"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 17.-18. maj 2021
Vigtigste resultater
Uddannelse og ungdom, 17. maj
Lighed, inklusion på uddannelsesområdet og gode uddannelsesresultater for alle
Lighed i adgang og inklusion og gode resultater for alle er grundlæggende principper på uddannelsesområdet. Lighed og inklusion er dog fortsat en udfordring for vores uddannelsessystemer, idet der er betydelige forskelle i og mellem medlemsstaterne. Da den socioøkonomiske baggrund fortsat er en vigtig faktor, der påvirker uddannelsesresultaterne i Den Europæiske Union, godkendte Rådet konklusioner om dette emne. Antallet af elever, der klarer sig dårligt, og elever, der forlader skolen tidligt, er fortsat højt i EU. 20,3 % af elever med handicap forlader uddannelsessystemet tidligt. Studerende med færre muligheder har lavere forventninger om at afslutte en videregående uddannelse (43,4 %) end deres jævnaldrende (82,3 %). I konklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om politikker, der skal mindske dårlige resultater, øge kompetenceniveauerne og forebygge arbejdsløshed.
Inklusive uddannelsessystemer spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at mindske dårlige resultater, øge kompetenceniveauerne og forebygge arbejdsløshed på tværs af hele uddannelsesspektret og i en samlet institutionel tilgang. Det gør de med henblik på at styrke lige muligheder og inklusion og fremme gode uddannelsesresultater på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper. Vi skal gøre mere for at fastlægge, hvilke uddannelsesforanstaltninger der kan forbedre uddannelsesresultaterne for alle lærende. En måde ville være at løse manglen på lærere, især i forbindelse med specialundervisning og i multikulturelle og flersprogede miljøer.
Tiago Brandão Rodrigues, Portugals uddannelsesminister
Ministrene godkendte konklusionerne om initiativet Europauniversiteter. Initiativet Europauniversiteter er en grundlæggende søjle i det europæiske uddannelsesområde, der skal opbygges senest i 2025. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige finansieringsmekanismer til støtte for initiativet og anbefaler mere samarbejde mellem uddannelsesmyndighederne, de videregående uddannelsesinstitutioner og interessenterne med henblik på at fjerne hindringerne for samarbejde på europæisk plan, idet der tages hensyn til, at Europauniversiteterne kan være med til at bygge vigtige broer med deres forsknings- og udfordringsbaserede lærings- og undervisningstilgange og skabe stærkere synergier mellem den videregående uddannelsesdimension af det europæiske uddannelsesområde, det europæiske forskningsrum og det europæiske område for videregående uddannelse.
Alliancerne mellem de 41 Europauniversiteter befinder sig på et tidligt udviklingstrin, men de sigter mod at blive fremtidens universiteter, der skal inspirere til omstillingen af videregående uddannelse. Vi er overbevist om, at samarbejdet på tværs af sprog, grænser og fagområder vil bidrage til at nå den ambitiøse vision om et innovativt, globalt konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk uddannelsesområde og europæisk forskningsrum og styrke vores fælles europæiske værdier.
Manuel Heitor, Portugals minister for videnskab, teknologi og videregående uddannelser
Scenarier under udvikling for omstillingen af de videregående uddannelser i EU
Ministrene havde som opfølgning på Rådets konklusioner om initiativet Europauniversiteter en offentlig orienterende debat for at høre synspunkter og udveksle idéer om fremtiden for videregående uddannelse og især videregående uddannelsesinstitutioners rolle som drivkraft for forandring hen imod den digitale og grønne omstilling. Debatten foregik inden for rammerne af tre spørgsmål: Bør Europauniversiteternes alliancer være "testcentre" for interoperabilitet og samarbejde mellem medlemsstaterne om europæisk forsknings- og undervisningskarriereudvikling? Hvilke specifikke foranstaltninger er medlemsstaterne rede til at træffe for at fremme en europæisk tilgang til kvalitetssikring af fælles akademiske grader? Og overvejer de at få vedtaget national lovgivning, der giver mulighed for mikroeksamensbeviser på videregående uddannelser?
