"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (konkurrenceevne (det indre marked og industri)), 25. september 2023
Vigtigste resultater
Revision af EU-lovgivningen om designbeskyttelse
Ministrene vedtog generelle indstillinger vedrørende Kommissionens pakke om ajourføring af den europæiske lovgivning om designbeskyttelse: en vedrørende direktivet om retlig beskyttelse af mønstre og en vedrørende forordningen om EU-design. Disse lovgivningstekster har til formål at modernisere de 20 år gamle europæiske regler om design og tilpasse dem, så de er egnede til den digitale verden og 3D-printning (dvs. gøre det hurtigere, sikrere og billigere at registrere og beskytte design på det indre marked).
En god designbeskyttelse er afgørende for vores industris konkurrenceevne. De nye regler skal bidrage til at styrke vores designeres og vores virksomheders kreativitet på en hurtigere og mere pålidelig måde, som er tilpasset udfordringerne i den digitale tidsalder og bekæmper forfalskninger.
Héctor Gómez Hernández, Spaniens fungerende industri-, handels- og turismeminister
Rådets generelle indstillinger støtter de generelle mål med revisionen af lovgivningen, men indfører også en række forbedringer for at gøre det lettere at beskytte design (f.eks. ved at bevare designregistreringsdatoen og ‑afbildningen, selv om nogle dokumenter mangler). De giver også medlemsstaterne mulighed for at indføre administrative klageprocedurer, i tilfælde af at designrettigheder erklæres ugyldige. De sikrer, at nationale registreringsgebyrer er mindre end dem, der gælder i hele Europa, og gør det muligt at kumulere design- og ophavsretsrettigheder. Rådets holdninger bibeholder også "reparationsklausulen", som harmoniserer designbeskyttelsen af reservekomponenter, der anvendes til reparation af sammensatte produkter (f.eks. karrosseridele).
Rådet vedtog også en holdning ("generel indstilling") vedrørende Euro 7-forordningen, som fastsætter regler om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer, men også af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed. Den nye forordning dækker i en enkelt retsakt emissionsgrænserne for biler, varevogne, busser og lastbiler.
Europa er kendt i hele verden for at producere biler af høj kvalitet med lave emissioner. Vi ønsker fortsat at forfølge målet om at forbedre luftkvaliteten. Vores holdning er, at vi fortsat skal stå i spidsen for udviklingen af fremtidens mobilitet og vedtage realistiske emissionsniveauer for det kommende årtis køretøjer og samtidig hjælpe vores industri med at tage det afgørende skridt hen imod mindre forurenende biler i 2035. Det spanske formandskab har taget hensyn til medlemsstaternes forskellige krav og ønsker, og vi mener, at vi med dette forslag har opnået bred støtte, balance i investeringsomkostningerne for fabrikanterne, og at vi øger de miljømæssige fordele ved forordningen.
Héctor Gómez Hernández, Spaniens fungerende industri-, handels- og turismeminister
Ministrene skabte en passende balance mellem strenge krav til emissioner fra køretøjer og yderligere investeringer for industrien på et tidspunkt, hvor de europæiske bilfabrikanter er på vej hen imod produktion af nulemissionsbiler.
Den generelle indstilling fastholder de nuværende emissionsgrænser og prøvningsbetingelser for lette køretøjer, men for tunge køretøjer reduceres emissionsgrænserne, og prøvningsbetingelserne justeres en smule. Euro 7 indeholder også en særlig bestemmelse om bybusser for at sikre sammenhæng med det nyligt foreslåede nulemissionsmål for CO2 i 2030 for disse køretøjer.
Fit for 55: Hvorfor EU skærper CO₂-emissionsnormerne for biler og varevogne? (Infografik)
Langsigtet konkurrenceevne og produktivitet – konkurrenceevnekontrol i lovgivningsforslag
Ministrene havde en politisk debat om rollen for konkurrenceevnekontrol i udformningen af lovgivningsforslag. Drøftelsen byggede på en note fra det spanske formandskab, som redegør for den generelle kontekst, og hvori delegationerne anmodes om at give deres mening til kende om fire spørgsmål:
Hvilke elementer bør være uundværlige i konkurrenceevnekontrol?
Hvad kan der gøres for at sikre, at en sådan kontrol foretages?
Bør konkurrenceevnekontrol kun finde anvendelse på lovgivningsforslag eller også på strategier og handlingsplaner?
Hvordan kan Rådet (konkurrenceevne) bidrage til vurderingen af konkurrenceevne i Kommissionens lovgivningsforslag?
Dagens drøftelse var en opfølgning af tidligere debatter med fokus på langsigtet konkurrenceevne og det indre markeds fremtidige rolle, som fandt sted på Det Europæiske Råds møder i marts og juni 2023 og på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) i maj. Navnlig opfordrede Det Europæiske Råd på mødet 23. marts til, at arbejdet med en vækstfremmende reguleringsmæssig ramme fremskyndes ved at mindske den administrative byrde og foretage konkurrenceevnekontrol i forbindelse med nye lovgivningsforslag.
Ministrene henviste til Kommissionens meddelelser "30 år med det indre marked" og "EU's konkurrenceevne på lang sigt", der blev fremlagt i marts, og til den hjælpepakke for SMV'er, som Kommissionen vedtog for ti dage siden.
Lige inden den politiske debat spiste ministrene frokost med Enrico Letta, formand for Jacques Delors-instituttet og tidligere premierminister i Italien, som på anmodning af Det Europæiske Råd er i gang med at udarbejde en uafhængig rapport om det indre markeds fremtid. Enrico Letta orienterede ministrene om fremskridtene med dette dokument, som vil blive forelagt EU's ledere på Det Europæiske Råds møde i marts 2024.
Rapport fra det iberoamerikanske forum for statslige forbrugerbeskyttelsesorganer
Formandskabet orienterede ministrene om resultatet af det iberoamerikanske forum for statslige forbrugerbeskyttelsesorganer (FIAGC), der fandt sted 13.-14. september 2023 i Madrid.
Direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling
Formandskabet orienterede ministrene om den foreløbige enighed, der er opnået om direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling efter den trilog, som fandt sted 19. september i Europa-Parlamentet. Det forslag, der blev opnået enighed om sidste onsdag, har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis (f.eks. greenwashing), der forhindrer forbrugerne i at vælge grønnere eller mere cirkulære produkter og tjenester.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.