Vigtigste resultater
Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, og Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, repræsenterede EU på dette års G7-topmøde, der blev afholdt i Carbis Bay i Cornwall.
På mødet, som varede i 3 dage, drøftede G7-lederne en lang række presserende emner, bl.a. covid-19, pandemiberedskab og økonomisk genopretning, geopolitiske udfordringer og udenrigsanliggender, handel og udvikling, fremme af åbne samfund og demokratiske værdier samt bekæmpelse af klimaændringer og miljøbeskyttelse.
Topmødet fandt sted under UK's formandskab for G7, hvis overordnede tema er Bedre genopbygning efter pandemien. UK havde inviteret lederne fra Australien, Indien, Sydkorea og Sydafrika til at deltage i en del af mødet som gæstelande.
Ved topmødets afslutning vedtog G7-lederne et ledernes kommuniké.
- G7-ledernes kommuniké – Vores fælles dagsorden for en global indsats for bedre genopbygning
- Bemærkninger fra formand Charles Michel efter G7-topmødet 11.-13. juni 2021 i Carbis Bay i Cornwall
Infografik – Covid-19: EU's bidrag til global vaccinesolidaritet
Se fuldstændig infografik
Sundhed
Lederne fastsatte et kollektivt mål om at stoppe pandemien i 2022. Dette vil kræve vaccination af mindst 60 % af verdens befolkning. Det er derfor en international prioritet for G7 at fremskynde udrulningen af sikre, effektive, tilgængelige og økonomisk overkommelige vacciner.
G7 forpligtede sig til at levere en milliard vaccinedoser i løbet af det næste år. De vil primært blive distribueret via COVAX, vaccinesøjlen i Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A), til dem, der har det største behov. Sammen med dosisækvivalenten af G7's finansielle bidrag på 8,6 mia. $ giver det et samlet bidrag fra G7 på over to milliarder vaccinedoser.
G7-lederne, som understregede behovet for lige adgang til covid-19-vacciner, forpligtede sig til at støtte fremstillingen af covid-19-redskaber i lavindkomstlande og fremskynde fremstillingen heraf på alle kontinenter. Lederne vil deltage konstruktivt i drøftelser i WTO om den rolle, som intellektuel ejendom skal have, bl.a. ved at arbejde konsekvent inden for rammerne af TRIPS-aftalen.
Målet var at sikre, at vi kan imødekomme efterspørgslen efter vacciner, og her går EU forrest. Partnerne har nu sluttet sig til os for at fremskynde fremstillingen og leveringen af vacciner i hele verden.
Det Europæiske Råds formand, Charles Michel
- EU's internationale solidaritet under covid-19-pandemien (baggrundsinformation)
- Infografik – covid-19: EU's bidrag til global vaccinesolidaritet
Bedre beredskab med henblik på fremtidige pandemier og håndtering af langvarige, globale sundhedstrusler var de centrale emner i drøftelserne om global sundhed. G7-lederne erkendte deres særlige rolle i og ansvar for at styrke den globale sundheds- og sundhedssikkerhedsarkitektur.
G7-lederne hilste Romerklæringen, der blev vedtaget 21. maj på topmødet om global sundhed velkommen, og ser frem til at samarbejde med G20 og relevante internationale organisationer i bestræbelserne på at sikre en multilateral indsats inden for pandemiberedskab og -respons, bl.a. ved at undersøge den potentielle værdi af en pandemitraktat.
Lederne vedtog også Carbis Bay-erklæringen om sundhed, som indeholder et tilsagn fra G7 om bedre at forebygge, opdage, reagere på og komme på fode igen efter fremtidige pandemier gennem en effektiv, multilateral indsats og et styrket globalt sundhedssystem med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i centrum.
Lederne tilsluttede sig opfordringen til at forske i covid-19's oprindelse.
Vi opfordrer også til en rettidig, gennemsigtig, ekspertledet og videnskabeligt baseret covid-19-oprindelsesundersøgelse (fase 2) i WHO-regi, bl.a. i Kina som anbefalet i ekspertrapporten.
G7-ledernes kommuniké
Økonomisk genopretning og beskæftigelse
For at afbøde pandemiens virkninger har G7-landene ydet en hidtil uset støtte på over 12 bio. $ til borgerne . G7 vil fortsat støtte deres økonomier, så længe det er nødvendigt, og gå fra kriserespons til fremme af en stærk, holdbar, bæredygtig, afbalanceret og inklusiv vækst fremadrettet.
