"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 15.-16. maj 2023
Vigtigste resultater
Ungdom og sport (mandag 15. maj)
Ministrene for ungdom og sport mødtes i Bruxelles for at drøfte unges sociale inklusion i Europa og respekt for menneskerettighederne i forbindelse med internationale sportsbegivenheder. De godkendte også konklusioner om den sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge samt resolutioner om resultaterne af niende cyklus i EU's ungdomsdialog, revisionen af arbejdsplanen for EU-strategien for unge for 2022-2024 og EU-medlemsstaternes repræsentation i Det Internationale Antidopingagentur (WADA).
Respekt for menneskerettighederne i forbindelse med internationale sportsbegivenheder
Sportsministrene drøftede behovet for at sikre respekt for menneskerettighederne i tilrettelæggelsen af store internationale sportsbegivenheder. Ministrene understregede behovet for god forvaltningspraksis inden for sport og drøftede, hvordan gennemsigtigheden og respekten for menneskerettighederne kan styrkes i forbindelse med tildeling og afholdelse af internationale sportsbegivenheder og ved nationale, europæiske og andre internationale sportsorganisationers aktiviteter i overensstemmelse med FN's vejledende principper. Mange ministre understregede, at deres egne lande træffer foranstaltninger for at beskytte menneskerettighederne og bekæmpe forskelsbehandling mere generelt, bl.a. ved at støtte kvindelige sportsudøvere og LGBT-sportsudøvere.
Internationale sportsbegivenheder bør repræsentere det ypperste af de menneskelige værdier, nemlig integritet, gensidig respekt og en følelse af fællesskab og fairplay. Vi må for enhver pris bekæmpe ethvert angreb på disse principper, hvad enten det er i form af korruption, ulovlig doping, "sportswashing" eller krænkelser af menneskerettighederne.
Jakob Forssmed, Sveriges socialminister og minister for folkesundhed
Under drøftelsen henledte ministrene opmærksomheden på den fjerde erklæring til Den Internationale Olympiske Komité, som blev offentliggjort for nylig, hvori der står, at Rusland ikke må have lov til at bruge sport til at legitimere sin invasion af Ukraine. En række ministre tog ordet for at udtrykke solidaritet med Ukraine og understregede deres stærke modstand mod, at russiske og belarusiske sportsudøvere deltager i større internationale sportsbegivenheder såsom de kommende Olympiske og Paralympiske Lege i Paris. Ukraines viceminister for ungdom og sport, Andrij Tjesnokov, og Europarådets sekretariatschef for EPAS og leder af afdelingen for sport, Sophie Kwasny, deltog i drøftelsen.
Rådet havde en orienterende debat om behovet for at fremme unges inklusion i EU's samfund med fokus på unge ukrainere. Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan man kan håndtere, at "unge" udgør en uensartet gruppe, når man udformer politikker, der påvirker dem. De fremhævede mange af de udfordringer, som unge står over for i dag, og drøftede, hvordan man kan hjælpe dem med at klare sig igennem disse hindringer, i overensstemmelse med anbefalingerne fra EU's ungdomsdialog, samtidig med at de understregede vigtigheden af EU-programmer såsom Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. De nævnte også, hvilke foranstaltninger deres egne lande allerede har truffet for at støtte unge, bl.a. unge ukrainere, der er midlertidigt fordrevne.
Ukraines viceminister for ungdom og sport, Andrij Tjesnokov, deltog i drøftelsen. Andrij Tjesnokov fortalte, at omkring 40 % af unge ukrainere i øjeblikket er fordrevne, og at mange af dem nyder midlertidig beskyttelse i EU, og redegjorde for Ukraines prioriteter for samarbejdet med EU om ungdomspolitik. Rådet hørte også budskaber fra nogle af de delegerede, der deltog i EU's ungdomskonference 20.-22. marts i Växjö.
Ministrene godkendte også konklusioner om den sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge, hvori det blev fremført, at EU bør gøre mere for at inddrage unge i udformningen af politikker for en bæredygtig fremtid, og konklusionerne fremhævede den rolle, unge spiller som nøgleaktører i gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
På den del af samlingen, der vedrørte ungdom, godkendte ministrene en resolution, der skal sikre, at resultaterne af niende cyklus i EU's ungdomsdialog anerkendes og følges op af relevante interessenter. De godkendte også en resolution om revisionen af arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2022-2024.
Sportsministrene godkendte en resolution om revision af EU-medlemsstaternes repræsentation i Det Internationale Antidopingagentur (WADA) og koordination af WADA's aktiviteter. Formålet med revisionen er at lette processen med at udpege og erstatte EU-repræsentanter på møderne i WADA. Rådets resolution ajourfører navnlig proceduren for udvælgelse af EU's repræsentanter i WADA's bestyrelse.
En række punkter blev behandlet under "Eventuelt", herunder resultatet af drøftelserne på det uformelle morgenmadsmøde i EU's ungdomsdialog, Macolinkonventionen og den europæiske dimension af De Olympiske og De Paralympiske Lege i 2024.
Rådet vedtog uden debat punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Kultur, audiovisuelle medier og uddannelse (tirsdag 16. maj)
Tirsdag fokuserede Rådet på spørgsmål vedrørende kultur, medier og uddannelse. Formiddagssamlingen var afsat til en drøftelse om status for den europæiske retsakt om mediefrihed, mens der om eftermiddagen blev fokuseret på betydningen af læsning for social inklusion og livskvalitet. Ministrene godkendte også konklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere og automatisk gensidig anerkendelse på uddannelsesområdet samt en resolution om det europæiske uddannelsesområde: frem mod 2025 og tiden derefter.
