"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet havde en orienterende debat om de sager i Fit for 55-pakken, der hører under Miljørådets ansvarsområde. Pakken skal bringe EU's lovgivningsmæssige ramme for klima og energi i overensstemmelse med målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 og målet om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Ministrene drøftede et emissionshandelssystem for vejtransport- og byggesektoren (ETS RTB), navnlig hvorvidt det er et effektivt redskab til at reducere emissionerne med henblik på at nå målet på -55 % i 2030.
Ministrene fremlagde muligheder og nøgleparametre, som de anså for at være de mest relevante med henblik på at forbedre den sociale accept af en sådan ordning og samtidig sikre, at den virker, samt nogle mulige alternativer til denne ordning.
Ministrene drøftede de parametre, der bør anvendes for Den Sociale Klimafond, så den effektivt kan støtte de mest sårbare grupper, hvis der oprettes et ETS RTB.
Fit for 55: Sådan omsætter EU klimamål til lovgivning (Infografik)
Batterier og udtjente batterier
Ministrene vedtog en generel indstilling til et forslag til forordning, som skal ajourføre EU-lovgivningen om batterier og udtjente batterier.
Batterier er et centralt element i omstillingen til ren energi. De nye regler vil fremme den europæiske industris og de europæiske produktionskæders konkurrenceevne og tilvejebringe flere batterier med henblik på vores omstilling til emissionsfri transportformer. De nye regler vil sikre, at udtjente batterier indsamles korrekt og ikke ender med at blive bortskaffet i naturen. Dette vil forhindre, at giftige stoffer i batterier slippes ud i naturen, og drastisk begrænse spild af værdifulde materialer, som kan genvindes inden for rammerne af en cirkulær økonomi.
Barbara Pompili, Frankrigs minister for økologisk omstilling
Forslaget har til formål at reducere batteriers miljømæssige og sociale virkninger gennem alle faser af deres livscyklus – fra tilvejebringelse af materialer til produktion, anvendelse og genanvendelse.
Forslaget har også til formål at afhjælpe uoverensstemmelser i det indre marked, som skyldes uensartede regler og oplysninger, ved at skabe lige vilkår for økonomiske aktører ved hjælp af et sæt tydeligere fælles regler.
Mod en bæredygtig, cirkulær europæisk forsyningskæde for batterier (Infografik)
Skovrydning og skovforringelse
Ministrene havde en orienterende debat om Kommissionens forslag om at minimere forbruget af produkter fra forsyningskæder, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse.
Forslaget blev offentliggjort 17. november 2021 og fastsætter obligatoriske due diligence-regler for virksomheder, der gør råvarer og afledte produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, såsom læder, chokolade og møbler, tilgængelige på EU-markedet.
Ministrene drøftede, hvordan der kan sikres en effektiv og virkningsfuld due diligence-ordning for at opnå den sporbarhed, som er nødvendig for at sikre, at de produkter, der er omfattet af forordningen, ikke er forbundet med skovrydning og skovforringelse. Ministrene udvekslede også synspunkter og fremlagde forslag til fælles definitioner af centrale begreber med henblik på den operationelle anvendelse af forordningen.
Under en frokost drøftede ministrene forgrønnelse af det europæiske semester. Det europæiske semester er en cyklus til koordinering af de økonomiske politikker og finans-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne i EU.
Ministrene fokuserede på, hvordan det europæiske semester bedre kan integrere udfordringerne i forbindelse med en inklusiv og retfærdig grøn omstilling, samtidig med at det sikres, at de europæiske mål i kampen mod klimaændringer og for bevarelse af biodiversiteten nås.
Ministrene drøftede også, hvilke centrale principper og gode praksisser der bør styrkes i det europæiske semester for at tage hensyn til en retfærdig omstilling i de økonomiske politikker, navnlig hvad angår analyse af, hvordan virkningerne fordeler sig.
Rådet vedtog uden debat to rådsafgørelser vedrørende EU's holdning på partskonferencen (COP 4.2) under Minamatakonventionen om kviksølv. Konventionen udgør en ramme for kontrol med og begrænsning af anvendelsen af kviksølv og de menneskeskabte udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord med henblik på at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Den første afgørelse vedrører en ændring af bilag A til konventionen med henblik på at udvide anvendelsesområdet til at omfatte yderligere produkter tilsat kviksølv, bl.a. visse typer lamper. Den vedrører også en ændring af bilag B med henblik på at udvide anvendelsesområdet ved at fastsætte en endelig udfasningsdato for en kviksølvproces, der er omfattet af nævnte bilag.
