"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (retlige og indre anliggender (indre anliggender)), 12. december 2024
Vigtigste resultater
Schengenområdet
Rådet har vedtaget en afgørelse om at ophæve personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien fra 1. januar 2025.
Dagens afgørelse om at ophæve personkontrollen ved de indre landgrænser med Bulgarien og Rumænien markerer en milepæl for Schengenområdet. Vi hilser Bulgarien og Rumænien velkommen i Schengenfamilien.
Sándor Pintér, Ungarns indenrigsminister
Siden Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU har de anvendt dele af den retlige Schengenramme (Schengenreglerne), herunder dem, der vedrører kontrol ved de ydre grænser, politisamarbejde og brug af Schengeninformationssystemet.
30. december 2023 vedtog Rådet en afgørelse om at anvende de resterende dele af Schengenreglerne fra 31. marts 2024 og ophæve personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser.
Ministrene drøftede status for Schengenområdet og udvekslede synspunkter om gennemførelsen af prioriteterne i Schengenrådets årlige cyklus med fokus på at øge den overordnede sikkerhed gennem digitalisering.
Ind- og udrejsesystemet (EES) og interoperabilitet mellem EU's IT-systemer til retshåndhævelse
Kommissionen og eu-LISA (det EU-agentur, der fører tilsyn med IT-systemer inden for sikkerhed og retfærdighed) orienterede ministrene om vejen frem for idriftsættelse af EES. Kommissionen fremlagde oplysninger om sit forslag, der blev offentliggjort 4. december 2024, om gradvis idriftsættelse.
Medlemsstaterne støttede formandskabets forslag om behovet for at udarbejde en ny køreplan, som vil minimere de forventede konsekvenser.
EES er et automatiseret IT-system til registrering af tredjelandsstatsborgere, der rejser til EU med henblik på kortvarigt ophold. Med det nye system vil grænsebetjente scanne fingeraftryk eller tage et foto af personer, der krydser grænsen for første gang. Disse oplysninger vil blive registreret i en digital fil.
EES er en del af en bredere vifte af IT-systemer til kriminalitetsbekæmpelse og grænsesikkerhed, som EU skal indføre i de kommende år. Disse omfatter rejsetilladelsessystemet ETIAS – et system til kontrol af sikkerheds-, migrations- og sundhedsrisici i forbindelse med tredjelandsstatsborgere, der ikke behøver visum for at rejse ind i Schengenområdet.
Adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse
Ministrene drøftede vejen frem og udstak retningslinjer for det videre arbejde med adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse. Da digitaliseringen af vores samfund skaber betingelser for, at kriminelle kan udnytte de teknologiske fremskridt til at begå kriminalitet, har effektiv adgang til data med henblik på retshåndhævelse vist sig at være en central udfordring for strafferetlig efterforskning og retsforfølgning.
Denne udveksling af synspunkter fandt sted nogle uger efter, at en gruppe på højt plan, der blev nedsat 6. juni 2023, fremlagde sin afsluttende rapport om dette emne.
Senest i første halvdel af 2025 vil Kommissionen have udarbejdet en køreplan for gennemførelse af konkrete foranstaltninger for at sikre adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse.
Ministrene godkendte også Rådets konklusioner om adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse.
Kommissionen gav en opdatering om gennemførelsen af migrations- og asylreformerne, et sæt EU-retsakter, der blev vedtaget i maj i år. Medlemsstaterne og Kommissionen er i øjeblikket i færd med at forberede anvendelsen af disse retsakter fra juni 2026. På grundlag af retningslinjer fra Kommissionen har medlemsstaterne udarbejdet nationale gennemførelsesplaner, der fastsætter foranstaltninger og en tidsplan for gennemførelse af retsakterne.
Under ministrenes arbejdsfrokost drøftede de den eksterne dimension af migration. Det ungarske formandskab indledte en række drøftelser om dette emne. Desuden opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2024 til "nye måder at forebygge og bekæmpe irregulær migration på i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten".
Lovgivningsmæssig og operationel programudformning inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
Ministrene godkendte strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Retningslinjerne vil være retningsgivende for EU's politik på dette område i de næste fem år.
De strategiske retningslinjer er et vigtigt instrument til at udstikke retningen for EU's politik på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fastsætter en ramme for gennemførelse af de relevante aspekter af EU's strategiske dagsorden 2024-2029.
Indenrigsministrene modtog den halvårlige opdatering om det nuværende trusselsbillede. Formandskabet orienterede også om de fremskridt, der er gjort med dets prioriteter i forbindelse med bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet: operationelt samarbejde mellem toldmyndigheder og politi, den europæiske havnealliance og udnyttelse af Schengeninformationssystemets potentiale.
Rådet nåede ikke til enighed om formandskabets kompromistekst til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, idet nogle medlemsstater gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til risiciene for fortroligheden af personlig – og navnlig end-to-end-krypteret – kommunikation.
I maj 2022 foreslog Kommissionen en EU-retsakt, der vil gøre det obligatorisk for internetvirksomheder at opspore materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, på deres platforme og indberette det til myndighederne. Udkastet til forordning er siden blevet drøftet indgående på ekspertmøder i Rådet.
Formandskabet orienterede ministrene om ministerkonferencen om retlige og indre anliggender mellem EU og Vestbalkan, der fandt sted 28.-29. oktober 2024 i Budva (Montenegro). Formandskabet aflagde også rapport til ministrene om den syvende ministerkonference om Budapestprocessen (11.-12. november 2024 i Budapest).
Det kommende polske formandskab for EU-Rådet forelagde sit arbejdsprogram.
Rådet vedtog desuden uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
