Rensning af spildevand

En væsentlig årsag til vandforurening

Hvis spildevand ikke renses ordentligt, kan det være en væsentlig årsag til vandforurening, hvilket påvirker menneskers sundhed og miljøet.

Vandkvaliteten i EU er blevet væsentligt bedre i de seneste 30 år, ikke mindst takket være EU's lovgivning om rensning af byspildevand, men der er stadig alt for meget forurening, og der opstår hele tiden nye forurenende stoffer. Denne forurening skal tackles for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

EU's mål er at opnå et miljø uden forurening senest i 2050. Derfor har Rådet vedtaget en ajourføring af reglerne om rensning af byspildevand, som går tilbage til 1991.

De vigtigste forurenende stoffer

Spildevand fra husholdninger eller industrien indeholder en række organiske og uorganiske stoffer, olier og andre partikler. Nogle af de vigtigste forurenende stoffer er kvælstof, phosphor, organiske materialer og mikroforurenende stoffer.

Kvælstof og phosphor

Når vi spiser, kan det medføre kvælstofforurening.

Kvælstof og phosphor anvendes som gødning i fødevareproduktionen og også i andre sektorer som f.eks. tilsætningsstoffer eller i lægemiddelindustrien.

Organiske materialer

Når vi bruger toilettet, kan det skabe et højere biologisk iltforbrug.

Der skal bruges ilt til at nedbryde organisk materiale. Jo mere organisk materiale der er i vand, jo større er iltforbruget, hvilket betyder, at der ikke er nok ilt tilbage til dyrene, f.eks. fisk.

Mikroforurenende stoffer og mikroplast

Når vi bruger kosmetik eller lægemidler, kan det skabe mikroforurenende stoffer.

92 % af de giftige mikroforurenende stoffer, der findes i EU's spildevand, kommer fra lægemidler såsom antibiotika og fra kosmetik.

Kvælstof og phosphor er de vigtigste næringsstoffer i spildevand. For store mængder af disse kemiske stoffer i floder og søer eller i havet fremmer hurtig vækst af alger og vandplanter, som kan reducere iltindholdet, når de dør og nedbrydes. Dette iltsvind er skadeligt for fisk og andre vandorganismer, en proces, der kaldes eutrofiering.

Positiv betydning af EU's regler om spildevandsrensning

30 års EU-lovgivning om spildevand har vist sig at være en succes. I årenes løb har anvendelsen af EU-regler i høj grad bidraget til at gøre floderne, søerne, grundvandet og havene renere.

Ifølge Kommissionens evaluering af EU-lovgivningen i 2019 bliver næsten 100 % af EU's spildevand opsamlet og renset, og over 90 % renses i overensstemmelse med de høje standarder, der er fastsat i EU-regler.

Indholdet af forurenende stoffer i renset spildevand er derfor faldet væsentligt.

Reduktion af de vigtigste forurenende stoffer i renset spildevand

Der ses også en klar nedadgående tendens i indholdet af forurenende stoffer i EU's floder og grundvand.

Lavere niveau af forurenende stoffer i floder og grundvand

Nye regler om rensning af byspildevand

Der er gået tre årtier, siden reglerne om rensning af spildevand oprindeligt blev vedtaget. Der findes i dag nye forurenende stoffer, og der er opstået nye muligheder for at foretage energieffektiv spildevandsrensning og udnytte data bedre.

Kommissionen forelagde i oktober 2022 et forslag om at ajourføre direktivet om rensning af byspildevand (Rådets direktiv 91/271/EØF, senere ændret i 1998 som Kommissionens direktiv 98/15/EF). Forslaget bygger på en evaluering af reglerne, der blev afsluttet i 2019, og som fremhævede de konkrete resultater, direktivet har været med til at opnå, og også de tilbageværende udfordringer.

• Direktivet om rensning af byspildevand (1998)

De 27 medlemsstater nåede til enighed om deres holdning i Rådet ("generel indstilling") i oktober 2023. I samme måned fastlagde Europa-Parlamentet sin holdning. I januar 2024 nåede Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig politisk enighed om forslaget. Rådet vedtog reglerne i november 2024.

