Forordning om kritiske råstoffer

Hvorfor er der brug for en EU-forordning om kritiske råstoffer?

EU's efterspørgsel efter bl.a. grundmetaller, batterimaterialer og sjældne jordarter forventes at stige eksponentielt, efterhånden som EU frigør sig fra fossile brændstoffer og går over til rene energisystemer, som kræver flere mineraler.

EU's grønne omstilling kræver, at der opbygges en lokal produktion af batterier, solcellepaneler, permanente magneter og anden ren teknologi. Der vil være behov for rigelig adgang til en række råstoffer, så efterspørgslen efter dem kan imødekommes.

Kritiske råstoffer er desuden vigtige for EU til:

industrielle værdikæder

Råstoffer uden for energisektoren anvendes i alle industrigrene på alle forsyningskædens trin.

strategiske teknologier som f.eks. rummet og forsvar

Teknologiske fremskridt og øget livskvalitet afhænger af et voksende antal forskellige råstoffer.

klima, energi og miljø

Ren teknologi kræver råstoffer, som er uundværlige i solpaneler, vindmøller, elbiler og energieffektiv belysning.

Lokal produktion er afgørende for gennemgangen af EU's energi- og mobilitetssystemer, som til dels er drevet af REPowerEU-planen og EU's 2035-mål for emissioner fra motorkøretøjer.

EU-forordningen om kritiske råstoffer

I marts 2024 vedtog Rådet EU-forordningen om kritiske råstoffer, da efterspørgslen efter sjældne jordarter forventes at stige eksponentielt i de kommende år.

Kritiske råstoffer er råstoffer med stor økonomisk betydning for EU, som er forbundet med høj risiko for forsyningsafbrydelser på grund af koncentrationen af deres kilder og manglen på gode og billige alternativer.

Forordningen har til formål at:

• øge og diversificere EU's forsyning med kritiske råstoffer
• styrke cirkulariteten, bl.a. genanvendelse
• støtte forskning og innovation inden for ressourceeffektivitet og udvikling af alternativer

De nye regler vil også styrke Europas strategiske autonomi.

• Strategisk autonomi: Rådet giver sin endelige godkendelse til forordningen om kritiske råstoffer (pressemeddelelse, 18. marts 2024)

Hvad er råstoffer, og hvad anvendes de til?

Metaller, mineraler og naturlige materialer er en del af vores hverdag. De råstoffer, der har størst økonomisk betydning, og som har høj forsyningsrisiko, kaldes kritiske råstoffer.

Kritiske råstoffer er afgørende for en lang række industrielle økosystemers integritet og funktion.

34 kritiske råstoffer

Nogle sektorer er særligt strategiske for EU's mål inden for vedvarende energi, det digitale område, rummet og forsvar.

Ud fra de 34 identificerede kritiske råstoffer er der udarbejdet en særlig liste over strategiske råstoffer (se de 17 strategiske råstoffer med mørkegult nedenfor) for de materialer, hvor der forventes en eksponentiel vækst i forsyningen, og som alle har komplekse produktionskrav og dermed en højere risiko for forsyningsproblemer.

Listen vil løbende blive revideret.

* Strategiske råstoffer i tunge og lette sjældne jordarter: Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce.

Hvad anvendes kritiske råstoffer til?

Kritiske råstoffer anvendes overalt. Uden kritiske råstoffer ville de fleste dele af samfundet ikke være i stand til at fungere, da de findes i mange af de apparater, vi anvender i dagligdagen, og i produkter, der er afgørende for økonomien i hver eneste medlemsstat, såsom smartphones, elbiler, vindmøller, .plantegødning og luftfartøjer.

vibrationsteknologi i telefoner = wolfram

elektriske køretøjer = litium, kobolt og nikkel

vindmøller = bor

Geopolitikken bag anskaffelse af kritiske råstoffer

Kritiske råstoffer anskaffes for det meste fra lande uden for EU. EU vil aldrig blive selvforsynende, men sigter mod at diversificere forsyningen.

På nuværende tidspunkt er EU kun afhængig af et enkelt land for så vidt angår visse kritiske råstoffer:

• Kina leverer 100 % af EU's forbrug af tunge sjældne jordarter
• Tyrkiet leverer 99 % af EU's forbrug af bor
• Sydafrika leverer 71 % af EU's forbrug af platin

Siden 2024 har tredjelandes eksportrestriktioner for sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer yderligere bekræftet, at EU's diversificeringsstrategi er bydende nødvendig.

I løbet af de seneste tre år har Kina f.eks. indført en række eksportkontrolforanstaltninger, der omfatter kritiske råstoffer såsom gallium, wolfram, bismut og sjældne jordarter, men også slutprodukter såsom batterier eller udstyr relateret til forarbejdning af sjældne jordarter.

