Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport, 30.-31.5.2016, 30.-31. maj 2016

Vigtigste resultater

Konklusionerne vil give fornyede politiske retningslinjer til det europæiske projekt, som blev iværksat i 2008: Otte år senere forbinder Europeana 3 700 kulturinstitutioner, der deler mere end 50 mio. kulturskatte online. Men der ligger store udfordringer forude. Og for at tackle dem, er der behov for endnu en kollektiv indsats. Jet Bussemaker, undervisnings-, kultur- og videnskabsminister i Nederlandene og formand for Rådet

Ministrene for kultur og audiovisuelle spørgsmål

havde en første udveksling af synspunkter om Kommissionens seneste forslag til et revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester, der regulerer den frie udbredelse af audiovisuelle værker, ved at kombinere kompetence i oprindelseslandet med (et minimum af) beskyttelse af almene interesser i hele EU. Forslaget har til formål at modernisere de eksisterende reguleringsmæssige rammer for at tilpasse dem til det hurtigt skiftende digitale marked og de nye forbrugsmønstre for audiovisuelt indhold.

Ministrene var enige om betydningen af at ajourføre direktivet om audiovisuelle medietjenester som led i strategien for et digitalt indre marked og understregede også, at det skal respektere Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, mediefrihed og mediernes pluralisme, internettets åbenhed og beskyttelse af forbrugerne og navnlig mindreårige.

Ministrene behandlede også især et af aspekterne af direktivet om audiovisuelle medietjenester, nemlig hvordan offentlige politikker kan støtte grænseoverskridende udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold. Ministrene behandlede en række spørgsmål, f.eks. indholdsskabelse over for publikumsstørrelse, samproduktioner, nationale finansielle incitamenter og kvoter.

Desuden vedtog Rådet konklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med digital adgang til, synlighed og brug af europæisk kulturarv Konklusionerne anbefaler en teknologiske forbedring af Europeanaplatformen, og de efterlyser også en mere bæredygtig model for finansiering inden for den nuværende flerårige finansielle ramme.

Den nederlandske undervisnings-, kultur- og videnskabsminister, Jet Bussemaker, sagde, at "konklusionerne vil give fornyede politiske retningslinjer til det europæiske projekt, som blev iværksat i 2008: Otte år senere forbinder Europeana 3 700 kulturinstitutioner, der deler mere end 50 mio. kulturskatte online. Men der ligger store udfordringer forude. Og for at tackle dem, er der behov for endnu en kollektiv indsats."

Sport er spændende, men kun hvis der spilles ærligt spil, og det gælder ikke kun på banen, men også i sportsorganisationernes bestyrelser og hos myndighederne. Det er årsagen til, at det nederlandske formandskab har gjort integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis inden for sport til en af sine prioriteter. Edith Schippers, nederlandsk sundheds-, velfærds- og sportsminister og formand for Rådet

Sport

Ministrene drøftede, hvordan regeringerne kan forbedre forvaltningspraksis inden for sport på baggrund af tilbagevendende korruption, hvidvaskning af penge og dopingskandaler og den deraf følgende negative påvirkning af troværdigheden og offentlighedens tillid til sportens positive værdier.

Ministrene understregede, at den autonomi, som sportssektoren i lang tid har nydt godt af, kun kan opretholdes, hvis der indføres høje standarder for god forvaltningspraksis, men den nuværende situation har gjort det klart, at sportsorganisationerne alene ikke er udstyret til at bekæmpe de trusler mod deres integritet, der fortsat forekommer.

Ministrene var enige om, at sportsorganisationer kræver støtte og samarbejde og i nogle tilfælde inddragelse af de nationale regeringer, og mindede om, at sportssektoren skal respektere de grundlæggende principper for god forvaltningspraksis, såsom dygtig ledelse, bæredygtig finansiering, ansvarlighed og gennemsigtighed. Europa skal tale med én stemme for at forbedre integriteten indenfor sport.

