Skip to content

Fremme af strukturreformer og investeringer: fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagtens regler

Oversigt

For at understøtte EU's bestræbelser på at øge investeringsniveauet og tilskynde til strukturreformer vedtog Det Europæiske Råd i juni 2014, at der er behov for at undersøge, hvordan de gældende regler i stabilitets- og vækstpagten (SVP) kan anvendes mere smidigt uden at ændre dem.

I lyset af Det Europæiske Råds retningslinjer udsendte Europa-Kommissionen i januar 2015 en meddelelse om "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten".

Meddelelsen gør rede for, hvordan Kommissionen agter at anvende stabilitets- og vækstpagten mere fleksibelt, når den evaluerer medlemsstaternes overholdelse af pagtens regler.

Kommissionen anvender allerede sin nye fortolkning af pagtens regler, da der ikke er behov for at ændre de gældende regler og derfor ikke behov for lovgivning.

Rådet godkendte i februar 2016 en fælles holdning om meddelelsen, der vil blive anvendt som grundlag for en ajourføring af "adfærdskodeksen" – den nuværende fortolkning af, hvordan SVP-reglerne skal anvendes ("specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten").

Centrale mål

En mere fleksibel anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens regler bør bidrage til at:

  • tilskynde til gennemførelse af strukturreformer
  • sætte skub i investeringer

Rådets rolle

Februar 2016: Rådet bekræftede en fælles holdning til fleksibel anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Den vedtagne holdning vil danne grundlag for en ajourføring af adfærdskodeksen om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

December 2015: Rådet bekræftede en fælles holdning til fleksibilitet inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg var nået til enighed om holdningen.

Oktober 2015: Rådet (økonomi og finans) drøftede Kommissionens meddelelse om fleksibilitet inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten på grundlag af et oplæg fra formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Januar 2015: Rådet drøftede fleksibel anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens regler med fokus på anvendelsen af "strukturreformklausulen" og "investeringsklausulen". Rådet var også enigt om, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg skal fortsætte sin tekniske analyse af Kommissionens meddelelse.

Vejledning om brugen af fleksibilitet inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten: centrale punkter

Meddelelsen om brugen af fleksibilitet inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten fokuserer på en mere fleksibel anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens regler ved at tage hensyn til følgende faktorer:

  1. strukturreformer, som medlemsstaterne har forpligtet sig til
  2. investeringer, der gennemføres af regeringerne
  3. konjunkturforhold i de enkelte medlemsstater

1. Fleksibel anvendelse af "strukturreformklausulen"

Strukturreformklausulen vil finde anderledes anvendelse på medlemsstater under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten end på medlemsstater under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.

Medlemsstater under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Gældende regler:

Medlemsstater under stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del har lov til midlertidig at afvige fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den finanspolitiske tilpasning i retning heraf, hvis de gennemfører større strukturreformer. Denne regel giver medlemsstaterne mulighed for at dække de kortsigtede omkostninger ved at gennemføre reformer, der bringer langsigtede fordele, og giver dem mere tid til at nå deres mellemfristede budgetmålsætning.

Fleksibel anvendelse:

Afvigelsen kan tillades, hvis strukturreformerne opfylder en række kriterier, dvs. hvis de er:

  • "større"
  • tilvejebringer kontrollerbare langsigtede positive budgetmæssige virkninger
  • fuldt gennemført

Desuden vil klausulen finde anvendelse på de medlemsstater, der endnu ikke har påbegyndt gennemførelsen af deres reformer, men som allerede er i stand til at forelægge detaljerede planer med veldefinerede foranstaltninger og troværdige frister for gennemførelsen.

Den tilladte midlertidige afvigelse må ikke overstige 0,5 % af BNP, og medlemsstaten skal nå sin mellemfristede budgetmålsætning inden for 4 år.

Hertil kommer, at medlemsstater, som har fået tilladelse til en afvigelse, skal opretholde en sikkerhedsmargen for at sikre, at afvigelsen ikke fører til en situation, hvor landets offentlige underskud bliver større end 3 % af BNP.

Rådet vil tillade en midlertidig afvigelse, når Kommissionen har afsluttet vurderingen og bekræftet, at de aftalte reformer er gennemført fuldt ud.

Medlemsstater under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten

Gældende regler:

Kommissionen skal undersøge relevante mellemfristede økonomiske, budgetmæssige og andre faktorer i en medlemsstat, før den kan indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller foreslå en forlængelse af frister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Disse faktorer omfatter gennemførelse af strukturreformer.

Fleksibel anvendelse:

hensyntagen til ikke blot igangværende større strukturreformer, men også planer om større strukturreformer. Disse planer skal indeholde klare foranstaltninger og realistiske tidsfrister for gennemførelse heraf.

