- Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport
Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport, 18.-19.5.2015, 18.-19. maj 2015
De vigtigste resultater
Ministrene vurderede resultaterne af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), og drøftede den fremtidige udvikling som forberedelse til midtvejsstatus og den fælles rapport i 2015.
ET 2020 er den centrale europæiske ramme, som bistår medlemsstaterne med at modernisere deres uddannelsessystemer, og dermed bidrager til de overordnede politiske prioriteter, der er fastsat som led i Europa 2020-strategien.
Rådet vedtog konklusioner om styrkelse af ungdomsarbejde, og fremhævede dets bidrag til personlig udvikling, social integration, kulturel mangfoldighed og aktivt medborgerskab.
Ministrene drøftede også, hvordan man kan forbedre de unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa.
I dag er kandidater på vej ind i en udfordrende verden - den digitale revolution har en stadig større indflydelse på vores økonomier, og vi er nødt til at sikre, at uddannelserne giver de nødvendige færdigheder fra en tidlig alder. Men uddannelse er ikke kun et spørgsmål om arbejdsmarkedet. Mārīte SEILE, den lettiske uddannelses- og videnskabsminister
Ministrene udvekslede også synspunkter om opfølgningen af uddannelsesministrenes erklæring på deres uformelle møde i Paris i marts 2015, hvor de understregede den afgørende rolle, som uddannelse og ungdomssektorer skal spille for at forhindre radikalisering og fremme fælles europæiske værdier.
Minister Mārīte SEILE erklærede følgende:
"I dag er kandidater på vej ind i en udfordrende verden - den digitale revolution har en stadig større indflydelse på vores økonomier, og vi er nødt til at sikre, at uddannelserne giver de nødvendige færdigheder fra en tidlig alder. Men uddannelse er ikke kun et spørgsmål om arbejdsmarkedet. Uddannelse spiller en afgørende rolle for at skabe sammenhængende og bæredygtige samfund og for at forberede borgerne på det ukendte. Den sikrer, at de kulturelle og samfundsmæssige værdier, som vi deler, går videre til kommende generationer."
Rådet drøftede fremtiden for den europæiske audiovisuelle politik i forlængelse af Kommissionens nylige meddelelse om en strategi for det digitale indre marked i Europa." Debatten fokuserede på to spørgsmål:
- de audiovisuelle policyaspekter af strategien for det digitale indre marked
- direktivet om audiovisuelle medietjenesters virkemåde i lyset af den nuværende geopolitiske situation
Ministrene drøftede udfordringerne for de politiske beslutningstagere og lovgivere af et digitalt indre marked, hvor diversiteten og den høje kvalitet af de digitale tilbud skal sikres, samt lige vilkår for alle audiovisuelle medietjenesteudbydere.
De undersøgte også, hvordan man kan hindre misbrug af de frihedsrettigheder, der er sikret i direktivet om audiovisuelle medietjenester ("informationsfrihed, mediefrihed og mediepluralisme, internettets åbenhed og kulturel og sproglig mangfoldighed") for at sikre målsætninger af offentlig interesse om sikkerhed og stabilitet.
Rådet vedtog også en afgørelse om udpegelse af Plovdiv (Bulgarien) og Matera (Italien) til Europæiske Kulturhovedstæder i 2019.
Minister Dace Melbārde erklærede følgende: "Et af de spørgsmål, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed om den europæiske audiovisuelle politik i dag er, hvordan vi kan finde en balance mellem ytringsfrihed og de samfundsmæssige mål om sikkerhed og stabilitet, samtidig med at det sikres, at det audiovisuelle landskab i Europa fortsat er kulturelt mangfoldigt og konkurrencedygtigt."
På den del af samlingen, der vedrørte sport, vedtog Rådet konklusioner om den rolle, som breddeidræt spiller i udviklingen af tværfaglige kvalifikationer, især blandt unge. Konklusionerne undersøger, hvordan frivilligt arbejde inden for sport som en ikkeformel og uformel læring kan hjælpe unge med at erhverve kvalifikationer og kompetencer, som supplerer formel uddannelse og øger deres beskæftigelsesegnethed.
Minister Mārīte SEILE understregede, at "breddeidrætten bidrager til den personlige udvikling og færdigheder, som f.eks. kritisk tænkning og problemløsning. Det giver betydelige fordele med relativt få investeringer uden en specifik uddannelsesmæssig baggrund."
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
- Vejledende program for Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 18.- 19. maj 2015
- Foreløbig dagsorden for Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 18.-19. maj 2015
- List of A items, non legislative activities, Education, Youth Culture and Sport Council, 18-19 May 2015
- Background brief
- Deltagerliste
Presseinformation
Pressekontakter
-
Emma O'Driscoll Press officer
- +32 475 88 48 33
- +32 2 281 48 10
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #EYCS
Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 14. januar 2025