Skip to content
  • Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport (uddannelse og ungdom)), 11. maj 2026

Vigtigste resultater

Uddannelse

Programmet Erasmus+ 2028-2034

Rådet nåede til enighed om sin holdning til forordningen om Erasmus+ for 2028-2034, hvilket er et afgørende første skridt i retning af forhandlinger med Europa-Parlamentet.

<p>Athena Michaelidou, Cyperns minister for uddannelse, sport og ungdom</p>

Vi er overbevist om, at de kommende Erasmus-generationer i kraft af vores arbejde i dette halvår fortsat vil drage fordel af de store muligheder, som programmet åbner. Fra læringsmobilitet og frivilligt arbejde til muligheder for udvikling af talent og topkvalitet og samarbejde mellem institutioner og organisationer bør det fremtidige Erasmus+ fortsætte med at investere i mennesker, innovation og livslang læring af høj kvalitet.

<p>Athena Michaelidou, Cyperns minister for uddannelse, sport og ungdom</p>

Athena Michaelidou, Cyperns minister for uddannelse, sport og ungdom

Erasmus+-programmet har til formål at støtte livslang læring af høj kvalitet og skabe muligheder for læringsmobilitet for en bred vifte af deltagere, bl.a. unge, lærlinge, studerende og undervisere. Kommissionens forslag sammenlægger programmet med Det Europæiske Solidaritetskorps.

Lærere og AI

Rådet godkendte konklusioner om lærere i en tid med kunstig intelligens (AI). Konklusionerne bekræfter på ny, at lærere er afgørende for en menneskecentreret og pædagogisk drevet integration af kunstig intelligens på uddannelsesområdet, og opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at styrke lærernes AI-færdigheder, udnytte potentialet i AI og samtidig afbøde de dermed forbundne risici, fremme uddannelsesspecifikke AI-værktøjer, afhjælpe digitale kløfter og beskytte lærernes arbejdsvilkår og trivsel.

Lærere er ikke kun brugere af AI – de er vejledere, mentorer og kritiske tænkere, der hjælper eleverne med at navigere i en stadig mere kompleks digital verden. Det er afgørende at støtte dem med den rette uddannelse, de rette værktøjer og de rette beskyttelsesforanstaltninger for at gøre AI til en succes på uddannelsesområdet.

Dr. Athena Michaelidou, minister for uddannelse, sport og ungdom, Republikken Cypern

Grundlæggende færdigheder og det europæiske uddannelsesområde

Ministrene udvekslede synspunkter om "Grundlæggende færdigheder og det europæiske uddannelsesområde: brobygning for fremtiden". Drøftelserne fokuserede på effektive strategier til at styrke grundlæggende færdigheder for alle lærende. Rådet undersøgte også, hvordan samarbejde på EU-plan bedst kan understøtte udviklingen og forbedringen af sådanne færdigheder og det europæiske uddannelsesområdes rolle i den proces.

Uformel frokost

Under frokosten drøftede uddannelsesministrene, hvordan man kan opbygge robuste uddannelsessystemer i krisetider. Ukraines uddannelses- og videnskabsminister, Oksen Lisovyj, deltog også i drøftelsen.

Andre punkter

Under "Eventuelt" blev ministrene orienteret om det kommende irske formandskabs arbejdsprogram. Kroatien orienterede om BrAIn-projektet i AI-tidsalderen, og Slovakiet orienterede om en koordineret indsats for børns onlinesikkerhed.

Ungdom

Ungdomsvenlige EU-politikker og nationale politikker

Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan det kan sikres, at politikudformningen på EU-plan og nationalt plan bedre afspejler unges behov og forventninger i Europa.

Under drøftelserne delte de eksempler på god praksis i deres lande, der bidrog til at gøre politikkerne mere ungdomsvenlige, samt eventuelle udfordringer, de var stødt på, og hvordan de var blevet håndteret. De fremlagde også metoder til at sikre, at næste EU-strategi for unge er mere ungdomsvenlig, navnlig med hensyn til deltagelse, gennemførelse og virkning.

Arbejdsplan for EU-strategien for unge

Rådet godkendte en resolution om revisionen af arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2025-2027.

Resolutionen ajourfører arbejdsplanen for perioden 2025-2027, navnlig i lyset af det kommende irske, litauiske og græske formandskab for EU-Rådet.

EU-strategien for unge 2019-2027 har til formål at styrke unges indflydelse, øge deres modstandsdygtighed og fremme deres inklusion.

EU's ungdomsdialog (offentligt møde)

Rådet godkendte en resolution om resultaterne af 11. cyklus i EU's ungdomsdialog, som har til formål at sikre, at resultaterne anerkendes og følges op af relevante interessenter på EU-plan og nationalt plan, samt at sikre gennemsigtighed, kvalitet og kontinuitet i gennemførelsen af EU's ungdomsdialog og dens resultater.

11. cyklus i EU's ungdomsdialog blev ledet af formandskabstrioen bestående af Polen, Danmark og Cypern og fokuserede på det europæiske ungdomsmål nr. 1: "Forbinde EU med de unge":

Uformelt morgenmadsmøde

Der blev holdt et uformelt morgenmadsmøde inden for rammerne af EU's ungdomsdialog, hvor der deltog repræsentanter fra det tidligere, det nuværende og det kommende formandskab, Kommissionen, Europa-Parlamentet og europæiske ungdomsorganisationer. Drøftelsen fokuserede på EU-strategien for unge efter 2027.

Andre punkter

Under "Eventuelt" blev ministrene orienteret om konklusionerne fra det uformelle morgenmadsmøde om EU-strategien for unge efter 2027. Den irske delegation orienterede om arbejdsprogrammet for deres kommende formandskab. Kommissionen orienterede delegationerne om strategien for retfærdighed mellem generationerne og handlingsplanen mod cybermobning.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. maj 2026