Det betyder, at Kommissionen, hvis et land under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten har levedygtige reformplaner, kan:

  • henstille til Rådet, at det forlænger fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud for de lande, der allerede er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
  • henstille til Rådet, at det indrømmer en længere frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, når det indleder en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Overvågning

Gennemførelsen af reformerne vil blive overvåget inden for rammerne af det europæiske semester. Et land, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, skal redegøre for sine strukturreformer i den korrigerende handlingsplan. I så fald vil gennemførelsen af reformerne blive overvåget efter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

2. Fleksibel anvendelse af "investeringsklausulen"

Investeringer i forbindelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

Foreslået fleksibel anvendelse:

1. ikke at indlede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for de medlemsstater, hvis offentlige underskud overstiger 3 % af BNP, hvis overskridelsen skyldes investering i et projekt, der er medfinansieret af EFSI. Afvigelsen fra underskudsmålet skal dog være lille og midlertidig

2. ikke at medregne små overtrædelser af referenceværdien for gæld – 60 % af BNP – hvis det offentlige deltager i EFSI-relaterede investeringer.

Disse regler vil gælde for alle medlemsstater, uanset om de er under den forebyggende eller korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.

Andre investeringer

Gældende regler:

Stabilitets- og vækstpagten tillader midlertidige afvigelser fra den mellemfristede budgetmålsætning eller fra den finanspolitiske tilpasning i retning heraf for medlemsstater, hvis investeringer kan betragtes som svarende til større strukturreformer.

Fleksibel anvendelse:

"Investeringsklausulen" vil blive anvendt på offentlige investeringer under hensyntagen til hver medlemsstats særlige situation.

Dette betyder, at medlemsstater, hvis investeringer kan betragtes som svarende til større strukturreformer, vil få tilladelse til midlertidig afvigelse fra deres mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningen i retning heraf, hvis:

  • deres BNP-vækst er negativ, eller deres BNP ligger under potentialet
  • afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningen i retning heraf ikke fører til et offentligt underskud på over 3 % af BNP, og der opretholdes en passende sikkerhedsmargen for at forhindre en sådan overskridelse
  • investeringsniveauet er steget som følge af den tilladte afvigelse
  • afvigelsen er knyttet til det forhold, at en medlemsstat medfinansierer projekter, der også finansieres af EU-programmer og af EFSI
  • medlemsstaten kompenserer for midlertidige afvigelser inden for den tidsramme, der er fastsat i medlemsstatens program (stabilitetsprogram for medlemsstater i euroområdet og konvergensprogram for medlemsstater uden for euroområdet)

Disse regler vil være gældende for medlemsstater, der er under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

Europa-Kommissionen vil foretage en gennemgang af anvendelsen af strukturreformklausulen og investeringsklausulen inden udgangen af juni 2018. Gennemgangen vil blandt andet omfatte, om investeringsklausulen har bidraget til at øge nye investeringer, og hvad det vil betyde, hvis investeringsklausulen videreføres.

3. Konjunkturforhold

I henhold til den forebyggende del af pagten er der indført en mere lydhør tilgang til de økonomiske konjunkturer i en medlemsstat. Kommissionen vil bruge en mere kompleks metode (en "matrix") til at fastlægge hvert lands finanspolitiske tilpasning, alt efter om landet oplever økonomiske vanskeligheder eller et økonomisk opsving.

Ved vurderingen af situationen i et land, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (den korrigerende del af pagten), vil Kommissionen så vidt muligt skelne mellem budgetudvikling, der er under regeringens kontrol, og udvikling, der er knyttet til et uventet fald i den økonomiske aktivitet.

Europa-Kommissionen forventes at forelægge en revisionsrapport for Rådet inden 30. juni 2018 om, hvor effektiv matrixen har været. Den vil specifikt undersøge, om matrixen har virket befordrende for medlemsstaternes konjunkturudlignende politikker og bidraget til opfyldelsen af deres mellemfristede målsætninger. Den vil også se på, om matrixen har sikret, at den offentlige gæld er blevet reduceret med "tilfredsstillende hastighed".

Hvad er stabilitets- og vækstpagten?

Stabilitets- og vækstpagten, der både skal forebygge og imødegå fremkomsten af uforholdsmæssigt store budgetunderskud, består af en resolution og to rådsforordninger:

  • om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker
  • om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Hvad er en mellemfristet budgetmålsætning?

Den mellemfristede budgetmålsætning er den enkelte medlemsstats mål for den strukturelle saldo i forhold til BNP, som hvert land forventes at nå inden for en bestemt periode. Den mellemfristede budgetmålsætning kræver, at medlemsstaternes budgetstillinger er tæt på at være i balance eller i overskud. Den bidrager også til at sikre, at medlemsstaterne opfylder kravet om at holde deres offentlige gæld under 60 % af BNP og deres offentlige underskud under 3 % af BNP, og at deres offentlige finanser generelt er bæredygtige.

Den mellemfristede budgetmålsætning fastsættes individuelt for hvert enkelt land hvert 3. år. Den kan revideres oftere, hvis en medlemsstat gennemfører strukturreformer, der har indvirkning på dens offentlige finanser.

De fremskridt, som medlemsstaterne hvert år skal gøre hen imod denne målsætning, kaldes "tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning" og fastsættes individuelt for hvert land. Fremskridtene overvåges via de relevante rapporteringsprocedurer for det europæiske semester.

Relaterede dokumenter og publikationer

Se også