Betydningen af læsning
Ministrene havde en orienterende debat om betydningen af læsning for læring, lighed og aktiv deltagelse i samfundet. De anerkendte den afgørende rolle, som læsning spiller i mange aspekter af livet, herunder uddannelse, arbejde og integration i samfundet, samt dens indvirkning på livskvaliteten. De understregede også, at læsning er en nøglefaktor for at gennemføre et inklusivt europæisk uddannelsesområde inden 2025.
En række ministre tog ordet for at redegøre for de foranstaltninger, der er truffet i deres lande for at tilskynde børn og unge til at læse. De omfatter, at man fremmer kærlighed til læsning fra en tidlig alder, sikrer adgang til biblioteker og fokuser på læreruddannelse. De noterede sig også de udfordringer, der er forbundet med aspekter som den digitale omstilling og behovet for at anerkende betydningen af fysiske bøger, spørgsmålet om kønsforskelle i læsefærdigheder og de specifikke udfordringer for børn med migrantbaggrund.
Når et barn begynder at læse, åbnes hele universets døre for dem. Ved at vække kærligheden til læsning i en tidlig alder plantes et frø, der bærer frugt, når disse børn senere bliver aktive borgere, der er i stand til at udøve deres demokratiske rettigheder.
Lotta Edholm, Sveriges skoleminister
Forud for drøftelserne havde Rådet bedt Dirk Hastedt, administrerende direktør for den internationale sammenslutning til vurdering af skoleresultater, om at fremlægge resultaterne af 2021 Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS), og en række medlemsstater benyttede lejligheden til at reflektere over resultaterne af dette studie.
Rådet havde en orienterende debat om den foreslåede europæiske retsakt om mediefrihed (EMFA) på grundlag af en situationsrapport og et baggrundsnotat udarbejdet af formandskabet. Ministrene gav udtryk for deres synspunkter om de dele af forslaget, som de anså for afgørende for at styrke mediesektoren og hjælpe journalister med at udøve deres aktiviteter uafhængigt. De omfattede sikring af uafhængigheden af det foreslåede europæiske råd for medietjenester under hensyntagen til de hastige forandringer i den digitale sektor og sikring af, at journalisters kilder beskyttes.
En række medlemsstater omtalte forbindelserne mellem EMFA-forslaget og andre EU-instrumenter og -lovgivning, herunder den nye lovgivningsmæssige ramme for digitale markeder og tjenester og eksisterende retsstatsbestemmelser. Ministrene drøftede også centrale spørgsmål, der stadig skal løses, før der kan opnås en samlet aftale i Rådet, herunder balancen mellem nationale sikkerhedskrav og behovet for at beskytte journalister og deres kilder, som bedre afspejler de særlige forhold i medlemsstaterne, og som ikke medfører en for stor administrativ byrde.
En række ministre tog ordet for at understrege deres fortsatte engagement i at garantere mediepluralisme og sikre beskyttelse af journalister som led i et velfungerende demokratisk samfund.
Rådet godkendte konklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere, hvori det noterer sig den afgørende rolle, som kunstnere spiller i samfundets og den enkeltes liv, udvikling og modstandsdygtighed, og anfører, at kunstnere bør være i stand til at gøre det og samtidig bevare deres kreativitet og ytringsfrihed. I konklusionerne understreges behovet for at beskytte og støtte dem mod enhver form for trusler og krænkelser, der bringer dem i fare på grund af deres kunstneriske arbejde. Eksempler på foranstaltninger, der kan træffes for at beskytte kunstnere, omfatter "fribyer", kunstneriske nødbopæle og bestræbelser på at fremme deres integration i lokalsamfundene.
Ministrene vedtog en resolution om det europæiske uddannelsesområde: frem mod 2025 og tiden derefter. Rådets resolution er en reaktion på den situationsrapport, som Kommissionen offentliggjorde i november 2022. Rådet vedtog også konklusioner om yderligere skridt til at gøre automatisk gensidig anerkendelse på uddannelsesområdet til en realitet. I konklusionerne evalueres resultaterne af Kommissionens rapport og foreslås en række skridt, der skal bidrage til at gøre automatisk gensidig anerkendelse på uddannelsesområdet til en realitet. Det understreges i konklusionerne, at opnåelsen af en sådan anerkendelse afhænger af, at medlemsstaterne samarbejder om at fremme gensidig tillid og gennemsigtighed.
En række emner blev dækket under "Eventuelt", herunder støtte til ukrainske kulturelle og kreative sektorer, offentlige biblioteker og ukrainske flygtninge, og udpegelsen af Évora som Europæisk Kulturhovedstad i 2027 (en fuldstændig liste over punkter under "Eventuelt" findes i baggrundsnotatet).
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Internationale sportsbegivenheder bør repræsentere det ypperste af de menneskelige værdier, nemlig integritet, gensidig respekt og en følelse af fællesskab og fairplay. Vi må for enhver pris bekæmpe ethvert angreb på disse principper, hvad enten det er i form af korruption, ulovlig doping, "sportswashing" eller krænkelser af menneskerettighederne.
Når et barn begynder at læse, åbnes hele universets døre for dem. Ved at vække kærligheden til læsning i en tidlig alder plantes et frø, der bærer frugt, når disse børn senere bliver aktive borgere, der er i stand til at udøve deres demokratiske rettigheder.