Den anden afgørelse har til formål at præcisere anvendelsesområdet for konventionens bestemmelser om affald, særlig artikel 11, stk. 3, vedrørende forpligtelsen til at behandle det pågældende kviksølvaffald i overensstemmelse med princippet om miljømæssigt forsvarlig håndtering.
Den anden del af 4. partskonference (COP) under Minamatakonventionen om kviksølv finder sted 21.-25. marts 2022 på Bali i Indonesien.
Rådet vedtog også åbningserklæringen fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater på konferencen mellem parterne i Minamatakonventionen om kviksølv. Åbningserklæringen er blevet tilpasset, især for at afspejle EU's og dets medlemsstaters holdning til Ruslands militære aggression mod Ukraine.
Persistente organiske miljøgifte
Det franske formandskab orienterede ministrene om status for forslaget til forordning om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen). Rådet vedtog 11. marts sin forhandlingsposition på ambassadørplan med henblik på fremtidige trepartsforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Forslaget ændrer bilagene til den nuværende forordning med det formål at fjerne eller minimere emissionerne af disse kemikalier fra affald.
Selv om persistente organiske miljøgifte generelt ikke længere anvendes i nye produkter, kan de stadig forekomme i affald fra visse forbrugerprodukter såsom uigennemtrængelige tekstiler, møbler, plast og elektronisk udstyr. Forslaget indfører strenge grænseværdier for følgende 3 stoffer eller grupper af stoffer i affald:
perfluoroctansyre (PFOA) og salte heraf og beslægtede forbindelser, som kan forekomme i uigennemtrængelige tekstiler og brandslukningsskum
dicofol – et pesticid, der tidligere blev anvendt i landbruget
pentachlorphenol og salte og estere heraf, som kan forekomme i træ og tekstiler, der er behandlet
Det fastsætter også strengere grænseværdier for en række andre stoffer, som allerede er opført i bilagene, såsom dioxiner og furaner, der er til stede som urenheder i aske og sod. Affald med et indhold af POP, som ligger over disse grænseværdier, skal behandles på særlige måder for at sikre, at indholdet af POP destrueres eller irreversibelt omdannes.
Rådet godkendte Kommissionens hensigt om at tilslutte sig et ikkebindende fælles tilsagn om at fremskynde omstillingen til et energineutralt system gennem IEA's (Det Internationale Energiagenturs) program for omstilling til ren energi.
Eventuelt
Formandskabet og Kommissionen udvekslede oplysninger om anden del af 5. samling i De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA-5), der fandt sted fra 28. februar til 2. marts i Nairobi i Kenya. Det overordnede tema for samlingen var at styrke tiltagene til gavn for naturen for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling ("Strengthening Actions for Nature to Achieve the Sustainable Development Goals").
Kommissionen orienterede om et nyt forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet, som fastsætter nye definitioner af miljøkriminalitet og indfører mere detaljerede bestemmelser om sanktioner, regler til at styrke håndhævelsen og foranstaltninger til at bistå personer, der indberetter lovovertrædelser og samarbejder med de retshåndhævende myndigheder.
Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til en hurtig indsats med hensyn til ratifikationen af multilaterale miljøaftaler (MEA'er).
Den estiske og den finske delegation orienterede om fejringerne af 30-året for konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer (konventionen om vand). Konventionen om vand blev vedtaget i 1992 i Helsinki. Den er et juridisk bindende instrument til fremme af samarbejde om bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende vandressourcer.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Batterier er et centralt element i omstillingen til ren energi. De nye regler vil fremme den europæiske industris og de europæiske produktionskæders konkurrenceevne og tilvejebringe flere batterier med henblik på vores omstilling til emissionsfri transportformer. De nye regler vil sikre, at udtjente batterier indsamles korrekt og ikke ender med at blive bortskaffet i naturen. Dette vil forhindre, at giftige stoffer i batterier slippes ud i naturen, og drastisk begrænse spild af værdifulde materialer, som kan genvindes inden for rammerne af en cirkulær økonomi.
