Skip to content

Mediefrihed i EU

I en tid, hvor de frie medier udfordres i mange af verdens lande, vil nye forslag styrke mediefriheden yderligere i EU.

En væsentlig del af demokratiet

Mediefrihed og -pluralisme er en afgørende del af demokratiet og EU-borgernes grundlæggende rettigheder. Ægte demokrati er ikke muligt uden frie medier, der gransker magthaverne.

Medierne er en central søjle i den magtdeling, der ligger til grund for et demokratisk styre. Derfor begynder den negative udvikling hen imod autoritært styre ofte med angreb på uafhængige medier. I løbet af de seneste årtier er en række stater i hele verden slået ind på den vej og har brugt tvang og ofte vold for at forfølge medieforetagender og bestemte journalister.

Journalister oplever fortsat barske arbejdsbetingelser, bl.a. øget økonomisk og politisk pres, overvågning, vilkårlig fængsling eller vold, i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Selv om det er en væsentlig del af demokratiet, blev mindst 129 journalister og mediearbejdere ifølge UNESCO Observatory dræbt i 2025, og siden 1993 er 1 922 blevet dræbt, mens mange flere er blevet arresteret, chikaneret eller truet på verdensplan.

Billede af en avis, en blyant og en person, der flygter, som et symbol på frihed.
Mediefrihed og -pluralisme er en afgørende del af demokratiet

Selv i EU skal mediefriheden og -pluralismen beskyttes. De udgør en af de fire søjler, der behandles i Europa-Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet, som fokuserer på en række centrale områder, bl.a.:

  • medietilsynsmyndighedernes uafhængighed
  • gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab
  • gennemsigtighed og retfærdighed i fordelingen af statslige reklamer
  • sikkerhed for journalister og adgang til oplysninger

Til det formål skal to nye forslag fra Kommissionen vedrørende mediefrihed supplere den nuværende lovgivning:

  • direktivet om strategiske retssager mod offentligt engagement
  • den europæiske forordning om mediefrihed

Direktivet om strategiske retssager mod offentligt engagement

I april 2022 foreslog Europa-Kommissionen et direktiv om strategiske retssager mod offentligt engagement, bedre kendt som SLAPP. SLAPP er grundløse eller urimelige retssager. De anvendes mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre til at forhindre, begrænse eller straffe deres engagement i spørgsmål af offentlig interesse.

Forslaget til direktiv indeholder garantier for dem, der er genstand for åbenbart grundløse eller urimelige retssager. De foreslåede garantier skal anvendes på det civil- og handelsretlige område med grænseoverskridende virkninger. De er bl.a.:

  • domstolenes mulighed for at afvise åbenbart grundløse sager ved hjælp af en hasteprocedure for at minimere virkningerne heraf (for ofrene)
  • muligheden for at pålægge finansielle foranstaltninger for at kompensere dem, der er genstand for SLAPP, for den skade, de har lidt
  • en beskyttelse mod retsafgørelser i et tredjeland for at sikre, at de garantier, der er fastsat i forslaget til direktiv, ikke undergraves, ved at der indledes retssager i andre jurisdiktioner

Rådet har arbejdet på forslaget siden december 2022. Det er blevet drøftet i Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål.

Rådet nåede 9. juni 2023 til enighed om en holdning vedrørende disse retsakter, som skal beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager.

Direktivudkastet indeholder retssikkerhedsgarantier over for sådanne krav, f.eks.:

  • tidlig afvisning af grundløse krav
  • sagsomkostninger afholdt af sagsøger
  • sanktioner, der pålægges sagsøger
  • beskyttelse mod retsafgørelser fra tredjelande

Næste skridt er, at Rådet indleder drøftelserne med Europa-Parlamentet.

30. november 2023 nåede Rådet og Parlamentet til foreløbig enighed om EU-lovgivning, som beskytter journalister og menneskerettighedsforkæmpere.

Rådet vedtog 19. marts 2024 et direktiv, som skal beskytte personer, der siger deres mening i spørgsmål af offentlig interesse, mod urimelige retssager, der har til formål at bringe dem til tavshed.