For at skabe et mere retfærdigt globalt skattesystem, øge skatteindtægterne for at støtte investeringer og slå ned på skatteundgåelse tilsluttede lederne sig indførelsen af en global minimumsselskabsskat på mindst 15 % pr. land inden for G20's/OECD's inklusive ramme. Målet er at nå frem til en aftale på G20-finansministrenes og -centralbankchefernes møde i juli.
Fri og fair handel
G7 står sammen om deres engagement i fri og fair handel som grundlæggende principper og mål for det regelbaserede multilaterale system. Lederne var dog enige om, at der er behov for en fælles vision for en reform af det multilaterale handelssystem med et moderniseret regelsæt og en reform af Verdenshandelsorganisation (WTO) i centrum. I den forbindelse fremhævede de betydningen af, at WTO's forhandlingsfunktion og tvistbilæggelsessystem fungerer korrekt.
Lederne forpligtede sig til at arbejde sammen om at håndtere risikoen for CO2-lækage og tilpasse deres handelspraksis til deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen.
De forpligtede sig også til fortsat at samarbejde om at sikre, at der ikke anvendes tvangsarbejde i de globale forsyningskæder.
Fremtidige grænser
G7 vil fremme et stærkere samarbejde om forskning og udvikling og fremme principperne om forskningssikkerhed og -integritet og åben videnskab. Med henblik herpå godkendte lederne G7-pagten om forskningssamarbejde.
Klima og miljø
G7 vil fortsat øge indsatsen for, at begrænsningen af temperaturstigningen til 1,5 °C forbliver inden for rækkevidde. Lederne bekræftede på ny deres tilslutning til Parisaftalen og forpligtede sig til kollektivt at opnå nettodrivhusgasemissioner på nul så hurtigt som muligt og senest i 2050.
Den grønne omstilling forventes at reducere emissionerne, øge tilpasningsindsatsen på verdensplan, standse og vende biodiversitetstabet, skabe nye arbejdspladser af høj kvalitet og øge velstanden og trivslen. Den vil være teknologidrevet og understøttet af håndgribelige tiltag i alle sektorer i G7-økonomierne og -samfundene.
Specifikke forpligtelser omfatter en yderligere fremskyndelse af omstillingen væk fra uformindsket kulkapacitet og samtidig støtte til de berørte arbejdstagere og et endeligt opgør med ny direkte statsstøtte til uformindsket international kulfyret kraftvarmeproduktion inden udgangen af 2021.
Omstillingen til klimaneutrale økonomier medfører særlige finansieringsudfordringer for udviklingslandene. G7-lederne står ved deres bilaterale og multilaterale tilsagn om at støtte disse partneres dekarboniseringsbestræbelser gennem klimafinansiering.
De bekræftede på ny det kollektive mål for udviklede lande om i fællesskab at mobilisere 100 mia. $ om året fra offentlige og private kilder frem til 2025 i forbindelse med relevante modvirkningstiltag og gennemsigtighed i gennemførelsen.
Lederne understregede også betydningen af CO2-markeder med høj integritet og optimal brug af politiske incitamenter for at bevæge sig hen imod en fair og effektiv CO2-prissætning.
G7-lederne forpligtede sig til at standse og vende biodiversitetstabet senest i 2030 og støttede en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020, som parterne skal vedtage på COP15 om biodiversitet. De vedtog G7-naturpagten 2030, som fastsætter biodiversitetstiltag på tværs af 4 hovedsøjler: omstilling, investering, bevaring og ansvarlighed.
I henhold til pagten forpligter G7 sig til at bevare eller beskytte mindst 30 % af verdens jord og mindst 30 % af verdenshavene senest i 2030. De vil bidrage ved at bevare eller beskytte mindst 30 % af deres egne land-, kyst- og havområder senest i 2030 i overensstemmelse med nationale forhold og tilgange.
Ligestilling mellem kønnene
G7-lederne anerkendte covid-19's ødelæggende og uforholdsmæssigt store indvirkning på kvinder og piger, som risikerer at miste hårdt tilkæmpede landvindinger, især på områderne kønsbaseret vold, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt uddannelse og beskæftigelse.