Sideløbende hermed har andre globale aktører intensiveret deres indsats for at sikre deres industrier adgang til kritiske råstoffer ved at finansiere projekter vedrørende kritiske råstoffer og diversificere deres forsyninger gennem partnerskaber.

De vigtigste leverandører af kritiske råstoffer til EU:

Øget selvforsyning

For at mindske afhængigheden af tredjelande med hensyn til adgang til kritiske råstoffer har EU opstillet nedenstående mål for 2030.

Mindst 10 % af EU's årlige forbrug fra udvinding i EU.

Mindst 40 % af EU's årlige forbrug fra forarbejdning i EU.

Mindst 25 % af EU's årlige forbrug fra genanvendelse i EU.

Højst 65 % af EU's årlige forbrug af det enkelte strategiske råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin fra et enkelt tredjeland

For at nå dem styrker EU handelstiltagene, som omfatter:

• en gruppe for kritiske råstoffer for alle ligesindede lande, der ønsker at styrke de globale forsyningskæder
• styrkelse af Verdenshandelsorganisationen
• udvidelse af EU's netværk af aftaler om fremme af bæredygtige investeringer og frihandelsaftaler
• skærpet håndhævelse for at bekæmpe urimelig handelspraksis

Strategiske projekter

For at bidrage til at nå disse mål godkendte Kommissionen i 2025 60 strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, som omfatter 13 EU-medlemsstater og 13 tredjelande.

Projekterne dækker 14 af de 17 strategiske råstoffer og spænder over hele værdikæden fra udvinding og forarbejdning til genanvendelse.

Mindre afhængighed prioriteres med fokus på de mest sårbare forsyningskæder. F.eks. forventes afhængigheden af et enkelt land til udvinding af sjældne jordarter at falde fra 95 % til 42 % takket være gennemførelsen af udvalgte projekter.

EU's afhængighed af gallium (som er af afgørende betydning for halvledere og forsvarsindustrien) vil falde fra 71 % til 17 %, mens EU for så vidt angår germanium kan opnå fuld forsyningsuafhængighed senest i 2030.

• Udvalgte strategiske projekter (Europa-Kommissionen)

Styrkelse af forsyningssikkerheden og cirkulariteten

3. december 2025 vedtog Kommissionen RESourceEU-handlingsplanen for at fremskynde og forstærke den indsats, der skal sikre EU's forsyning af kritiske råstoffer til centrale industrisektorer (såsom bilindustrien, kunstig intelligens og forsvar) i forbindelse med den øgede geopolitiske betydning af disse stoffer.

I planen foreslås målrettede ændringer af forordningen om kritiske råstoffer for at forbedre cirkulariteten med henblik på at øge genanvendelseskapaciteten og styrke det sekundære marked for kritiske råstoffer, især med hensyn til permanente magneter.

Rådets holdning, der blev vedtaget 4. marts 2026, støtter de foreslåede ændringer og:

• kræver, at Kommissionen underretter medlemsstaterne og selskabsbestyrelserne i tilfælde af forsyningsrisici i forbindelse med kritiske råstoffer
• præciserer Kommissionens beføjelse til at foreslå risikobegrænsende foranstaltninger
• giver mulighed for at anvende produktpas for at opfylde oplysningsforpligtelserne vedrørende permanente magneter

• Råstoffer: Rådet vedtager holdning om styrkelse af forsyningssikkerheden og cirkulariteten i EU's industri (pressemeddelelse, 4. marts 2026)
• Forordning om ændring af forordningen om kritiske råstoffer, Kommissionens forslag

RESourceEU-handlingsplanen indfører også flere nye instrumenter, bl.a.:

• et europæisk center for kritiske råstoffer
• en koordineret tilgang til lageropbygning
• en fælles indkøbsmekanisme gennem råstofplatformen

• RESourceEU-handlingsplanen, Kommissionens meddelelse

Efterspørgsel i fremtiden

Med EU's mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 følger Europa en ansvarlig kurs mod at blive klimaneutral senest i 2050.

Det indebærer, at man gennemfører den dobbelte omstilling, dekarboniserer energisystemet og sikrer autonomi gennem adgang til og forarbejdning af kritiske råstoffer.

Materialeefterspørgsel i Den Europæiske Union (scenarie med høj efterspørgsel):

Dataene er en prognose for efterspørgslen efter kritiske råstoffer for fem strategiske EU-sektorer: vedvarende energi, elektrisk mobilitet (e-mobilitet), industri, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt luft- og rumfart og forsvar.

Se også