Skip to content

En digital fremtid for Europa

Den digitale omstilling er et centralt element i EU's økonomiske udvikling og strategiske autonomi. EU arbejder på en række politikområder for at fremme en digital fremtid for Europa.

Dit liv online: Hvordan gør EU det nemmere og mere sikkert for dig?

Den Europæiske Union arbejder aktivt på at forbedre det digitale miljø til gavn for alle europæere. Vores digitale liv skal være sikkert og nemt og respektere de grundlæggende friheder.

Læs vores featurehistorie og se, hvordan EU skaber et fælles eID, ønsker regler for sikker og pålidelig kunstig intelligens og letter datadeling med henblik på medicinsk forskning.

Illustrationen viser forskellige elementer, der repræsenterer den digitale verden, bl.a. en kvinde, der arbejder på en computer, og en hånd, der klikker på en skærm. Baggrunden er blå og grøn.

Den digitale omstilling i EU

Digitale teknologier ændrer folks liv – fra den måde, vi kommunikerer på, til, hvordan vi lever og arbejder. Digitalisering har potentiale til at løse mange af de udfordringer, Europa og europæerne står over for, og giver mulighed for bl.a. at:

  • skabe arbejdspladser
  • fremme uddannelse
  • styrke konkurrenceevne og innovation
  • bekæmpe klimaændringer og muliggøre en grøn omstilling

Efter covid-19-pandemien er digitalisering blevet et centralt element i både den økonomiske genopretning og modstandsdygtigheden i Europas sundheds- og plejesektor. Digitaliseringen har ansporet EU yderligere til at fremskynde den teknologiske omstilling ved at sætte skub i e-sundhed og fremme støtteteknologier som cloudcomputing, kvanteteknologier og højtydende databehandling.

For at gøre vores samfund og økonomier klar til den digitale tidsalder er EU fast besluttet på at skabe et sikkert digitalt rum for borgere og virksomheder på en måde, der er inklusiv og tilgængelig for alle. Det indebærer at muliggøre en digital omstilling, der beskytter EU's værdier og borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed, samtidig med at Europas digitale suverænitet styrkes.

"Vejen mod det digitale årti" er EU's politikprogram for den digitale omstilling. Det fastsætter specifikke digitale mål og milepæle, som skal nås senest i 2030. Programmet lægger særlig vægt på digitale færdigheder og uddannelse og er struktureret omkring fire områder: færdigheder, erhvervsliv, offentlig forvaltning og infrastruktur.

Vigtigste politikområder i EU's digitale strategi

EU arbejder på flere politikker for at realisere den digitale transformation.

Det digitale årti

I marts 2021 fremlagde Kommissionen det digitale kompas, som fastsætter en vision og mål for fremme af digitaliseringen i EU inden 2030. Strategien omfatter et forslag til afgørelse om oprettelse af politikprogrammet "Vejen mod det digitale årti", som fastsætter en forvaltningsramme, for at man kan opnå de digitale mål for 2030.

Rådet vedtog programmet 8. december 2022.

En ældre kvinde, der smiler, mens hun bruger en tablet, omgivet af abstrakte linjer af data- og netværkskabler, hvilket illustrerer digital konnektivitet og indførelse.
"Vejen mod det digitale årti": EU's plan for at opnå et digitalt Europa senest 2030

"Vejen mod det digitale årti": EU's plan for at opnå et digitalt Europa senest 2030

Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper:

EU ønsker inden for rammerne af det digitale kompas at vedtage en europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper. Formålet med erklæringen er at definere borgernes rettigheder i det digitale rum og udvikle bredere principper, som EU og medlemsstaterne er enige om at fastholde i den digitale omstilling.

I december 2021 drøftede EU's telekommunikationsministre Kommissionens forslag. De gav udtryk for, at de bakker kraftigt op om erklæringen, der vil gøre det klart, at de grundlæggende rettigheder har samme gyldighed online som offline.