Bevarelse af mangfoldigheden inden for videregående uddannelse og fremme af en fælles europæisk vision og fælles europæiske værdier med henblik på en styrket europæisk identitet blandt unge og borgere er blevet en unik udfordring for politikudformningen inden for de videregående uddannelser i hele Europa. Den skal håndteres som led i omstillingen af de videregående uddannelser i EU. Vi skal desuden garantere, idet vi tager hensyn til denne omstilling, at de lærende har de nødvendige færdigheder og kompetencer, og sikre integrerede langsigtede uddannelses-, forsknings- og innovationsstrategier, der inddrager samfundet generelt. Dette skal vi gøre med henblik på at styrke videnslandskabet i de europæiske regioner og styrke de europæiske videregående uddannelsesinstitutioners kvalitet, tiltrækningskraft og samfundsmæssige indflydelse.
Manuel Heitor, Portugals minister for videnskab, teknologi og videregående uddannelser
Unges deltagelse i beslutningsprocesser
Selv om unge er meget aktive i det demokratiske liv, har de ofte færre muligheder for at deltage og er underrepræsenteret i beslutningstagningen. Da de er berørt af hele den politiske dagsorden, er det afgørende at engagere og inddrage dem i at finde svar på aktuelle udfordringer.
Rådet godkendte i dag konklusioner om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser. Disse konklusioner har til formål at sikre, at alle unge har lige muligheder for deltagelse, inddragelse og myndiggørelse i relevante beslutningsprocesser.
De unge er blandt dem, der er hårdest ramt af covid-19-restriktionerne. Deres deltagelse i politikudformningen er afgørende, da dagens beslutninger vil påvirke deres fremtid. Derfor bør vi alle støtte aktive og bæredygtige strukturer for unges deltagelse i tilrettelæggelsen af politikker.
Tiago Brandão Rodrigues, Portugals uddannelsesminister
En rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitikker: vejen til engagement i fremtiden?
Unge står over for specifikke udfordringer i forbindelse med overgangen til voksenlivet, hvilket stiller dem i en sårbar situation. Dette medfører et behov for at forbedre unges adgang til rettigheder og bør afspejles i en menneskerettighedsbaseret ungdomspolitik. Ministrene havde en offentlig debat om, hvordan myndigheder på alle niveauer kan tilskynde unge til engagement, netværk og mobilisering.
Eventuelt
Formandskabet rapporterede om covid-19's aktuelle indvirkning på uddannelse og ungdom.
Det kommende slovenske formandskab forelagde sit arbejdsprogram.
Kultur, audiovisuelle spørgsmål og sport, 18. maj
Genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed i de kulturelle og kreative sektorer
Kultur spiller en afgørende rolle for den europæiske identitet og har stor social og økonomisk indflydelse. Rådet har godkendt konklusioner, der gentager, at de kulturelle og kreative sektorer er blandt de hårdest ramte af covid-19-pandemien, og at der er behov for at indføre afgørende politiske tiltag til støtte for dem, både som en øjeblikkelig reaktion og som en mere ambitiøs og langsigtet tilgang, da den nuværende krise har blotlagt nogle strukturelle udfordringer og allerede eksisterende sårbarheder i de kulturelle og kreative sektorer. For at fremme genopretningen, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i de kulturelle og kreative sektorer fastlægger konklusionerne seks prioriteter, nemlig at forbedre adgangen til tilgængelig finansiering, styrke modstandsdygtigheden hos fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer, yderligere styrke mobilitet og samarbejde, fremskynde den digitale og grønne omstilling, forbedre viden og beredskab med henblik på fremtidige udfordringer og tage kulturelle scener og lokalsamfund i betragtning. Rådets konklusioner har også til formål at fremme retfærdighed og lighed for alle, idet der lægges særlig vægt på situationen for kvindelige kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle sektor. Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle synspunkter om bedste praksis og gøre status over disse konklusioner i 2023.
Biografer, teatre og musikfestivaler var blandt de første til at lukke, da pandemien begyndte, og de er blandt de sidste til at genåbne, efterhånden som vi kommer på fode igen efter den værste krise i årtier. Vi er nødt til at sikre, at de kreative og kulturelle sektorer kommer ud af pandemien og er klar til fremtiden.
Graça Fonseca, Portugals kulturminister
Rådet har godkendt konklusioner til støtte for genopretning og transformering af de europæiske nyhedsmedier og den audiovisuelle sektor. Da begge sektorer har lidt massive tab som følge af covid-19-pandemien, opfordres medlemsstaterne til at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er EU's finansielle instrument efter krisen, og investere i fremskyndelse af den digitale omstilling og den grønne omstilling i disse sektorer.
