Sudan

Krisen i Sudan

Det sudanesiske folk har gennemlevet årtier med konflikt, bl.a. den anden sudanesiske borgerkrig mellem 1983 og 2005 og krigen i Darfur mellem 2003 og 2020, som har ført til politisk, sikkerhedsmæssig og økonomisk ustabilitet i Sudan.

Siden april 2023 har der i Sudan udspillet sig en ny borgerkrig, der involverer to grupperinger: Sudans væbnede styrker (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) samt deres respektive tilknyttede militser.

Krigen mellem SAF og RSF har forværret den allerede kritiske humanitære krise og forårsaget akut fødevareusikkerhed, herunder hungersnød. Desuden er der rapporter om udbredte krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne, f.eks.:

• angreb på civile på grundlag af deres påståede tilhørsforhold eller etnicitet
• seksuel og kønsbaseret vold
• målrettede angreb på sundhedsfaciliteter og energiinfrastruktur
• de krigsførende parters rekruttering og brug af børn

Sudan er også blevet hårdt ramt af ekstreme vejrforhold i forbindelse med klimaændringer såsom oversvømmelser og tørke.

Ifølge FN har mere end 33,7 millioner mennesker akut behov for humanitær bistand. Det svarer til 65 % af den sudanske befolkning. Det anslås, at 19 millioner mennesker (to ud af fem sudanesere) er udsat for en høj grad af akut fødevareusikkerhed.

Sudan har i øjeblikket den største fordrivelseskrise i verden med 9 millioner internt fordrevne og over 4,4 millioner, der er flygtet ud af Sudan, hovedsagelig til nabolandene.

I de seneste 15 år har Sudan konsekvent været blandt de ti lande i verden, der har det største antal internt fordrevne på grund af konflikter og vold.

UNICEF anslår, at omkring 8,4 millioner børn (ud af de 16,5 millioner børn i skolealderen) i Sudan ikke går i skole. Det anslås, at 65 % af Sudans befolkning ikke har adgang til vigtig sundhedspleje.

Der rapporteres om mangel på fødevarer, rent vand, lægemidler, kontanter og brændstof og begrænset kommunikation og elektricitet i hele landet.

Datakilde:

• De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge (websted)
• Verdensfødevareprogrammet (websted)

Rådets konklusioner om Sudan

20. oktober 2025 godkendte Rådet konklusioner, der på det kraftigste fordømmer den igangværende konflikt i Sudan, som i mere end to år har ført til tab af tusindvis af menneskeliv og udsat Sudans befolkning for enorm modgang. Konflikten udgør også en alvorlig trussel mod stabiliteten og sikkerheden i hele regionen.

EU er yderst bekymret over Sudans enhed, territoriale integritet og stabilitet med den tiltagende politiske og etniske fragmentering, som forværres yderligere af fremkomsten af parallelle forvaltningsstrukturer. EU afviser ethvert forsøg på at dele Sudan.

EU understreger, at det primære ansvar for at afslutte konflikten ligger hos lederne af både Sudans væbnede styrker og Rapid Support Forces samt hos dem, der støtter disse enheder. EU har defineret følgende krav til alle parter i konflikten:

• konstruktivt engagement i forhandlingerne med henblik på øjeblikkelig våbenhvile og i en troværdig inkluderende fredsmæglingsproces, der fører til en varig indstilling af fjendtlighederne
• sikring af hurtig, uhindret og holdbar humanitær adgang og beskyttelse af civile i hele Sudan
• troværdige tilsagn om at fremme en ægte inkluderende, repræsentativ og uafhængig civil regeringsførelse
• genoprettelse og styrkelse af retsstatsprincippet, ansvarlighed, respekt for folkeretten, herunder den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, og retfærdighed i Sudan

EU er rede til at øge sit engagement med parterne i konflikten, forudsat at der sker troværdige fremskridt med hensyn til at opfylde EU's vigtigste krav.

Som medformand for konferencerne i Paris og London vedrørende Sudan og dets nabolande har EU demonstreret sit tilsagn om at støtte Sudans befolkning og spille en aktiv rolle i håndteringen af konflikten på en sammenhængende måde.

EU vil fortsat deltage aktivt, bl.a. på højeste niveau, og vil handle med én stemme, fremme inkluderende formater og sikre fuld koordinering med relevante ligesindede aktører. Det vil fortsat anvende og om muligt intensivere anvendelsen af alle de udenrigspolitiske instrumenter, det har til rådighed – herunder, hvor det er relevant, målrettede restriktive foranstaltninger – for at finde en fredelig løsning på krisen.

EU anerkender Sudans befolknings iboende ret til frihed, fred og retfærdighed og gentager sit urokkelige tilsagn om at ledsage Sudan i dets bestræbelser på at bevare sin enhed og territoriale integritet og opnå varig stabilitet, demokrati og bæredygtig velstand.

