møde mellem EU's ministre for kultur og medier 7.-8. marts i Angers, hvor ministrene godkendte en erklæring om situationen i Ukraine.

• Erklæring fra de europæiske ministre med ansvar for kultur, audiovisuelle spørgsmål og medier

Godkendelse af Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling og om en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industrier

Rådet godkendte konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder. I disse konklusioner opfordres medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem kulturmyndigheder og dem, der er ansvarlige for administrative spørgsmål vedrørende mobilitet. EU ønsker at fremme mobilitet og udveksling mellem europæiske kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område, især ved at sikre dem bedre adgang til muligheder for mobilitet inden for EU.

Konklusionerne opfordrer også til, at der udarbejdes en ambitiøs digital politik for udvikling af sprogteknologier, oversættelsesteknologier og livslang sprogindlæring og -undervisning. EU ønsker at udnytte nye teknologier til at understøtte multilingvisme, som fremmer kulturel udveksling og letter adgangen til kultur.

Rådet godkendte også konklusioner om fastlæggelse af en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem, som er en sektor, der i 2019 beskæftigede 8,02 millioner mennesker i EU. Strategien bygger på fem søjler:

• forbedring af adgangen til finansiering for europæiske virksomheder i de kulturelle og kreative industriers økosystem
• fremme af udvikling og forbedring af færdigheder og uddannelse
• bevarelse og bekræftelse af Europas kulturelle rigdom og mangfoldighed i den digitale tidsalder
• styrkelse af eksporten fra virksomheder i de kulturelle og kreative industriers økosystem
• fremme af ansvarlige politikker i virksomhederne i de kulturelle og kreative industriers økosystem.

• Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder
• Rådets konklusioner om fastlæggelse af en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem
• Programmet "Et Kreativt Europa" (2021-2027) (baggrundsinformation)

Sport

Fremme af Den Europæiske Unions værdier gennem sport og sportens organisering på baggrund af krigen i Ukraine

Ministrene lyttede til, hvad deres ukrainske kollega Vadym Huttsajt fortalte via videokonference. De drøftede derpå den rolle, som sportsfolk kan spille med hensyn til at fremme og forsvare de europæiske værdier. Krigen i Ukraine og den resolutte, forenede og solidariske reaktion fra medlemsstaternes, private og offentlige organisationers og europæiske borgeres side, som den har givet anledning til, vidner om et stærkt engagement i værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Sporten skal gennem sin universelle rækkevidde, men også gennem sin organisationsmodel i Europa, fortsat leve op til de europæiske borgeres forventninger og ønsker. Ministrene understregede sportssektorens rolle med hensyn til at forsvare disse europæiske værdier og udvise solidaritet med det ukrainske folk.

I forlængelse af Rådets resolution af 30. november 2021 om de centrale træk ved en europæisk sportsmodel drøftede ministrene også udviklingen i sportens organisering i Europa for at håndtere fremkomsten af nye aktører, nye praksisser og nye forventninger fra civilsamfundet. Ministrene drøftede forslag til strukturelle ændringer, som sportsbevægelsen opfordres til at tage stilling til, idet der fastholdes et fælles grundlag ud fra sportens sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige funktioner.

Sport og fysisk aktivitet – en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling

Rådet godkendte konklusioner om sport og fysisk aktivitet som en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling.

Teksten skal fremskynde en adfærdsændring hos individuelle og kollektive sportsudøvere, producenter og forbrugere af varer og tjenesteydelser i forbindelse med sport, virksomheder, der er involveret i sportsinfrastruktur, og arrangører af begivenheder, så de hver især kan mindske indvirkningen på miljøet, biodiversiteten og klimaet. Formålet med konklusionerne er også at positionere sporten bedre som løftestang for uddannelse og for at tage hensyn til målene for bæredygtig udvikling.

Medlemsstaterne, Kommissionen og sportsbevægelsen har allerede gjort en betydelig indsats og gjort store fremskridt i denne retning. Disse konklusioner tager hensyn til denne indsats, men ønsker at fremskynde og intensivere den og frem for alt integrere den mere i en europæisk dimension.