Forhandlingerne mellem de tre EU-institutioner om erklæringen blev afsluttet 14. november 2022. Rådet vedtog erklæringen 5. december 2022.

20. oktober 2023 godkendte Rådet konklusioner om styrkelse af digitale færdigheder med henblik på at beskytte og håndhæve grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder.

Illustration: Hen imod et digitalt Europa.
Hen imod et digitalt Europa (Infografik)

Hen imod et digitalt Europa (Infografik)

Digitale tjenester

Onlineplatforme er en vigtig del af EU's digitale marked og økonomi. EU's medlemsstater anerkender, at det er nødvendigt at styrke, modernisere og præcisere reglerne for digitale tjenester for at:

  • sikre brugernes sikkerhed online
  • skabe vækst i innovative digitale virksomheder

EU's retlige ramme for digitale tjenester er ikke blevet ændret siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel i 2000. I mellemtiden har digitale teknologier, forretningsmodeller og tjenester ændret sig i et hidtil uset tempo.

Pakken om digitale tjenester er EU's reaktion på behovet for at regulere det digitale rum. Pakken indeholder to retsakter, der har til formål at fastlægge foranstaltninger for at beskytte brugerne og samtidig støtte innovation i den digitale økonomi.

Forordningen om digitale tjenester indeholder nye regler, der skal beskytte EU-borgernes grundlæggende rettigheder online. Den trådte i kraft 16. november 2022.

Forordningen om digitale markeder skaber lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder ved at regulere store teknologivirksomheder (big tech). Den trådte i kraft 1. november 2022.

Dataøkonomi

I takt med at teknologien udvikler sig, er der flere og flere data til rådighed. Rådet sigter mod at skabe et indre marked for data i overensstemmelse med EU's fælles værdier, der giver mulighed for, at data i højere grad deles og genbruges på tværs af sektorer og grænser.

Europa-Kommissionen har foreslået en strategi for europæiske data, der skal lette den digitale transformation i de næste fem år. På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i oktober 2020 så Det Europæiske Råd med tilfredshed på strategien, som støtter EU's globale ambitioner for det digitale om at opbygge en ægte europæisk konkurrencedygtig dataøkonomi, der samtidig sikrer europæiske værdier og et højt niveau af datasikkerhed, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

En vigtig del af den europæiske datastrategi er forordningen om datastyring, som skal øge tilgængeligheden af data til videreanvendelse på tværs af sektorer og grænser.

Forordningen om datastyring indfører solide mekanismer, der skal øge tilliden til dataformidlingstjenester og fremme dataaltruisme i hele EU, og kommer samtidig til at spille en central rolle med hensyn til at muliggøre og styre oprettelsen af fælles interoperable dataområder i hele EU i strategiske sektorer som energi, mobilitet og sundhed.

Rådet godkendte forordningen om datastyring 16. maj 2022.

Rådet arbejder også på en forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen).

Hovedmålene med Kommissionens forslag til en dataforordning er at sikre retfærdighed i fordelingen af værdi, der hidrører fra data, blandt aktører i dataøkonomien og fremme adgangen til og anvendelsen af data.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om dataforordningen 27. juni 2023.

Med henblik på at fremskynde den digitale omstilling og på mere intelligent mobilitet i EU vedtog Rådet nye rammer for indførelse af intelligente transportsystemer (ITS) ved at revidere direktivet fra 2010.

Det reviderede ITS-direktiv skal fremskynde tilgængeligheden og forbedre interoperabiliteten af digitale data, der understøtter tjenester såsom multimodale rejseplanlæggere og navigationstjenester. Dette vil gøre det muligt for køretøjer og vejinfrastruktur at kommunikere med hinanden, f.eks. for at advare om uventede hændelser såsom trafikpropper. Rådet vedtog det nye direktiv 23. oktober 2023.

Digital beskatning

Digitale tjenester er blevet en stigende udfordring for de eksisterende skattesystemer. De nuværende regler for internationale skattespørgsmål blev udformet til brug på virksomheder med en fysisk tilstedeværelse i et land. Som følge heraf beskattes overskud fra digitale aktiviteter ofte ikke i det land, hvor overskuddet genereres.

