Status over konkurrenceevnen

I forbindelse med en debat om den langsigtede EU-strategi for bæredygtig vækst udvekslede EU-ministrene synspunkter om Den Europæiske Unions konkurrenceevnes
eksterne dimension.

Delegationerne hilste den integrerede tilgang til bæredygtig vækst velkommen, som den findes i en rapport fra det finske formandskab for Rådet.

• Rådet (konkurrenceevne), 26.-27.9.2019

Ministrene drøftede betydningen af markedskonkurrence for konkurrenceevnen i det indre marked.

Delegationerne var generelt enige om, at konkurrence fortsat er et væsentligt redskab for EU's indre marked, men en række delegationer mente, at det er nødvendigt at genoverveje definitionen af "relevant marked" – især med henblik på onlineplatforme, der gør forretninger på verdensplan.

• Rådet (konkurrenceevne), 27.-28.5.2019

Drøftelserne i Rådet fokuserede på de europæiske sektorspecifikke værdikæders indvirkning på konkurrenceevne og vækst.

Ministrene fremhævede de markedsmæssige tjenesters stigende betydning for de globale værdikæder.

• Rådet (konkurrenceevne), 18.-19.2.2019

Rådet drøftede den fremtidige forvaltning af det indre marked.

Under debatten forelagde Kommissionen sin nyligt vedtagne meddelelse om dette emne.

• Rådet (konkurrenceevne), 29.11.2018
• Det indre marked: Europas største aktiv i en verden i forandring (Europa-Kommissionen)

Rådet vurderede betydningen afregional konvergens for den samlede stigning i produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen.

Ministrene drøftede aspekter såsom fordelingen af omkostningerne og fordelene ved økonomisk vækst og integration på tværs af EU's regioner.

De har i denne forbindelse også understreget behovet for mere fokus på innovation og digitalisering ved at investere i infrastruktur og opgradere borgernes færdigheder.

• Rådet (konkurrenceevne), 27.-28.9.2018

Ministrene fokuserede på det indre markeds konkrete indvirkning på EU's industrigrundlag med hensyn til konkurrenceevne og produktivitet.

De understregede relevansen af værdikæder for bedre produktivitet på lang sigt og fremme af konkurrenceevnen.

Ministrene opfordrede også Europa-Kommissionen til yderligere at identificere initiativer og investeringer med henblik på fremtidens værdikæder.

• Rådet (konkurrenceevne), 28.-29.5.2018

Rådet drøftede udgifterne som følge af unødige restriktioner på markederne for tjenesteydelser.

Restriktionerne sænker produktiviteten i de fremstillingssektorer, der bruger disse tjenester.

Ved at fjerne de unødvendige restriktioner kan man skabe betydelige fordele for realøkonomien, især i detailsektoren.

• Rådet (konkurrenceevne), 12.3.2018

Ministrene noterede sig Europa-Kommissionens forelæggelse af meddelelsen om "Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri – En ny EU-industripolitikstrategi".

Meddelelsen var en opfølgning på en opfordring fra et stort antal EU-lande, der ønskede langsigtede industripolitiske mål, der afspejler en ambitiøs strategi.

Kommissionen forelagde også en analyse af den aktuelle situation i og perspektiverne for den europæiske industrisektor sammenlignet med andre stærke økonomier i verden. Analysen indeholdt parametre for udviklingstendenser som f.eks. beskæftigelsen i fremstillingsindustrien, innovation og omfanget af digitale kompetencer.

• Resultatet af Rådets samling, 30. november 2017
• Meddelelse om en ny industripolitikstrategi (Europa-Kommissionen)

Kommissionen forelagde en analyse af det indre marked ud fra et værdikædeperspektiv. Den påpegede, at tjenesteydelser bliver stadig mere relevante, og at betydningen af afsmittende virkninger fra reguleringsmæssige byrder ikke må undervurderes.

Mange ministre fremhævede sammenhængen mellem tjenesteydelser og produktion. Nogle bemærkede, at det er nødvendigt at øge de europæiske SMV'ers deltagelse i globale værdikæder.

Endelig var mange tilfredse med Kommissionens hensigt om at overvåge det indre marked ud fra perspektivet om udvikling og transformering af værdikæder.