Fremme af ligestilling og lighed mellem kønnene er en central søjle i G7's planer og politikker for en bedre genopbygning efter pandemien og bygger på 3 nøgleprioriteter: uddannelse af piger, styrkelse af kvinders muligheder og afskaffelse af vold mod kvinder og piger.
Lederne tilsluttede sig 2 nye delmål for pigers uddannelse under verdensmål 4:
- 40 mio. flere piger skal senest i 2026 være under uddannelse i lav- og mellemindkomstlande
- 20 mio. flere piger skal senest i 2026 kunne læse, inden de fylder 10 år, eller når de afslutter grundskolen, i lav- og mellemindkomstlande
For at sikre, at disse mål understøttes af bæredygtig finansiering, gav G7-lederne et samlet tilsagn på 2,75 mia. $ i finansiering over de næste 5 år til Det Globale Partnerskab for Uddannelse forud for fornyelsen af dets finansiering i juli.
Global ansvarlighed og handling
Verdens største demokratier er fast besluttet på at arbejde sammen om at fremme deres fælles værdier i det internationale system. Dette engagement afspejles i erklæringen om åbne samfund, som G7-lederne og Australiens, Indiens, Republikken Koreas og Sydafrikas ledere vedtog på topmødet.
I erklæringen bekræfter og støtter lederne værdierne og principperne vedrørende menneskerettigheder, demokrati, social inklusion, ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed, retsstatsprincippet, et effektivt multilateralt system og mangfoldige, uafhængige og pluralistiske civilsamfund.
Lederne anerkendte det særlige ansvar, som de største lande og økonomier har for at opretholde det regelbaserede internationale system og folkeretten. De forpligtede sig til at samarbejde med alle partnere og som medlemmer af G20, FN og det bredere internationale samfund med henblik herpå og opfordrede andre til at gøre det samme.
Lederne drøftede også de mest presserende geopolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål, bl.a. Kina, Rusland, Ukraine, Belarus, Tigray, Sahel, Libyen, Afghanistan, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Myanmar, Indo-Stillehavs-regionen, Iran og Irak.
Med hensyn til Kina og konkurrencen i den globale økonomi vil G7 fortsætte konsultationerne om fælles tilgange til at imødegå ikkemarkedsbaserede politikker og praksisser, som forhindrer den globale økonomi i at fungere på en fair og gennemsigtig måde.
G7 vil med hensyn til deres respektive ansvarsområder i det multilaterale system samarbejde om fælles globale udfordringer, når det er i deres fælles interesse, især om håndtering af klimaændringer og biodiversitetstab i COP26 og andre multilaterale fora.
Samtidig og i den forbindelse vil vi fremme vores værdier, bl.a. ved at opfordre Kina til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, især i forbindelse med Xinjiang og Hongkongs rettigheder, friheder og høje grad af autonomi, der er nedfældet i den kinesisk-britiske fælleserklæring og basisloven.
G7-ledernes kommuniké
Lederne fastholdt deres interesse i stabile og forudsigelige forbindelser med Rusland. De opfordrede Rusland til at stoppe sin destabiliserende adfærd og sine skadelige aktiviteter og til at opfylde sine internationale menneskerettighedsforpligtelser og -tilsagn.
I spørgsmålet om Ukraine opfordrede de Rusland til at lette spændingerne, handle i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og trække sine militære tropper og materiel tilbage ved Ukraines østlige grænse og på Krimhalvøen.
Vi er fortsat af den faste overbevisning, at Rusland er part i konflikten i det østlige Ukraine og ikke mægler.
G7-ledernes kommuniké
Med hensyn til de belarusiske myndigheders fortsatte anslag mod menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og folkeretten vil G7 arbejde sammen om at drage de ansvarlige til ansvar, bl.a. ved at indføre sanktioner, og fortsat støtte civilsamfundet, uafhængige medier og menneskerettighederne i landet.
Lederne udtrykte dyb bekymring over den aktuelle konflikt i Etiopiens Tigrayregion. De opfordrede til straks at indstille fjendtlighederne, sikre uhindret humanitær adgang til alle områder, straks at trække de eritreiske styrker tilbage og til, at alle parter efterstræber en troværdig politisk proces.
7 måneders konflikt, grusomheder, etnisk baseret vold og krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret har drevet tusindvis af uskyldige mennesker ud i en hungersnød, der er blandt de værste menneskeskabte nogensinde. Vi opfordrer hele det internationale samfund til at handle.