Der arbejdes på at tilpasse EU-landenes beskatningssystemer og gøre dem egnede til den digitale tidsalder. EU spiller en vigtig rolle i denne proces, ikke mindst i forbindelse med de igangværende forhandlinger i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), der søger en langsigtet løsning baseret på global konsensus. Rådet er ikke desto mindre parat til at undersøge mulige løsninger på EU-plan, hvis der ikke er udsigt til en global løsning.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI) kan bidrage til en mere innovativ, effektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi og samtidig forbedre borgernes sikkerhed, uddannelse og sundhedspleje. Det støtter også bekæmpelsen af klimaændringer. Rådet støtter udviklingen af AI-teknologi, men anerkender også de potentielle risici og tilskynder til en etisk og menneskecentreret tilgang til denne teknologi.

I oktober 2020 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til:

  • at foreslå metoder til at øge de europæiske og nationale offentlige og private investeringer i forskning i, innovation inden for og anvendelse af kunstig intelligens
  • at sikre bedre koordinering og flere netværk og synergier mellem europæiske forskningscentre baseret på topkvalitet
  • at opstille en klar, objektiv definition af højrisikosystemer for kunstig intelligens

I april 2021 offentliggjorde Kommissionen et forslag til forordning med henblik på at harmonisere reglerne for kunstig intelligens (AI-forordningen) og en koordineret plan, der omfatter en række fælles tiltag for Kommissionen og medlemsstaterne. Dette regelsæt har til formål at forbedre tilliden til kunstig intelligens og fremme udviklingen og opdateringen af AI-teknologi.

Rådet drøftede den foreslåede forordning i oktober 2021 og fremhævede på den ene side de betydelige samfundsmæssige og økonomiske fordele, som kunstig intelligens kan have på tværs af en lang række sektorer, og på den anden side behovet for at beskytte privatlivets fred og garantere sikkerhed og tryghed.

Rådet vedtog sin holdning til nye regler for AI 6. december 2022.

Efter flere måneders forhandlinger og tre dages "maraton"-forhandlinger nåede Rådet og Europa-Parlamentet 9. december 2023 til foreløbig enighed om forordningen.

Den endelige tekst blev formelt godkendt henholdsvis 23. april og 21. maj 2024 af både Parlamentet og Rådet som EU's fælleslovgivere. AI-forordningen skal finde anvendelse fra 2026.

Flere job inden for kunstig intelligens

Kunstig intelligens og robotteknologi kan på verdensplan skabe 60 millioner nye job inden 2025.

Konnektivitet

Covid-19-pandemien har vist, at der er behov for hurtig og allestedsnærværende konnektivitet i hele EU for at give alle europæere adgang til digital teknologi. EU har fastsat konnektivitetsmål for 2025, herunder:

  • gigabitkonnektivitet for alle de vigtigste socioøkonomiske drivkræfter
  • uafbrudt 5G-dækning til alle byområder og større landtransportveje
  • adgang til konnektivitet, der tilbyder mindst 100 Mbps til alle europæiske husstande

EU's overordnede mål er at udarbejde harmoniserede regler for konnektivitetstjenester i EU. Nogle af de tiltag, der allerede er gennemført, er:

  • støtte til trådløse netværk som f.eks. 5G
  • afskaffelse af roaminggebyrer i EU

I april 2022 vedtog EU reviderede regler om roaming i EU. Disse sikrer, at folk fortsat kan foretage opkald, sende tekstbeskeder og surfe på nettet, når de rejser i andre EU-lande, uden tillægsgebyrer. De nye regler finder anvendelse indtil 2032.