• Sudan: Rådet godkender konklusioner om den igangværende konflikt (pressemeddelelse, 20. oktober 2025)

Humanitær bistand til Sudans befolkning

EU og dets 27 medlemsstater udgør tilsammen den største donor af humanitær bistand til Sudan. Mellem 2023 og 2026 tildelte EU 598,3 mio. € i bistand til de mest sårbare i Sudan.

Hvis man også medregner den støtte, der ydes til nabolande, som er berørt af krisen i Sudan – såsom Tchad, Sydsudan, Etiopien, Den Centralafrikanske Republik, Uganda, Egypten og Libyen – beløber EU's samlede bidrag for perioden fra 2023 til 2026 sig til 974,8 mio. €. Disse tal omfatter ikke den humanitære bistand, der ydes af de enkelte EU-medlemsstater.

15. april 2026 på den tredje internationale konference om Sudan gav EU sammen med sine medlemsstater desuden tilsagn om over 812 mio. € i bistand for hurtigst muligt at reagere på landets aktuelle nødsituation, både inden for og uden for dets grænser.

Af dette samlede tilsagn er Den Europæiske Unions bidrag på 360,8 mio. €, hvoraf 215,5 mio. € skal støtte mennesker i nød i Sudan, og 145,3 mio. € skal bidrage til at reagere på den regionale flygtningekrise, som krigen har udløst.

EU's humanitære bistand giver de sudanske lokalsamfund:

fødevare- og ernæringsbistand

vand og sanitet

sundhedspleje

husly

uddannelse

kontant bistand

EU bidrager også til ernæringsmæssig behandling og pleje af børn under fem år og gravide eller ammende kvinder i hele Sudan.

Bistanden ydes gennem FN-agenturer, internationale ikkestatslige organisationer og Røde Kors-bevægelsen.

EU fremmer også overholdelsen af den humanitære folkeret for at sørge for uhindret og sikker adgang til humanitær bistand og beskyttelse af civile og hjælpearbejderes sikkerhed.

• Humanitær bistand til Sudan (Europa-Kommissionen)

Sanktioner vedrørende Sudan

Stabilitet og politisk overgang i Sudan

EU indførte en ny sanktionsramme vedrørende Sudan i oktober 2023 som reaktion på konflikten mellem RSF og SAF.

Rammen er rettet mod personer og enheder, der er ansvarlige for eller involveret i:

• handlinger eller politikker, der truer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Sudan
• hindring eller underminering af bestræbelserne på at genoptage den demokratiske politiske overgang i Sudan
• hindring af levering af, adgang til eller fordeling af humanitær bistand i Sudan
• planlægning, ledelse eller udførelse af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller overtrædelser af den humanitære folkeret i Sudan

Sanktionerne finder anvendelse på personer og enheder, der tilhører eller er tilknyttet SAF eller RSF, og personer og enheder med tilknytning til dem. De består af rejseforbud for personer, indefrysning af aktiver for personer og enheder og forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for de personer og enheder, der er omfattet af sanktioner.

18 personer og otte enheder er omfattet af sanktioner i henhold til denne ordning, som er blevet forlænget indtil 10. oktober 2026.

Indførelsen af disse sanktioner understreger EU's urokkelige støtte til fred og ansvarliggørelse i Sudan. EU vil i samarbejde med verdenssamfundet anvende sine diplomatiske værktøjer og instrumenter, bl.a. sanktioner, til at tilstræbe en fredelig løsning på konflikten, adressere den alvorlige humanitære situation i landet og regionen og fremme en varig og inklusiv politisk proces, der afspejler det sudanske folks forhåbninger.

• Afgørelse om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan
• Forordning om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan (EU-Tidende)

Våbenembargo

EU har forbudt våbenleverancer til Sudan siden 1994. I 2005 gennemførte EU FN's sanktioner over for Sudan i forbindelse med konflikten i Darfur ved at sammenlægge dem med EU's eksisterende våbenembargo over for Sudan.

I 2011 ændrede EU efter Sydsudans uafhængighed våbenembargoen, så den omfatter både Sudan og Sydsudan. I 2014 besluttede EU imidlertid at adskille sanktionsrammerne for de to lande.

Under Sudans regime har EU-borgere forbud mod at deltage i følgende aktiviteter med personer eller organer i Sudan eller til brug i Sudan:

• levere, sælge, overføre eller eksportere våben eller alle typer beslægtet militærudstyr
• yde teknisk bistand, mæglervirksomhed og andre tjenester med tilknytning til militære aktiviteter og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og beslægtet militærudstyr
• finansiere eller levere finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter

Afgørelsen indførte rejseforbud og indefrysning af aktiver for fem personer, der anses for at:

• vanskeliggøre fredsprocessen
• udgøre en trussel for stabiliteten i Darfurområdet
• krænke den humanitære folkeret eller den internationale menneskerettighedslovgivning eller begå andre grusomheder
• overtræde våbenembargoen og/eller være ansvarlige for offensive militærflyvninger i og over Darfurområdet

• Afgørelse om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sudan (EU-Tidende)
• Forordning om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan (EU-Tidende)

Se også

• Den Europæiske Union og Sudan (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)
• EU's diplomatiske repræsentation i Sudan