Rådet vedtog også konklusioner om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store sportsbegivenheder. Teksten foreslår flere foranstaltninger til gennemførelse af disse principper på nationalt og europæisk niveau i alle begivenhedernes faser (gennemførlighed, udbud, forberedelse, organisering, evaluering og eftermæle), herunder efter begivenhedens afslutning.

Efter samlingen i EU-Rådet for sport fandt en struktureret dialog sted mellem EU's sportsministre og repræsentanter for IOC, EOC, FIFA og UEFA. Deltagerne drøftede gennemsigtighed og god forvaltningspraksis inden for sport og aftalte at etablere en regelmæssig dialog.

Den nederlandske sundheds-, velfærds- og sportsminister, Edith Schippers, sagde: "sport er spændende, men kun hvis der spilles ærligt spil, og det gælder ikke kun på banen, men også i sportsorganisationernes bestyrelser og hos myndighederne. Det er årsagen til, at det nederlandske formandskab har gjort integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis inden for sport til en af sine prioriteter."

Ungdom

Rådet vedtog konklusioner om ungdomssektorens rolle med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge. Disse konklusioner understreger det uvurderlige bidrag, som ungdomsarbejde, frivillige og kulturelle aktiviteter samt sport kan udgøre med hensyn til at nå ud til unge, som ellers kan være sårbare over for radikalisering.

De understreger også behovet for at undergrave og udfordre eksisterende voldelige ekstremistiske ideologier og modvirke dem med attraktive ikkevoldelige alternativer og at støtte forældre, søskende, jævnaldrende og andre, der er i kontakt med unge, der er i risiko, ved at give dem oplysninger om eksisterende støtteordninger og rådgivningsmuligheder.

Ministrene drøftede, hvorledes ungdomspolitikken bedst kan bidrage til at støtte unge i deres identitetsudvikling. Ministrene var enige om, at de unge mere end nogensinde har behov for en stærk og positiv identitet for at kunne deltage på vellykket vis i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed, og at dette kunne udvikles gennem integrerede uddannelsesnetværk. Disse netværk kan også hjælpe dem med at opbygge modstandsdygtighed mod antidemokratiske påvirkninger og kræfter.

Statssekretær Martin van Rijn, sagde: "de europæiske ministre for ungdom og undervisning forener nu kræfterne. Vi fokuserede på den rolle, som lærere, ungdomsarbejdere og andre socialarbejdere spiller. Deres bidrag kan være af stor værdi for at styrke de unge og sætte dem i stand til at genkende og afvise tomme løfter fra voldelige radikale."

Uddannelse

Rådet vedtog konklusioner om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse, anerkender de positive aspekter af internettet og de sociale medier, men fremhæver også de potentielle trusler og farer, som de kan udgøre. Konklusionerne understreger også den grundlæggende rolle, som uddannelse skal spille med hensyn til at hjælpe unge mennesker med at opnå mediekendskab og blive fremtidens ansvarlige borgere.

Konklusionerne er også en opfølgning af Pariserklæringen fra marts 2015, der fremhæver den centrale rolle, som uddannelse spiller for fremme af medborgerskab og Unionens grundlæggende værdier. Ministrene var enige om, at et af de områder, som har behov for at blive styrket, er unges evne til at tænke kritisk og udvise dømmekraft, således at de bliver i stand til at forholde sig til realiteter, at skelne mellem kendsgerninger og meninger og at modstå alle former for indoktrinering og hadefulde udtalelser.

Ministrene drøftede også fremtiden for videregående uddannelse i Europa, i forventning om et kommende forslag fra Kommissionen.

Ministeren Jet Bussemaker, udtalte, at "ungdomspolitik og uddannelse spiller en fælles rolle i forebyggelsen af radikalisering blandt unge. Det er tydeligt, at enhver tilgang til dette presserende problem skal omfatte alle sektorer i samfundet: forældre og familier, lærere og ungdomsarbejdere, socialarbejdere og andre repræsentanter for civilsamfundet. Vi drøftede, hvordan de kan støttes, og hvilke skridt der er nødvendige på EU-niveau."