Cybersikkerhed

I takt med at kompleksiteten og antallet af cybertrusler og -forbrydelser stiger, arbejder EU på at forbedre sin reaktionskapacitet og beskytte digital infrastrukturs og digitale kommunikationsnets og -tjenesters integritet, sikkerhed og resiliens. Styrket cybersikkerhedsreaktion kan sikre større tillid til digital teknologi og beskytte et sikkert, åbent og sikret cyberspace. På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i oktober 2020 opfordrede EU's ledere til at styrke EU's evne til at beskytte sig selv mod cybertrusler, sørge for et sikkert kommunikationsmiljø, navnlig gennem kvantekryptering, og sikre adgang til data til judicielle og retshåndhævende formål.

Da flere og flere kriminelle anvender teknologi til at planlægge og begå lovovertrædelser, bliver myndighederne stadig mere afhængige af elektronisk bevismateriale for at bekæmpe kriminalitet. EU drøfter i øjeblikket nye regler, der skal gøre det lettere og hurtigere at få adgang til elektronisk bevismateriale.

Europæisk digital identifikation (eID)

I oktober 2020 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der udvikles en EU-dækkende ramme for sikker offentlig elektronisk identifikation (eID), herunder interoperable digitale signaturer, for at give borgerne kontrol over deres onlineidentitet og ‑data samt muliggøre adgang til offentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester.

Kommissionen forelagde et forslag til forordning om det europæiske eID i juni 2021. Forslaget omfatter oprettelsen af en europæisk digital tegnebogsapplikation, der giver mulighed for sikker opbevaring, forvaltning og deling af dokumenter.

Rådet vedtog sin holdning med henblik på forhandlingerne om eID 6. december 2022. Rådet ønsker at sikre, at den europæiske digitale tegnebog er meget sikker, respekterer privatlivets fred og er gratis for alle.

Rådet og Parlamentet nåede til enighed om eID-forordningen 29. juni 2023.

Digitalisering af domstolene og tilsvarende organer

En yderligere digitalisering af medlemsstaternes retssystemer kan forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til domstolene og tilsvarende organer og gøre retslige procedurer mere effektive.

Nogle EU-lande er allerede begyndt at bruge digitale værktøjer på det retlige område, f.eks.:

  • gennemførelse af digitale retssager
  • elektronisk kommunikation mellem parterne
  • elektronisk fremsendelse af dokumenter
  • brug af videoafhøringer og -konferencer

Medlemsstaterne bør i højere grad gøre brug af digitale værktøjer i retslige procedurer uden at undergrave grundlæggende principper såsom domstolenes uafhængighed og upartiskhed.

8. december 2023 vedtog Rådet forordningen om digitalisering af grænseoverskridende retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse og et ledsagende direktiv, som vil lette elektronisk kommunikation i forbindelse med procedurerne for grænseoverskridende retligt samarbejde i civil-, handels- og strafferetlige sager.

EU's justitsministre godkendte også for nylig en strategi for e-justice for 2024-2028. Strategien vil vejlede medlemsstaterne i gennemførelsen af en lang række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, som sammen har til formål at fremskynde digitaliseringsprocessen og brugen af digitale tjenester på det retlige område.

Digital informationsudveksling

For at fremme den digitale informationsudveksling i terrorsager mellem de nationale myndigheder og Eurojust fremsatte EU i december 2021 et forslag til ny lovgivning.

I henhold til de nye regler skal medlemsstaterne give Eurojust information om strafferetlige efterforskninger vedrørende terrorhandlinger, så snart sådanne sager henvises til de judicielle myndigheder. Forslaget:

  • skaber et moderne digitalt sagsforvaltningssystem, der lagrer disse informationer og gør det muligt at krydstjekke dem
  • giver Eurojust beføjelser til bedre at identificere forbindelser mellem tværnationale efterforskninger og retsforfølgninger på terrorområdet og til proaktivt at informere medlemsstaterne om de fundne forbindelser
  • skaber en sikker digital kommunikationskanal mellem medlemsstaterne og Eurojust
  • forenkler samarbejdet med tredjelande ved at give forbindelsesanklagere udstationeret i Eurojust adgang til sagsforvaltningssystemet

Rådet vedtog den nye lovgivning 18. september 2023.

Se også

Emner