Rådet for Økonomi og Finans, 11. marts 2014

Rådet ajourfører sin holdning til den fælles afviklingsmekanisme

På mødet i Økofinrådet 11. marts ajourførte EU's finansministre det græske formandskabs mandat til at forhandle med Europa-Parlamentet om de udestående spørgsmål om den fælles afviklingsmekanisme.

Ministrene bekræftede, at Rådet er fast besluttet på at afslutte forhandlingerne inden Parlamentets pause på grund af valget i maj, dvs. i løbet af denne valgperiode.

Rådet ajourførte dermed sin forhandlingsposition, den såkaldte "generelle indstilling", der blev vedtaget i december 2013, til følgende 6 emner:

1. Afviklingsproceduren: hvilken institution bliver den "endelige afviklingsmyndighed"
2. Hvilken institution beslutter, om en bank "er nødlidende eller forventeligt nødlidende"
3. Plenarforsamlingens ogeksekutivmødets rolle i Afviklingsinstansen i en enkelt afviklingsbeslutning
4. Afstemningsregler på plenarmøder i Afviklingsinstansen
5. Afviklingsinstansens muligheder for at optage lån på Afviklingsfondens vegne
6. Sådan fastlægges bidragene til Afviklingsfonden

"Drøftelserne i Rådet i dag om alle disse spørgsmål har været omfattende og vanskelige, men også konstruktive, og vi har et nyt ajourført mandat [...], som giver os den nødvendige fleksibilitet til at gå til trepartsmødet med Europa-Parlamentet i morgen", sagde den græske finansminister, Giannis Stournaras, som ledede mødet, på pressekonferencen.

Baseret på det ajourførte mandat vil formandskabet 12. marts fortsætte trepartsforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, som finder sted i Strasbourg.

Giannis Stournaras og Eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, deltager i trepartsmødet med formandskabets forhandlingsdelegation i morgen. Eurogruppens formand leder det ekstraordinære ministermøde, som regeringskonferencen har rapporteret til, om forhandlingerne om den mellemstatslige aftale om Afviklingsfonden.

Den fælles afviklingsmekanisme: baggrund

Når den fælles afviklingsmekanisme er blevet vedtaget, bliver den et hovedelement i Europas fremtidige bankunion.

Ifølge udkastet til forslaget vil den bestå af Afviklingsinstansen og en Afviklingsfond. Formålet med mekanismen er at sikre en velordnet afvikling af nødlidende banker, samtidig med at indvirkningen på skatteyderne og realøkonomien minimeres.

I princippet vil den fælles afviklingsmekanisme gælde for alle banker i euroområdet og i de EU-lande, der vælger at deltage.

Mellemstatslig aftale om Afviklingsfonden

Rådets generelle indstilling, der blev fastlagt i december, omfatter også en forpligtelse til at forhandle om en mellemstatslig aftale om Afviklingsfondens funktionsmåde.

Aftalen har til hensigt at dække ordninger for overførsel af nationale bidrag til Afviklingsfonden og om deres progressive "gensidiggørelse" eller gradvise samling i en enkelt fond.

Der forhandles om detaljerne for ordningen på en regeringskonference, hvor alle EU-landene deltager. Repræsentanter fra Europa-Parlamentet deltager som observatører.

Den mellemstatslige aftale færdiggøres, når Rådet afslutter forhandlingerne med Europa-Parlamentet om den fælles afviklingsmekanisme.

Ifølge Rådets generelle indstilling træder den fælles afviklingsmekanisme i kraft 1. januar 2015. Dens funktioner vedrørende aktionærernes og kreditorernes bail-in og vedrørende afvikling finder anvendelse fra 1. januar 2016.

Andre vigtige punkter på dagsordenen

Beskatning af indtægter fra opsparing

Ministrene drøftede det ændrede direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing. Målet med direktivet er at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Rådet bekræftede sin brede opbakning til de skærpede regler. Den endelige vedtagelse af teksten forventes inden udgangen af marts, når Det Europæiske Råd har godkendt den.

Opfølgning af G20-ministermødet i Sydney

Rådets formandskab og Kommissionen forelagde resultatet af mødet mellem G20-finansministrene og centralbankcheferne 22.-23. februar i Sydney.

EU's klima- og energiramme for 2030

Ministrene drøftede de økonomiske elementer i EU's klima- og energiramme for 2030 med henblik på Det Europæiske Råds møde 20.-21. marts. De drøftede indvirkningen af den foreslåede ramme på vækst og beskæftigelse, energipriser, industriens konkurrenceevne og offentlige finanser. Formandskabets rapport om drøftelserne vil give input til det kommende møde i Det Europæiske Råd.