• Rådet (konkurrenceevne), 29.-30.5.2017

Ministrene drøftede immaterielle investeringer i EU-virksomheder. De omfatter f.eks.:

• færdigheder og kompetencer
• ledelsesekspertise
• virksomhedsomdømme
• computersoftware
• design
• intellektuel ejendomsret

Ministrene anerkendte immaterielle investeringers bidrag til EU's økonomi og overvejede mulige incitamenter og politiske retningslinjer, der kan gives for at skabe vækst i sektoren. De havde den holdning, at investeringshindringer bør fjernes, og at der kan gennemføres en række politiktiltag for at støtte investeringer i immaterielle aktiver. De bør bl.a. omfatte:

• tilstrækkelig beskyttelse af intellektuel ejendomsret
• nem adgang til finansiering for virksomheder, især for SMV'er, med henblik på investering i immaterielle aktiver
• tiltag til fordel for risikovillig kapital
• skatteincitamenter
• yderligere indsats for at fremme investeringer i menneskelig kapital
• prioritering af uddannelse og færdigheder og kompetencer
• støtte til investeringer i forskning og udvikling

• Rådet (konkurrenceevne), 20.2.2017

Ministrene drøftede digitaliseringens indvirkning på produktiviteten, specielt på servicesektoren.

De opstillede retningslinjer for, hvordan man kan øge produktiviteten i EU og mindske kløften i forhold til mere avancerede regioner i verden.

De nævnte navnlig:

• behovet for at målrette investeringerne på lovende områder som IKT, forskning og innovation
• den hurtige digitalisering af servicesektoren
• fremme af digitale infrastrukturer og sammenkobling af net
• uddybningen af det indre marked
• mere innovationsfremmende lovgivning
• fremme af uddannelse og kompetencer i ny teknologi
• initiativer til støtte af SMV'er og startups.

Rådet noterede sig også fremskridtene med at forberede indførelsen af en resultattavle for konkurrenceevne. Med dette redskab vil Kommissionen og EU-landene bedre kunne overvåge udviklingen inden for konkurrenceevne og forbedre kvaliteten af beslutningstagningen. Resultattavlen vil indeholde indikatorer for konkurrenceevnen som helhed og for de emneområder, der er mest relevante for statussen over konkurrenceevnen.

• Rådet (konkurrenceevne), 26.-27.5.2016

Inden for rammerne af statussen over konkurrenceevnen udvekslede ministrene synspunkter om, hvordan man bedst kan støtte SMV'er og startups i at skabe nye job og foretage opjusteringer.

Drøftelserne fandt sted på grundlag af en forelæggelse ved Kommissionen, der viste sammenlignelige oplysninger om startups og aspekter i forbindelse med opjustering af startups.

Nogle delegationer hilste det velkommen, at de europæiske SMV'er efter flere års nedskæringer er i færd med at ekspandere og igen er begyndt at ansætte, som vist i Kommissionens 2014/2015-årsberetning om europæiske SMV'er.

Et flertal af delegationerne nævnte en række hovedområder, hvor EU-politikker kan hjælpe virksomheder til at foretage opjusteringer, bl.a.:

• forbedring af adgangen til finansiering
• stimulering af grænseoverskridende aktiviteter gennem videreudvikling af det indre marked
• anvendelse af principperne om bedre regulering for at udforme fremtidssikrede reguleringsrammer.

Ministrene erkendte dog, at der er store forskelle i SMV'ernes jobskabelse blandt EU-landene og de økonomiske sektorer.

Sidste års rapport fra netværket af SMV-repræsentanter bekræftede også, at de SMV'er, der synes at føre an med hensyn til opsving for jobskabelsen i SMV'erne, primært er dem, der leverer tjenesteydelser. Ifølge rapporten, der blev forelagt for Rådet 30. november, er SMV'erne generelt langsomt, men sikkert på vej ud af den økonomiske krise.

I 2014 steg deres værditilvækst med 3,3 % (mod 1,6 % i 2013). Endvidere steg det samlede antal SMV'er til i alt 22,3 mio., hvilket er 3,6 % mere end i 2008.

For første gang i seks år steg beskæftigelsen i SMV'erne (med 1,2 %).

Den positive udviklingstendens i SMV'ernes resultater afspejler de forbedrede makroøkonomiske og erhvervsmæssige vilkår. Landene kommer dog ikke lige hurtigt ud af krisen.

Det overvejende flertal af EU-landene kunne konstatere, at deres SMV'er havde udvidet deres aktiviteter i 2014. Men i de lande, som krisen har ramt hårdest, har SMV'ernes opsving endnu ikke sat ind.