To år efter at De Olympiske og De Paralympiske Lege atter blev afholdt i Europa, først om sommeren og dernæst om vinteren, ønskede ministrene at bekræfte deres ønsker om at sikre, at alle sportsbegivenheder er miljøansvarlige og bæredygtige.

• Rådets konklusioner om "Sport og fysisk aktivitet – en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling"

Eventuelt

Den slovakiske kulturminister orienterede delegationerne om, at Trenčín er blevet valgt til Europæisk Kulturhovedstad i 2026.

Italien orienterede om kulturministerkonferencen i Euro-Middelhavsregionen, som finder sted 16.-17. juni 2022 i Napoli.

Estland, Letland og Litauen understregede behovet for koordinering af europæiske tiltag på kultur- og medieområdet for at støtte Ukraine.

I forbindelse med den orienterende debat redegjorde den polske delegation for konsekvenserne af krigen i Ukraine for sportssektoren i Europa.

Endelig forelagde den tjekkiske delegation det kommende formandskabs arbejdsprogram inden for kultur, audiovisuelle medier og sport.

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Bistand til Republikken Moldova

EU vil yde 150 mio. € i makrofinansiel bistand til Republikken Moldova. Formålet er at støtte Moldovas økonomiske stabiliserings- og reformprogram. Bistanden vil bidrage til at styrke Moldovas modstandsdygtighed i den nuværende geopolitiske kontekst. Rådet vedtog i dag denne afgørelse.

• Rådet vedtager bistand på 150 mio. € til Republikken Moldova (pressemeddelelse, 4. april 2022)
• EU's forbindelser med Republikken Moldova (baggrundsinformation)

Uddannelse og ungdom, 5. april 2022

Uddannelsesministrene gjorde status over, hvor godt Den Europæiske Unions uddannelsessystemer er forberedt på at tackle kriser som f.eks. covid-19-pandemien eller krigen i Ukraine. De vedtog en henstilling med henblik på et endnu mere effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser. Ministrene godkendte også Rådets konklusioner om en europæisk strategi for styrkelse af de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner for Europas fremtid og Rådets konklusioner om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet, navnlig europæisk mobilitet, under deres grund- og efteruddannelse.

Ungdomsministrene vedtog en henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union og godkendte konklusioner, der har til formål at fremme engagement blandt unge som forandringsaktører for at beskytte miljøet.

Uddannelse

Styrkelse af krisestyring og -foregribelse i det europæiske uddannelsesområde

De seneste begivenheder har vist, at uddannelsessystemerne rammes fuldt ud af virkningerne af kriser. Covid-19-pandemien har haft betydelige konsekvenser for skoler og universiteter. I dag rammer krigen i Ukraine i høj grad børn og unge generelt set. EU's medlemsstater er bevidste om, at adgang til uddannelse er af afgørende betydning og har gjort en indsats for akut at modtage millioner af børn og studerende. Med henblik på at vurdere behovene og levere koordinerede reaktioner blev der 16. marts afholdt et uformelt ministermøde om Ukraine via videokonference, og der blev efterfølgende afholdt regelmæssige opfølgningsmøder.

På samlingen 5. april opfordrede ministrene den ukrainske minister for videnskab og uddannelse, Serhіj Sjkarlet, til at tale for Rådet. De gjorde også status over arbejdet i koordinationsgruppen, inden de fortsatte deres drøftelser om den bedste reaktion på situationen i Ukraine. Mere generelt fokuserede drøftelserne på behovet for i fællesskab at identificere de bedste instrumenter og mekanismer på EU-plan til at afbøde virkningerne af alle nuværende og fremtidige kriser på vores uddannelsessystemer.

• Uformel videokonference mellem uddannelsesministrene, 16. marts 2022 (vigtigste resultater)

Europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser

Rådet godkendte konklusioner om en europæisk strategi for styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioner for Europas fremtid og en henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser.

Rådets konklusioner om en europæisk strategi for styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioner for Europas fremtid opfordrer til at styrke det europæiske samarbejde ud fra fire hovedpunkter: styrkelse af den europæiske dimension inden for videregående uddannelse og forskning, fremme af Europas globale rolle og lederskab, styrkelse af Europas genopretning og reaktion på den grønne og den digitale omstilling og uddybning af følelsen af europæisk tilhørsforhold.

