"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (retlige og indre anliggender (indre anliggender)), 5. marts 2025
Vigtigste resultater
Indre anliggender
EU's grænseforvaltning
På deres samling i dag nåede indenrigsministrene til enighed om en fælles holdning (generel indstilling) til en forordning, der giver mulighed for gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, et IT-system til registrering af indrejse til og udrejse af Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der rejser til EU med henblik på et kortvarigt ophold. Denne forordning vil gøre det muligt for medlemsstaterne gradvist at begynde at anvende EES i en overgangsperiode på seks måneder, inden det nye system idriftsættes fuldt ud.
Når medlemmerne af Europa-Parlamentet (EP) har fastlagt deres holdning, kan Rådet og EP indlede forhandlinger om den endelige forordning.
Ministrene godkendte også en revideret køreplan for udrulningen af den såkaldte interoperabilitetsarkitektur, et sammenkoblet system af IT-værktøjer, der bruges til grænseforvaltning og retshåndhævelse. Ifølge køreplanen, der blev vedtaget af bestyrelsen for eu-LISA, som er EU-agenturet med ansvar for opbygningen af IT-infrastrukturen, skal anvendelsen af EES begynde gradvist i oktober 2025. Den reviderede Eurodac, EU's biometriske database, der hjælper med at identificere asylansøgere, vil blive taget i brug i juni 2026. Og endelig vil det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) blive sat i drift i sidste kvartal af 2026.
Ministrene drøftede konsekvenserne af regimeskiftet i Syrien for migration. På den ene side drøftede de, hvordan medlemsstaterne kan hjælpe de syrere, der udtrykker et fast ønske om at rejse hjem. På den anden side drøftede ministrene håndhævelsen af afgørelser om tilbagesendelse af syriske statsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel eller er dømte kriminelle.
Assadregimets fald er et vendepunkt for de mange syrere i Europa. Selv om den vanskelige situation på stedet gør det vanskeligt at vende tilbage i stor stil, er det vigtigt at finde konkrete løsninger, som gør det muligt at sende mennesker, som er dømte kriminelle og udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, tilbage i overensstemmelse med den relevante folkeret.
Tomasz Siemoniak, Polens indenrigs- og forvaltningsminister
Med hensyn til frivillig tilbagevenden gav mange medlemsstater udtryk for deres støtte til go and see-besøg, som vil gøre det muligt for syrere, der bor i EU, på stedet at vurdere situationen i deres hjemland uden at miste deres beskyttelsesstatus. Flere ministre støttede også fastlæggelsen af en EU-ramme for sådanne besøg.
Der var også bred enighed om, at der bør findes løsninger, som muliggør tilbagesendelse af syriske statsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel eller er dømte kriminelle.
Ifølge UNHCR er der pr. februar 2025 fortsat over 12 millioner fordrevne syrere. 7,4 millioner syrere er internt fordrevne, herunder ca. 650 000 nyligt fordrevne syrere siden 8. december 2024. 4,7 millioner syrere har søgt tilflugt uden for Syrien, hovedsagelig i nabolandene. Omkring 1,2 millioner syrere nyder godt af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse i EU, og yderligere 130 000 har ansøgt om asyl og afventer en afgørelse.
Ministrene udvekslede synspunkter om gennemførelsen af prioriteterne i Schengenrådets cyklus og navnlig om, hvordan tilbagesendelsessystemernes effektivitet kan øges. Ministrene drøftede udfordringer såsom ressourcemangel, manglende samarbejde fra oprindelses- og transitlandenes side og medlemsstaternes utilstrækkelige brug af redskaber til udveksling af oplysninger (f.eks. SIS). De drøftede også, hvordan EU kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere dem.
Rådet vedtog også en afgørelse om anbefalinger på grundlag af den tematiske Schengenevaluering af tilbagesendelser i 2024. I disse anbefalinger foreslås løsninger til at afhjælpe de vigtigste flaskehalse, der er identificeret i de tematiske evalueringer, med fokus på den centrale fase i tilbagesendelsesprocessen. De understreger betydningen af en passende og proaktiv ressourceplanlægning, effektiv koordinering og sammenhæng mellem aktører og procedurer på både nationalt og europæisk plan.
Kommissionen forelagde Schengenbarometeret, en redegørelse for situationen i Schengenområdet.
I tilknytning til Rådets samling mødtes EU's indenrigsministre med deres modparter i Den Latinamerikanske Komité for Intern Sikkerhed (CLASI). CLASI består i øjeblikket af 16 latinamerikanske lande og er EU's privilegerede partner med hensyn til at styrke retshåndhævelsessamarbejdet med Latinamerika og Caribien. Drøftelsen – den tredje på ministerplan siden 2022 og 2023 – fokuserede på at imødegå fælles trusler mod den indre sikkerhed, bl.a. bekæmpelse af grænseoverskridende grov og organiseret kriminalitet og ulovlig narkotikahandel.
Indenrigsministrene fra EU og CLASI nåede til enighed om en fælles erklæring og en køreplan for gennemførelsen af prioriteterne for det operationelle samarbejde i 2025-2026. Samarbejdsprioriteterne omfatter:
at styrke udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i begge regioner
at styrke delingen af oplysninger om narkotikahandel
at udarbejde foranstaltninger til bekæmpelse af de mest truende kriminelle netværk
at styrke CLASI-landenes samarbejde med centrale agenturer på området retlige og indre anliggender
løbende at vurdere sikkerhedsmæssige sårbarheder i begge regioners havne og de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe infiltration fra organiseret kriminalitet
at fremme gennemførelsen af "følg pengene"-tilgangen rettet mod den organiserede kriminalitets økonomiske infrastruktur
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministrene udvekslede også synspunkter om den aktuelle geopolitiske situations indvirkning på EU's indre sikkerhed – drøftelserne fokuserede på Syrien og Ukraine. Formandskabet forelagde også en rapport om bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet.
Kommissionen fremlagde sin handlingsplan for kabelsikkerhed. Handlingsplanen, der blev vedtaget 21. februar 2025, er en reaktion på adskillige hændelser i forbindelse med undersøiske kabler, der har fundet sted i Østersøen.
Kommissionen har foreslået en række foranstaltninger vedrørende aspekter i forbindelse med forebyggelse, opdagelse, reaktion, genopretning og afskrækkelse. Et vigtigt tiltag til at forbedre opdagelsen af hændelser med kabler er at styrke den kapacitet til overvågning af trusler, der giver mulighed for tidligere varslinger og reaktioner. For at forbedre reaktionen og genopretningen i tilfælde af hændelser foreslår Kommissionen, at der oprettes en EU-reserve af fartøjer, der skal anvendes til reparation af beskadigede kabler.
I de seneste måneder har vi set et foruroligende antal hændelser med undersøiske kabler i Østersøen. Vi er nødt til hurtigt at træffe afgørende foranstaltninger som et samlet EU. Handlingsplanen for kabelsikkerhed er et godt skridt fremad for bedre at beskytte vores undersøiske infrastrukturer.
Tomasz Siemoniak, Polens indenrigs- og forvaltningsminister
Kommissionen gav et overblik over status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl. Pagten trådte i kraft for mere end ni måneder siden og vil finde anvendelse om mindre end 16 måneder.
Den portugisiske minister orienterede om sin deltagelse i 42. samling i Rådet af Arabiske Indenrigsministre.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
