Skip to content

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter fastsætter yderligere eller detaljerede regler, der bidrager til at omsætte EU-retten i praksis. Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet kan bemyndige Europa-Kommissionen til at vedtage sådanne retsakter.

Hvad er gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter?

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter bidrager til at sikre, at vedtaget EU-lovgivning anvendes konsekvent i alle EU-lande, eller fastlægger tekniske detaljer.

De er ikkelovgivningsmæssige retsakter, dvs. de ikke vedtages gennem EU's lovgivningsprocedurer. I stedet kan Rådet og Europa-Parlamentet bemyndige Europa-Kommissionen, der er EU's udøvende organ, til at vedtage disse retsakter.

Mens gennemførelsesretsakter ikke kan ændre den primære ret, der tillægger Kommissionen beføjelser, kan delegerede retsakter supplere eller ændre ikkevæsentlige elementer i den.

Gennemførelsesretsakter

Gennemførelsesretsakter sikrer, at EU-lovgivningen anvendes på samme måde i alle EU-lande. De kan ikke ændre den primære ret.

Udvalg bestående af nationale eksperter gennemgår Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakt. Deres udtalelse kan være bindende eller ikkebindende, afhængigt af proceduren. Rådet og Parlamentet kan dog ikke blokere for en retsakts vedtagelse.

Eksempler: databaser, regler om landbrugspriser, godkendelse af lægemidler

Delegerede retsakter

Delegerede retsakter giver Kommissionen mulighed for at supplere eller ændre ikkevæsentlige elementer i den primære ret med tekniske detaljer.

De træder kun i kraft, hvis Rådet og Parlamentet ikke gør indsigelse.

Eksempler: regler om rejseinformation, krav til mærkning af fødevarer, foranstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed

Gennemførelsesretsakter – proceduren trin for trin

Gennemførelsesbeføjelser tillægges normalt Kommissionen. I visse særlige tilfælde er det i stedet Rådet, der vedtager gennemførelsesretsakten.

Udkast til gennemførelsesretsakter udarbejdet af Kommissionen gennemgås af udvalg af nationale eksperter. Proceduren kaldes derfor udvalgsproceduren eller undertiden uformelt komitologiproceduren. Der er nogle få undtagelser, hvor Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt uden at inddrage et udvalg, f.eks. i forbindelse med tildeling af små tilskud.

Hvad er "komitologiudvalg"?

"Komitologiudvalgene" består af repræsentanter fra EU-landene (nationale eksperter) og har Kommissionens repræsentant som formand.

Hvad er udvalgsproceduren?

Der er to udvalgsprocedurer, som er forskellige med hensyn til, i hvilket omfang udvalget er involveret:

  • rådgivningsprocedure
  • undersøgelsesprocedure

Rådgivningsproceduren

Rådgivningsproceduren anvendes f.eks. ved gennemførelsesretsakter eller til at tildele tilskud eller finansiering.

  1. Trin 1

    Det rådgivende udvalg afgiver udtalelse med simpelt flertal.

  2. Trin 2

    Kommissionen beslutter på egen hånd, om udkastet til gennemførelsesretsakt skal vedtages under hensyntagen til udvalgets udtalelse. Udvalgets udtalelse er ikke bindende.

Undersøgelsesproceduren

Undersøgelsesproceduren er den eneste procedure, hvor EU-lande kan blokere for vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt.

Proceduren anvendes f.eks. ved gennemførelsesretsakter vedrørende store EU-programmer, den fælles landbrugspolitik, fiskeri, miljø og sikkerheds- og sundhedsregler.

  1. Trin 1

    Undersøgelsesudvalget afgiver sin udtalelse med kvalificeret flertal, dvs. 55 % af de nationale eksperter, der repræsenterer mindst 65 % af EU's befolkning.

  2. Trin 2

    Hvis udvalgets udtalelse er positiv, vedtager Kommissionen retsakten. Hvis udvalgets udtalelse er negativ, kan Kommissionen ikke vedtage retsakten. Hvis udvalget ikke afgiver udtalelse, kan Kommissionen vedtage retsakten, medmindre den primære ret udelukker denne mulighed, et simpelt flertal af udvalget er imod, eller retsakten vedrører beskatning, finansielle tjenesteydelser eller beskyttelse af sundhed eller sikkerhed.

Hvis Kommissionen ikke har mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakten, kan den:

  • forelægge et revideret udkast for undersøgelsesudvalget inden for to måneder
  • forelægge udkastet til gennemførelsesretsakt for et appeludvalg (også bestående af nationale repræsentanter) inden for en måned

Gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks

I behørigt begrundede hastetilfælde, og hvis den lovgivningsmæssige retsakt tillader det, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakten, inden den hører udvalget. I sådanne tilfælde:

  • skal den høre udvalget inden for 14 dage efter vedtagelsen
  • finder retsakten anvendelse i en periode på højst seks måneder, medmindre andet er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt

Hvis undersøgelsesproceduren finder anvendelse, og udvalget afgiver en negativ udtalelse, skal Kommissionen straks ophæve retsakten.

Retsgrundlag

Gennemførelsesretsakter er defineret i artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i forordningen om udvalgsproceduren (forordning (EU) nr. 182/2011).

Delegerede retsakter – proceduren trin for trin

Delegerede retsakter kan kun vedtages, hvis den primære ret giver Kommissionen beføjelse til det. Den lovgivningsmæssige retsakt fastlægger målene for og omfanget og varigheden af denne delegation.

Både Rådet og Europa-Parlamentet kan til enhver tid trække delegationen tilbage, også selv om Kommissionen endnu ikke har forelagt en delegeret retsakt.

Vedtagelsen af en delegeret retsakt foregår i tre hovedtrin:

  1. 1

    Udarbejdelse og høring

    Kommissionen udarbejder den delegerede retsakt. Den skal høre eksperter udpeget af hvert EU-land, inden retsakten vedtages.

  2. 2

    Undersøgelse

    Rådet og Parlamentet gennemgår hver især den delegerede retsakt.

    Tidsfrist: to måneder, der kan forlænges

  3. 3

    Ikrafttræden

    Hvis enten Rådet eller Parlamentet gør indsigelse, træder den delegerede retsakt ikke i kraft.

    Hvis der ikke gøres indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft.

Retsgrundlag

Delegerede retsakter er defineret i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

EU-Rådets, Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens bygninger forbundet med en streg.
Rådets rolle i EU's beslutningstagning

Rådets rolle i EU's beslutningstagning

Rådets bygning ved siden af en bunke papir og en brevpresser.
Hvad laver Rådet?

Hvad laver Rådet?

Illustration af Rådets bygning.
Hvordan er arbejdet i Rådet tilrettelagt?

Hvordan er arbejdet i Rådet tilrettelagt?

Seneste gennemgang: 23. februar 2026