For at gennemføre denne strategi i praksis fastsætter Rådets henstilling om tværnationalt samarbejde de foranstaltninger, som medlemsstaterne og Unionen vil gennemføre inden for et år. Den har navnlig til formål at eksperimentere med et europæisk mærke for fælles grader fra 2022, som baner vejen for en fremtidig europæisk grad. Den gør det også muligt at afprøve nye instrumenter til institutionalisering af samarbejdet mellem institutionerne, f.eks. gennem en statut for alliancer. Den gør også fremskridt i retning af fremtidig europæisk finansiering, der omfatter alle de europæiske universiteters opgaver.

Ministrene opfordrer i konklusionerne om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet medlemsstaterne til at tackle eksisterende hindringer, yde organisatorisk og finansiel støtte og tilskynde kommende lærere og undervisere til mobilitet.

• Rådets konklusioner om en europæisk strategi for styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioner for Europas fremtid
• Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser
• Rådets konklusioner om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet, navnlig europæisk mobilitet, under deres grund- og efteruddannelse
• Det europæiske uddannelsesområde (baggrundsinformation)

Ungdom

Frivilligt arbejde i EU

Rådet vedtog en henstilling om unge volontørers mobilitet i EU. Henstillingen fokuserer på de unge, som har færrest muligheder. Medlemsstaterne bør sørge for tilgængelige oplysninger og målrettet opsøgende arbejde om frivillige aktiviteter i udlandet blandt disse unge.

Ministrene drøftede også unge volontørers mobilitet under en orienterende debat. De drøftede hindringer for frivilligt arbejde og unge volontørers mobilitet, såsom de mange forskellige nationale administrative og lovgivningsmæssige rammer og den manglende anerkendelse af værdien af erfaring med frivilligt arbejde og de færdigheder, som unge volontører har tilegnet sig. Ministrene drøftede også mulige foranstaltninger til at fremme synergier mellem nationale/regionale frivillige aktiviteter og europæiske programmer for solidaritet og volontørers mobilitet samt yderligere foranstaltninger på EU-plan for at fremme unge europæiske volontørers solidaritet og mobilitet.

På baggrund af den nuværende situation, hvor der ankommer et stort antal personer, som flygter fra krigen i Ukraine, orienterede den ukrainske minister for ungdom og sport, Vadym Huttsajt, ministrene. Rådet anerkendte også, at unge volontørers indsats på EU-plan spiller en rolle med hensyn til at fremme demokratiske værdier og fred, og at denne indsats derfor bør fremmes og gøres lettere. Rådet understregede også den særlige betydning af denne solidariske indsats, som unge europæere deltager i med overbevisning. Rådet understregede, at frivilligt arbejde gør det muligt for unge at deltage på en struktureret, konkret og effektiv måde for at hjælpe flygtninge i nød.

• Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union

Unges engagement i miljøbeskyttelse

Rådets konklusioner "Fremme af engagement blandt unge som forandringsaktører for at beskytte miljøet", som ungdomsministrene ligeledes har godkendt i dag, fremhæver unges aktive engagement i miljøbeskyttelse og sigter mod at skabe de rette betingelser for et sådant engagement gennem bedre uddannelse af unge i miljøspørgsmål, ved at give dem udtryks- og handlemuligheder, fremme frivillighed eller endda ved at anerkende dette engagement i deres uddannelsesmæssige, akademiske og faglige forløb.

• Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet – Fremme af engagement blandt unge som forandringsaktører for at beskytte miljøet

Eventuelt

Den tjekkiske delegation fremlagde det kommende formandskabs arbejdsprogram på uddannelses- og ungdomsområdet.

Formandskabet orienterede delegationerne om støtten fra ministrene fra 26 medlemsstater til en erklæring med henblik på at opbygge en fælles vision om effektivitet, produktivitet og lige muligheder for alle i forbindelse med investeringer i uddannelse.

Den cypriotiske minister orienterede sine kolleger om tredje møde på højt plan mellem undervisningsministrene inden for rammerne af niende Miljø for Europa-ministerkonference (som afholdes 5.-7. oktober 2022 i Nicosia).