Rådets konklusioner er et svar på den handlingsplan, som Kommissionen fremlagde i december. Tiden er inde til en refleksionsproces vedrørende en række grundlæggende emner, som vi nu er i stand til at se på ud fra et nyt perspektiv. Vi ved, at denne rejse vil indebære en nytænkning af traditionelle forretningsmodeller, fremme af vores konkurrenceevne hjemme og internationalt og evnen til på kompetent vis at ride med på den grønne og digitale bølge. Men den vil også betyde, at vi skal få mest muligt ud af vores europæiske aktiver: kulturel rigdom, mangfoldighed og kreativitet.
Graça Fonseca, Portugals kulturminister
Diversificering af finansieringskilder og -mekanismer til sikring og beskyttelse af den europæiske kulturarv
Europas kulturarv er et offentligt gode med en stor social og økonomisk værdi. Beskyttelsen af den er dog truet på grund af budgetpres, og dette er blevet forværret af covid-19-krisen. Ministrene drøftede, hvordan der bedst kan ydes finansiel støtte til den europæiske kulturarv, hvor der kan findes nye finansieringskilder, og hvilke skridt der bedst kan tages på lang sigt.
Sportsinnovation
Rådet har godkendt konklusioner om sportsinnovation. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte forsknings- og udviklingsinitiativer og -projekter inden for sportsinnovation, skabe og formidle viden og tilvejebringe redskaber til bedre politikudvikling og benchmarking af sportsinnovation.
Omkring to tredjedele af Europas økonomiske vækst i de seneste årtier har været drevet af innovation. Sportsinnovation kan bidrage til at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet, men er også et redskab til at beskytte sportens integritet og tackle udfordringer såsom aftalt spil og doping.
Tiago Brandão Rodrigues, Portugals uddannelsesminister
Sportsdiplomati er et relativt nyt begreb på EU-plan. Samtidig er sport altid blevet brugt til at formidle politiske budskaber og er en del af EU's globale modparters diplomatiske værktøjskasse. EU-ministrene drøftede, om EU's kultur- og uddannelsesdiplomati indeholder en plan for udarbejdelsen af en EU-strategi for sportsdiplomati, og hvad de næste skridt bør være i den henseende.
Eventuelt
Formandskabet rapporterede om covid-19's aktuelle indvirkning på sport
Det kommende slovenske formandskab forelagde sine arbejdsprogrammer for kultur/audiovisuelle anliggender og sport
Formandskabet rapporterede om formandskabets konferencer om kultur og medier
EU-medlemsstaternes repræsentant i den siddende formandskabstrio i WADA's bestyrelse orienterede ministrene om mødet i WADA's forretningsudvalg og bestyrelse
Den spanske delegation talte om indvirkningen af video on demand (VOD)-platforme på EU's audiovisuelle marked, især på forholdet mellem de forskellige aktører i værdikæden.
Den tyske delegation orienterede om det kulturpolitiske perspektiv i forhandlingerne om ændring af momsdirektivet, især med hensyn til beskatning af kunsthandel.
Den slovenske delegation rapporterede om udpegelsen af den europæiske kulturhovedstad for 2025.
Kommissionen informerede om HealthyLifestyle4All-initiativet, som efter planen skal lanceres i september 2021.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Inklusive uddannelsessystemer spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at mindske dårlige resultater, øge kompetenceniveauerne og forebygge arbejdsløshed på tværs af hele uddannelsesspektret og i en samlet institutionel tilgang. Det gør de med henblik på at styrke lige muligheder og inklusion og fremme gode uddannelsesresultater på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper. Vi skal gøre mere for at fastlægge, hvilke uddannelsesforanstaltninger der kan forbedre uddannelsesresultaterne for alle lærende. En måde ville være at løse manglen på lærere, især i forbindelse med specialundervisning og i multikulturelle og flersprogede miljøer.
Alliancerne mellem de 41 Europauniversiteter befinder sig på et tidligt udviklingstrin, men de sigter mod at blive fremtidens universiteter, der skal inspirere til omstillingen af videregående uddannelse. Vi er overbevist om, at samarbejdet på tværs af sprog, grænser og fagområder vil bidrage til at nå den ambitiøse vision om et innovativt, globalt konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk uddannelsesområde og europæisk forskningsrum og styrke vores fælles europæiske værdier.
Biografer, teatre og musikfestivaler var blandt de første til at lukke, da pandemien begyndte, og de er blandt de sidste til at genåbne, efterhånden som vi kommer på fode igen efter den værste krise i årtier. Vi er nødt til at sikre, at de kreative og kulturelle sektorer kommer ud af pandemien og er klar til fremtiden.