• Årsberetning om europæiske SMV'er 2014/2015 (Europa-Kommissionen)
• Rådet (konkurrenceevne), 29.2.2016

På Det Europæiske Råds møde vedtog EU's ledere en erklæring om konkurrenceevne, som understreger, hvor vigtig konkurrenceevnen er for at skabe vækst og job, og at det er nødvendigt fuldt ud at udnytte potentialet i det indre marked. Det opfordrer indtrængende EU-institutionerne og EU-landene til at arbejde hen imod bedre regulering og ophæve unødvendige EU-love for at sætte skub i konkurrenceevnen.

Erklæringen bestyrker Europas behov for at øge sin internationale konkurrenceevne inden for tjenesteydelser og produkter og på nøgleområder som energi og det digitale indre marked.

Den opfordrer også til et stærkt regelbaseret multilateralt handelssystem og insisterer på, at der skal indgås ambitiøse handelsaftaler med ikke-EU-lande og -blokke.

I erklæringen anmodede EU's ledere Rådet (konkurrenceevne) om "regelmæssigt at evaluere fremskridtene med de forskellige elementer", der har indvirkning på EU's konkurrenceevne. Dette styrker den rolle, som denne status over konkurrenceevnen kan spille.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 18.-19. februar 2016
• Det Europæiske Råd, 18.-19. februar 2016

Rådet drøftede forholdet mellem integrationen af det indre marked og EU's konkurrenceevne på de globale markeder med særligt fokus på EU's markedsandele på de globale eksportmarkeder og de dermed forbundne konkurrencefordele for EU.

Under drøftelserne gik en række delegationer ind for fuld og rettidig udnyttelse af alle EU's handelspolitiske instrumenter for at sikre lige vilkår globalt. Den vanskelige situation i nogle industrisektorer, f.eks. stålindustrien, blev nævnt i den forbindelse.

Kommissionen meddelte, at der i nær fremtid vil blive holdt en interessentkonference på højt plan om de energiintensive industrier, bl.a. stålsektoren, for at gennemgå den aktuelle situation og overveje passende løsninger.

Drøftelserne fandt sted på grundlag af en rapport fra det luxembourgske formandskab. Rapporten giver en oversigt over det arbejde, der er udført under det luxembourgske formandskab, og fremsætter anbefalinger til, hvordan integrationen af konkurrenceevnen kan forbedres yderligere fremover.

• Status over konkurrenceevnen: rapport fra det luxembourgske formandskab
• Rådet (konkurrenceevne), 30.11.-1.12.2015

Ministrene for konkurrenceevne havde deres indledende drøftelser inden for rammerne af den nyligt iværksatte status over konkurrenceevnen. Deres drøftelser koncentrerede sig om:

• de seneste tal og udviklingstendenser baseret på en forelæggelse ved Kommissionen med fokus på mikroøkonomiske spørgsmål
• integrationen af konkurrenceevnen på grundlag af en liste over større EU-initiativer, der potentielt kan påvirke konkurrenceevnen

Mange deltagere mente, at det er nødvendigt at hjælpe EU-virksomhederne til at øge deres konkurrenceevne og ekspandere ved at gøre de reguleringsmæssige vilkår enkle og forudsigelige. Det vil også bidrage til at stimulere investeringerne i Europa.

Der var bred konsensus om, at EU-reglerne bør være mere effektive og indeholde en reel merværdi for forbrugerne og virksomhederne.

Et stort antal delegationer gjorde opmærksom på aspekter af handelspolitikken i relation til de europæiske industriers og virksomheders konkurrenceevnekapacitet.

Blandt de største udfordringer forude for at fremme konkurrenceevnen blev følgende nævnt:

• digitalisering af det indre marked, af industrien og SMV'erne
• anvendelse af principperne for intelligent regulering uden at underminere beskyttelsesniveauet for forbrugerne og arbejdstagerne
• støtte til innovationsklynger

Luxembourgs formandskab udarbejdede en vejledende og ikkeudtømmende liste over aktuelle og forestående initiativer, der sandsynligvis vil få væsentlig indvirkning på konkurrenceevnen, herunder initiativer, der behandles i andre rådssammensætninger. Det gav ministrene en uformel oversigt over de vigtigste sager med henblik på integrationen af konkurrenceevnen.

På grundlag af resultatet af drøftelserne udarbejdede formandskabet en rapport, der blev forelagt Rådet (konkurrenceevne) på samlingen 30. november.

• Rådet (konkurrenceevne), 1. oktober 2015