Uformel videokonference mellem landbrugs- og fiskeriministrene, 25. januar 2021

Vigtigste resultater

På det daglange uformelle videomøde drøftede ministrene en række spørgsmål: vejledning om indledning af de formelle bilaterale konsultationer mellem EU og UK om fastsættelse af endelige fiskerimuligheder for 2021 (og for 2022 for nogle bestande), indvirkningen af og perspektiver for den seneste handelsudvikling i EU's landbrugssektor og den aktuelle status for de interinstitutionelle forhandlinger om reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020.

Det portugisiske formandskab indledte mødet med en præsentation af sine prioriteter: Et af de vigtigste mål er at få afsluttet forhandlingerne om reformen af den fælles landbrugspolitik i foråret. Formandskabet skitserede også andre prioriteter på landbrugsområdet (en strategi for udvikling af landdistrikterne, Rådets afgørelse om bæredygtig anvendelse af pesticider og enighed om EU's prioriteter for FN's topmøde om fødevaresystemer) og inden for fiskeri (enighed med UK og Norge om de vigtigste fiskerimuligheder, færdiggørelse af forordningen om den nye Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og enighed om en generel indstilling til revisionen af kontrolsystemet).

Fiskeri

Ministrene drøftede prioriteterne for indledningen af de formelle bilaterale konsultationer mellem EU og UK om fastsættelse af endelige fiskerimuligheder for 2021 for de fælles forvaltede bestande (og for 2021 og 2022 for delte dybhavsbestande). De støttede også formandskabets indledende vejledning til Europa-Kommissionen, som skal stå i spidsen for konsultationerne, og understregede, at principperne i den fælles fiskeripolitik skal respekteres. Det var en vigtig prioritet for ministrene at give EU's fiskerisamfund vished hurtigst muligt og fremme sektorens miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed. Ministrene opfordrede også til klarhed og gennemsigtighed fra Europa-Kommissionens side under konsultationerne, og fremhævede nødvendigheden af at være fuldt informeret og inddraget i hele processen og på forskellige niveauer.

Nogle medlemsstater gav også udtryk for bekymring over Norges seneste ensidige beslutning om kvoter for visse fælles bestande og opfordrer til hurtigt at afslutte forhandlingerne mellem EU og Norge om fiskerimulighederne.

Konsultationerne mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2021 er en historisk øvelse. Det bliver første gang, vi anvender handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK. Vi vil gerne udstikke den rette kurs for en aftale, som sætter bæredygtighed i centrum og sikrer vores fiskersamfunds livsgrundlag.

Ricardo Serrão Santos, Portugals minister for havspørgsmål

Landbrug

På eftermiddagsmødet udvekslede ministrene synspunkter på grundlag af en redegørelse fra Kommissionen om den seneste handelsudvikling og indvirkningen heraf på EU's landbrugsfødevaresektor. Flere ministre fremhævede, at det er nødvendigt med lige konkurrencevilkår i EU's handelsaftaler, f.eks. MERCOSUR, for at sikre, at europæiske landbrugere behandles retfærdigt. Mange lagde vægt på, at det er vigtigt kun at importere landbrugsfødevarer fra tredjelande, hvis de lever op til de samme høje miljø- og bæredygtighedsstandarder som EU-landene. Ministrene glædede sig også over aftalen mellem EU og UK og den ikketoldmæssige status for landbrugsfødevarer og understregede, at det er nødvendigt nøje at følge gennemførelsen heraf for at sikre vished og stabilitet i sektoren, herunder i forbindelse med spørgsmål om geografiske betegnelser. Ministrene henviste også til de nye perspektiver og muligheder, der er opstået med den nye administration i USA, især med hensyn til en nedtrapning af handelsspændinger.

Desuden gav Europa-Kommissionen et kort overblik over ajourføringen af undersøgelsen fra 2016, som Det Fælles Forskningscenter (JRC) har foretaget, og som afspejler de seneste EU-forhandlede aftaler, f.eks. med MERCOSUR, Canada, Japan, Vietnam og Mexico. De første resultater bekræftede, at EU's landbrugssektor kan drage fordel af EU's handelsdagsorden (ved hjælp af fremskrivning af forskellige scenarier). Ministrene hilste de første konklusioner velkommen, men mente, at det er nødvendigt at modtage og analysere undersøgelsen grundigere for at kunne drøfte den på et kommende ministermøde.

Formandskabet orienterede ligeledes ministrene om den aktuelle status for forhandlingerne om reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020 og forklarede, at der er planlagt flere politiske og tekniske møder med henblik på at nå til enighed i foråret. Fokusområderne var bl.a. den nye gennemførelsesmodel, den grønne arkitektur og miljøstandarder, handel med tredjelande og ekstraordinære markedsforanstaltninger. Ministrene opfordrede generelt formandskabet til at holde sig til Rådets generelle indstilling (som vedtaget i oktober 2020) under de interinstitutionelle forhandlinger, også i forbindelse med reformens meget omtalte grønne arkitektur, selv om nogle gav udtryk for støtte til visse af Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ministrene gentog, at det er nødvendigt at forenkle reglerne, skabe balance mellem miljømæssige og socioøkonomiske virkninger og nå til enighed så tidligt som muligt på grundlag af et præstationsorienteret system.

• Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2020 (baggrundsinformation)

Det har absolut højeste prioritet for vores formandskab at nå til enighed i forhandlingerne om reformen af den fælles landbrugspolitik i foråret. Vi planlægger derfor at bygge videre på de tidligere formandskabers hårde arbejde og drage nytte af deres vellykkede resultater. Rådets generelle indstilling er fortsat vores rettesnor i forhandlingerne. Det er en afbalanceret tekst, der vil hjælpe os med at nå en afbalanceret aftale. Landbrug er en af nøglerne til at frigøre og fremskynde virkningerne af Europas planer for genopretning og digital transformation. Maria do Céu Antunes, Portugals landbrugsminister

Andre punkter, der blev drøftet (under Eventuelt): i) orientering ved den kroatiske delegation om indvirkningen af det seneste jordskælv i Kroatien på landbrugssektoren og visse landdistrikter, efterfulgt af anmodninger til Kommissionen om at udvise fleksibilitet og aktivere alle tilgængelige foranstaltninger for at bidrage til genopretningen, og ii) opfordring fra den slovenske delegation (med støtte fra 13 medlemsstater) om at indføre foranstaltninger på EU-plan for at hjælpe med genopretning af svinekødssektoren efter kraftige prisfald som følge af covid-19-pandemien.