Rådet for Økonomi og Finans, 20. juni 2014

Rådet lukker smuthul i reglerne om dobbelt ikkebeskatning

På samlingen i Rådet for Økonomi og Finans 20. juni vedtog ministrene en ændring af EU's beskatningsregler for at lukke et smuthul, der har gjort det muligt for grænseoverskridende selskaber at opnå dobbelt ikkebeskatning.

Den aftalte ændring af direktivet om moder- og datterselskaber (2011/96/EU) sætter en stopper for den situation, hvor grænseoverskridende koncerner kunne udnytte forskellene mellem nationale skatteregler og opnå dobbelt ikkebeskatning ved hjælp af hybride lånearrangementer.

Ifølge den aftalte tekst vil det EU-land, hvor moderselskabet er hjemmehørende, kun undlade at beskatte overskud fra datterselskabet, såfremt datterselskabet ikke kan trække overskuddet fra.

Ændringen indgår i EU's bredere indsats for og internationale forpligtelse til at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Næste skridt

EU-landene skal gennemføre ændringsbestemmelsen i national lov senest 31. december 2015.

Direktivet om moder- og datterselskaber - hvorfor var ændringen nødvendig?

Ændringen imødegår især hybride lånearrangementer, der anvendes af grænseoverskridende koncerner.

Hybride lånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld og egenkapital.

Derfor betragtes de i nogle lande som et simpelt lån, mens de i andre er defineret som egenkapital og derfor behandles som fradragsberettigede eller skattefrie alt efter landets skattelovgivning.

Grænseoverskridende virksomheder har derfor kunnet fordele deres overskud efter disse forskelle og på den måde undgå beskatning i ét af disse EU-lande.

En sådan skatteplanlægning var ikke udelukket tidligere, da EU-landene ifølge det oprindelige direktiv om moder- og datterselskaber skulle fritage det overskud fra beskatning, som moderselskaber modtog fra datterselskaber, der udøvede virksomhed i andre EU-lande.

Andre vigtige punkter på dagsordenen

Udvidelse af euroområdet - Litauen

Landene i euroområdet (forsamlet i Rådet) vedtog en henstilling til EU-Rådet om, at det godkender en afgørelse, der gør det muligt for Litauen at tilslutte sig euroområdet, helt i tråd med konvergensrapporterne fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

Forslaget vil blive forelagt Det Europæiske Råd til drøftelse og Europa-Parlamentet med henblik på udtalelse, inden den endelige afgørelse træffes. Hvis der opnås enighed, kan Litauen indføre euroen pr. 1. januar 2015.

Forslag til EU's budget for 2015

Rådet drøftede Kommissionens forelæggelse af forslaget til EU's almindelige budget for 2015. Kommissionens forslag indeholder betalinger til i alt 142,1 mia. € (+4,9 % i forh. til 2014) og forpligtelser til i alt 145,6 mia. € (+2,1 %).

Rådet ventes at nå til enighed om sin holdning til budgetforslaget inden udgangen af juli.

Det europæiske semester: landespecifikke henstillinger om de økonomiske politikker og finanspolitikker

Rådet godkendte udkast til landespecifikke henstillinger til EU-landene om deres økonomiske politikker og finanspolitikker som fastlagt i de nationale programmer. Der udstedes en særlig henstilling for euroområdet som helhed.

Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig henstillingerne 27. juni. Den endelige udgave af teksten vedtages af EU-Rådet i juli.

Afslutning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Rådet vedtog afgørelser om afslutning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Belgien, Tjekkiet, Danmark, Nederlandene, Østrig og Slovakiet. Afgørelserne bekræfter, at de pågældende lande har reduceret deres underskud til under 3 % af BNP, som er EU's referenceværdi for offentlige underskud.