Det Europæiske Råds formand, Charles Michel
Udvikling
G7-lederne anerkendte, at covid-19 har vidtrækkende konsekvenser for de fattigste lande, som i forvejen kæmper med følgerne af konflikter, klimaændringer, socioøkonomiske chok og en permanent mangel på ressourcer og infrastruktur. For at hjælpe de mest sårbare lande støtter G7 en række supplerende foranstaltninger, bl.a. gældslettelse, udviklingsfinansiering og støtte gennem Den Internationale Valutafond (IMF).
G7-lederne anerkendte de betydelige infrastrukturbehov i lav- og mellemindkomstlandene, som er blevet endnu større på grund af covid-19-pandemien. De forpligtede sig til en trinvis ændring i deres tilgang til global infrastrukturfinansiering med særligt fokus på Afrika. Udviklingsfinansieringsinstitutioner og multilaterale partnere agter at investere mindst 80 mia. $ i den private sektor i Afrika i løbet af de næste 5 år for at støtte bæredygtig økonomisk genopretning og vækst.
Sammen Ligesom flere ledere i Europa har vi allerede i nogle år været overbeviste om, at dette engagement med Afrika skal være centralt i vores fremtidige internationale forbindelser. Vi har i stigende grad kunnet forene de europæiske landes holdninger til spørgsmålet, og vi har nu overbevist vores partnere om at mobilisere yderligere midler for at sikre en win-win-strategi for Afrika og Europa.
Det Europæiske Råds formand, Charles Michel
Om det britiske G7-formandskab
UK varetager formandskabet for G7 fra 1. januar til 31. december 2021. Dets hovedprioritet for denne periode er, at de førende demokratier skal hjælpe verden med at bekæmpe covid-19 og derpå sikre en bedre genopbygning samt skabe en grønnere fremtid med mere velstand ved at:
- stå i spidsen for den globale genopretning efter coronavirusset og samtidig styrke vores modstandsdygtighed over for fremtidige pandemier
- fremme vores fremtidige velstand ved at kæmpe for fri og fair handel
- bekæmpe klimaændringer og bevare planetens biodiversitet
- kæmpe for vores fælles værdier
Yderligere oplysninger om det britiske formandskabs prioriteter og Cornwalltopmødet findes på det britiske G7-formandskabs websted:
- Det britiske G7-formandskabs websted
- Websted for Cornwalltopmødet (det britiske G7-formandskabs websted)
Som forberedelse til Cornwalltopmødet var UK vært for en videokonference mellem G7-lederne 19. februar 2021. På mødet opfordrede formand Charles Michel til en global traktat om pandemier og til retfærdig og økonomisk overkommelig adgang til vacciner for alle.
Ved afslutningen af videokonferencen vedtog lederne en fælles erklæring.
Om G7-topmødet
G7-topmødet er et forum, der spiller en vigtig rolle i udformningen af globale løsninger på globale udfordringer, og er et supplement til den globale økonomiske koordinering, som G20 foretager.
Det samler ledere fra EU og følgende lande:
- Canada
- Frankrig
- Tyskland
- Italien
- Japan
- Det Forenede Kongerige
- USA
Det seneste G7-topmøde blev holdt i 2019 i Biarritz, Frankrig. Der blev ikke afholdt G7-topmøde under det amerikanske G7-formandskab i 2020.
Lederne har mødtes i G7-formatet siden 2014, efter at Den Russiske Føderation krænkede Ukraines suverænitet og territoriale integritet.
EU som G7-medlem
I 1977 var der på Londontopmødet for første gang repræsentanter for det daværende Europæiske Fællesskab. Oprindelig var EU's rolle begrænset til de områder, hvor det havde enekompetence, men denne rolle er med tiden blevet udvidet.
EU er gradvis blevet inddraget i alle de politiske drøftelser på topmødedagsordenen og har fra og med Ottawatopmødet (1981) deltaget i alle topmødets arbejdsmøder.
EU har alle de ansvarsområder, der følger med et medlemskab. Topmødekommunikéet er politisk bindende for alle G7-medlemmerne.
Det roterende formandskab er som følger: Canada i 2018, Frankrig i 2019, USA i 2020, Det Forenede Kongerige i 2021, Tyskland i 2022, Japan i 2023 og Italien i 2024.
