Kritiske råstoffer forklaret

Hvad er kritiske råstoffer, og hvad anvendes de til?

Metaller, mineraler og naturlige materialer er byggestenene i mange produkter, der er en del af vores hverdag. De råstoffer, der har størst økonomisk betydning, og som har høj forsyningsrisiko, kaldes kritiske råstoffer.

Kritiske råstoffer er afgørende for integriteten og funktionen i en lang række vigtige industrier i hele EU. Disse industrier omfatter vedvarende energi, bilindustrien, digitale teknologier og forsvar. Kritiske råstoffer findes også i mange apparater, vi anvender i dagligdagen, såsom smartphones, elbiler, vindmøller, plantegødning eller luftfartøjer.

vibrationsteknologi i telefoner = wolfram

elektriske køretøjer = litium, kobolt og nikkel

vindmøller = bor

Ud fra de 34 kritiske råstoffer, der er identificeret, er der udarbejdet en særlig liste over strategiske råstoffer (se de 17 strategiske råstoffer i mørkegul nedenfor) for de materialer, hvis efterspørgsel forventes at overstige udbuddet i de kommende år på grund af deres økonomiske betydning (stimulering af efterspørgslen) og komplekse produktionskrav (begrænsning af udbuddet).

Listen vil løbende blive revideret.

* Strategiske råstoffer i tunge og lette sjældne jordarter: Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce.

Kritiske råstoffers økonomiske betydning

Kritiske råstoffer er afgørende for Europas økonomi og for de teknologier, der er drivkraften bag den grønne og den digitale omstilling. De er centrale komponenter i batterier, elbiler, vindmøller, halvledere, AI-teknologier og forsvarssystemer.

I takt med den voksende efterspørgsel inden for disse sektorer i Europa og resten af verden bliver sikker adgang til disse materialer stadig vigtigere for EU's industrielle konkurrenceevne, innovation og økonomiske sikkerhed.

Materialeefterspørgsel i Den Europæiske Union (scenarie med høj efterspørgsel)

Dataene er en prognose for efterspørgslen efter kritiske råstoffer for fem strategiske EU-sektorer: vedvarende energi, elektrisk mobilitet (e-mobilitet), industri, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt luft- og rumfart og forsvar.

Det globale udbud og den globale efterspørgsel

Kritiske råstoffer importeres for det meste fra lande uden for EU på grund af råstoffernes ujævne fordeling i verden, forskelle i samfundsmæssig accept (i forbindelse med lokale territoriale virkninger) og økonomiske aktiviteters konkurrerende arealanvendelse.

I dag er EU stærkt afhængigt afet begrænset antal lande med hensyn til adskillige kritiske råstoffer. I nogle tilfælde er EU næsten helt afhængigt af en enkelt leverandør. Dette gælder især for visse sjældne jordarter og andre strategiske materialer såsom lithium, der importeres fra et meget lille antal producentlande.

De vigtigste leverandører af kritiske råstoffer til EU

Denne koncentration af globale forsyningskæder for kritiske råstoffer i et lille antal lande øger risikoen for forsyningsafbrydelser i EU som følge af geopolitiske spændinger, handelsrestriktioner eller stigende og konkurrerende global efterspørgsel. Da disse materialer er afgørende for strategiske sektorer, kan afbrydelser påvirke den europæiske industri, konkurrenceevnen og den økonomiske stabilitet.

Desuden har tredjelandes eksportrestriktioner for sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer siden 2024 øget behovet for at fremskynde EU's diversificeringsstrategi.

Kina har f.eks. siden 2023 indført en række eksportkontrolforanstaltninger, der omfatter kritiske råstoffer såsom grafit, gallium, wolfram, bismut, germanium og sjældne jordarter. Disse foranstaltninger gælder også for visse batteriprodukter og for udstyr, som anvendes til at forarbejde sjældne jordarter.

Kina er i færd med at videreudvikle sin eksportkontrolordning, herunder for visse kritiske råstoffer og relaterede produkter. Dette øger usikkerheden hos EU's industrielle aktører og har konsekvenser for EU's økonomiske sikkerhed og dets bestræbelser på at mindske den strategiske afhængighed.

Sideløbende hermed har andre globale aktører intensiveret deres indsats for at sikre deres industrier adgang til kritiske råstoffer ved at finansiere projekter vedrørende kritiske råstoffer og diversificere deres forsyninger gennem partnerskaber.

EU-forordningen om kritiske råstoffer

EU-forordningen om kritiske råstoffer trådte i kraft 23. maj 2024 og har som hovedformål at gøre EU mindre afhængigt af tredjelandsleverandører med hensyn til strategiske råstoffer.

Forordningen fastsætter fire ikkebindende benchmarks for 2030:

• mindst 10 % af det årlige EU-forbrug skal udvindes i EU
• mindst 40 % skal forarbejdes i EU
• mindst 25 % skal komme fra genanvendelse i EU
• og intet enkelt tredjeland må tegne sig for mere end 65 % af EU's forsyning.

Forordningen fremmer også teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet for at bidrage til at dæmpe den forventede stigning i EU's efterspørgsel efter kritiske og strategiske råstoffer.

• Strategisk autonomi: Rådet giver sin endelige godkendelse til forordningen om kritiske råstoffer (pressemeddelelse, 18. marts 2024)