• Byspildevand: Rådet vedtager nye regler for mere effektiv rensning (pressemeddelelse, 5. november 2024)

Det reviderede direktiv vil:

• udvide reglerne til mindre byer
• forbedre rensningsprocesserne yderligere
• reducere sektorens energiforbrug og drivhusgasemissioner
• sørge for, at forureneren betaler
• bidrage til overvågning og forebyggelse af pandemier
• forbedre de sanitære forhold, navnlig for de mest sårbare personer

Det vil kræve investeringer i sektoren at anvende de nye regler. Man forventer imidlertid ikke, at vandforsyningen bliver dyrere for de enkelte husholdninger, og de langsigtede fordele for menneskers sundhed og miljøet vil langt overstige de omkostninger, som operatørerne vil afholde.

Mindre byer medtages

43 % af alle byområder i EU har under 2 000 personækvivalenter ("personækvivalenter" er en enhed, der anvendes til at beregne forureningen af byspildevand). I henhold til EU-reglerne fra 1991 behøver disse mindre byer ikke opsamle og rense deres spildevand, men de er stadig årsag til en betydelig forurening af vandområderne.

I henhold til de nye regler skal alle byer med 1 000 indbyggere eller derover senest i 2035 overholde reglerne om spildevandsrensning. Det omfatter:

• etablering af kloaknet
• rensning af spildevand for at fjerne bionedbrydeligt organisk stof, før det udledes til miljøet

Der gælder nogle undtagelser for mindre byområder og for byområder i de nyeste EU-medlemsstater.

Fjernelse af kvælstof og phosphor

De nye regler vil kræve, at medlemsstaterne fjerner kvælstof og phosphor senest i 2039 ved yderligere at rense spildevand i anlæg for 150 000 personækvivalenter og derover. Senest i 2045 vil EU-landene også skulle fjerne mikroforurenende stoffer.

Desuden skal EU-landene forvalte regnvand bedre (kun i større byer) for at reducere emissionerne af organisk stof og andre forurenende stoffer. På den måde kan man mere effektivt håndtere den kraftige regn, som er blevet hyppigere på grund af klimaændringerne.

Bidrag til klimamålene og den cirkulære økonomi

Ifølge de nye regler skal spildevandssektoren reducere sine drivhusgasemissioner, som i dag står for omkring 0,85 % af alle EU's emissioner.

Sektoren bør blive energineutral, hvilket betyder, at rensningsanlæg for byspildevand senest i 2045 skal producere den energi, de forbruger. Denne energi kan produceres på eller uden for anlægget, og op til 35 % af energien kan købes fra eksterne kilder.

De nye regler bidrager også til at undgå tab af ressourcer og fremmer genanvendelsen heraf i en cirkulær model. Phosphor fra slam genindvindes og genbruges eksempelvis til fremstilling af gødning til afgrødeproduktion.

Industrien skal betale

Over 90 % af mikroforurenende stoffer i spildevandet stammer fra lægemidler og kosmetik.

Der findes tilgængelige og effektive metoder til rensning og fjernelse af giftige stoffer i disse sektorer. Ifølge de nye regler skal producenter og importører anvende sådanne rensningsmetoder, idet der indføres udvidet producentansvar, baseret på princippet om, at forureneren betaler.

Overvågning af pandemier

Virus og pandemier kan bedre forebygges, hvis man overvåger spildevandet.

Byspildevand kan analyseres, så man kan spore forekomsten af patogener, der er årsag til sygdomme hos mennesker og til pandemier. Erfaringerne med covid-19 har vist, at overvågning af spildevand kan være en meget effektiv måde at forudsige den fremtidige spredning af et virus på.

Det nye direktiv gør det obligatorisk for EU-landene at overvåge visse sundhedsparametre i byspildevand. De omfatter sars-CoV-2-virus, polio, influenzavirus og andre patogener.

Forbedring af de sanitære forhold

Ifølge Eurostat har omkring 10 millioner mennesker i EU ikke adgang til basale sanitære faciliteter.

De nye regler kræver, at medlemsstaterne sikrer sanitetstjenester, navnlig for de mest marginaliserede og sårbare personer i EU. Adgangen til offentlige toiletter for alle skal også forbedres.