Henstilling til medlemsstaterne

Med direktivet kommer en umiddelbart vedtaget supplerende henstilling. Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at anvende garantierne i forslaget til direktiv på nationale sager og i alle sager, ikke kun på det civil- og handelsretlige område. Det opfordrer også medlemsstaterne til at træffe en række andre foranstaltninger, f.eks.:

  • uddannelse af retsvæsenets aktører
  • oplysningskampagner
  • indsamling af samlede data på nationalt plan

Europæisk forordning om mediefrihed

Der blev taget endnu et skridt i retning af at sikre mediefrihed i EU i marts 2024, da Rådet vedtog den europæiske forordning om mediefrihed (EMFA). Forordningen trådte i kraft 7. maj 2024. De fleste af bestemmelserne trådte i kraft 8. august 2025.

EMFA etablerer en fælles ramme for medietjenester i EU's indre marked og indføre foranstaltninger, der har til formål at beskytte journalister og medieudbydere mod politisk indblanding og samtidig gøre det lettere for dem at operere på tværs af EU's indre grænser.

De nye regler sikrer borgernes ret til at få adgang til gratis og pluralistiske oplysninger og fastlægger medlemsstaternes ansvar for at skabe passende betingelser og rammer til beskyttelse af denne ret.

Forordningen om mediefrihed bygger på det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) og udvider dets anvendelsesområde til også at omfatte radio og presse.

Den foreslår et nyt sæt regler og mekanismer, der fremmer mediepluralisme og -uafhængighed i hele EU.

Forordningen imødekommer den stigende bekymring i EU over politiseringen af medierne og den manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og fordeling af statslige reklamemidler til udbydere af medietjenester.

Den skal indføre sikkerhedsforanstaltninger til bekæmpelse af politisk indblanding i redaktionelle beslutninger for både private og offentlige medieudbydere, beskytte journalister og deres kilder og sikre mediefrihed og -pluralisme.

Hovedelementerne i forordningen omfatter:

  • uafhængige public service-medier med en stabil finansieringskilde
  • gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab
  • beskyttelse af den redaktionelle uafhængighed
  • sikkerhedsforanstaltninger, der garanterer mediepluralisme og forebygger mediekoncentration
  • Det Europæiske Råd for Medietjenester, en ny vogter af mediefrihed

Forordningen indfører også styrkede mekanismer for samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og -organer i medlemsstaterne. Målet er at fremme effektiv og konsekvent gennemførelse af både forordningen om mediefrihed og direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Medlemsstaterne vil kunne vedtage strengere eller mere detaljerede regler end dem, der er fastsat i de relevante dele af forordningen.

Interne sikkerhedsforanstaltninger til redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab

Lovgivningsforslaget om mediefrihed blev ledsaget af en umiddelbart vedtaget henstilling fra Kommissionen til udbydere af medietjenester, der er etableret i EU, og til medlemsstaterne. I henstillingen foreslås et katalog over frivillige foranstaltninger for udbyderne af medietjenester for at sikre deres egen redaktionelle uafhængighed. Den opfordrer også udbyderne af medietjenester og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der kan fremme gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab på det indre marked.

EU-støtte til mediefrihed

Den eksisterende støtte til mediefrihed i EU er baseret på initiativer såsom pakken om digitale tjenester, handlingsplanen for medier og audiovisuelle medier, handlingsplanen for europæisk demokrati og Rådets konklusioner om beskyttelse af og sikkerhed for journalister og andre mediefolk.

Nogle af de vigtigste foranstaltninger, der indgår i denne støtte, er:

  • gennemførelse af et system til overvågning af medieejerskab for at oprette en landebaseret database med oplysninger om medieejerskab
  • ydelse af tilskud for at støtte innovation i lokale og regionale medier og fremme pluralisme
  • en mekanisme for hurtig reaktion for at yde praktisk hjælp til journalister, der lever under trusler
  • tilvejebringelse af en nødhjælpsfond for undersøgende journalister og medieorganisationer
  • gennemførelse af et observatorium for mediepluralisme for at identificere potentielle risici for mediepluralismen

Se også

Emner

Seneste gennemgang: 29. april 2026