Forklaring af budgetinstrumentet for euroområdet
Hvad er budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne (BICC)?
BICC er et særligt budgetværktøj for euroområdet. Det skal finansiere pakker af strukturreformer og offentlige investeringer for at styrke den potentielle vækst i euroområdets økonomier og den fælles valutas modstandsdygtighed over for økonomiske chok.
Selv om BICC er forankret i EU's budget, adskiller det sig i mange henseender fra de eksisterende EU-instrumenter. Eurotopmødet og Eurogruppen skal give strategisk vejledning til BICC hvert år, mens det er Kommissionen, der skal forvalte instrumentet.
Argumentet for et værktøj med fokus på euroområdet blev mere akut efter krisen, som blev forstærket af de voksende forskelle mellem euroområdets medlemmer. Euroområdet manglede værktøjer til at fremme konkurrenceevne og konvergens blandt sine medlemmer og til at styrke den økonomiske samordning. Hvis dette instrument kalibreres korrekt, kan det blive en drivkraft for inklusiv og bæredygtig vækst.
Medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i valutakursmekanisme II, vil kunne deltage på frivillig basis.
Hvornår starter det?
Det forventes at blive operationelt samtidigt med EU's budget for 2021-2027 (også kendt som den flerårige finansielle ramme), som efter planen træder i kraft i 2021.
Hvor mange penge vil der være til rådighed?
BICC vil trække på EU's budget. Der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvor mange midler der skal afsættes til BICC. Lederne vil gøre dette i forbindelse med EU's budgetforhandlinger.
For at fastlægge størrelsen af BICC i forhandlingerne om EU's budget for 2021-2027 agter det finske formandskab – som leder disse forhandlinger, og som af lederne er blevet anmodet om at fremlægge en såkaldt "forhandlingsramme" – at tage hensyn til euroområdets andel af en specifik budgetpost i Kommissionens forslag til EU's budgetpakke for 2021-2027. Denne budgetpost svarer til værktøjet til gennemførelse af reformer, der oprindeligt var udformet til at støtte reforminitiativer i alle EU-lande. I sit forslag afsatte Kommissionen 25 mia. €, hvoraf ca. 17 mia. € skulle afsættes til de 19 lande i euroområdet. Disse beløb er på nuværende tidspunkt rent vejledende.
Hvem skal stå for instrumentet? Hvad er Eurogruppens rolle?
Landene i euroområdet vil udstikke strategiske retningslinjer for instrumentet, mens Kommissionen vil føre tilsyn med gennemførelsen og yde støtte til medlemsstaterne.
Regeringerne i euroområdet vil fastlægge prioriteterne for investeringer og reformer i euroområdet som helhed, og disse prioriteter vil danne grundlag for vurderingen af de projekter, som de enkelte lande fremlægger.
Hvordan hænger dette sammen med det europæiske semester?
Proceduren for udvælgelse af reform- og investeringsprojekter, der støttes af BICC, vil bygge på tidsplanen for det europæiske semester.
Medlemmerne af euroområdet vil drøfte reform- og investeringsprioriteterne som det første trin i processen. Dette vil blive fulgt op af styrkede henstillinger vedrørende euroområdet, som er en central del af det europæiske semester.
Medlemsstaterne vil derefter fremsætte forslag, der – som regel – bør bestå af reform- og investeringspakker, der er knyttet til de nationale reformprogrammer. Kommissionen vil i sin vurdering af projekterne tage hensyn til de hidtidige landespecifikke henstillinger.
Medlemsstaternes forslag vil ikke kun give et overslag over omkostningerne ved investeringer og eventuelt strukturreformer og begrundelser for disse anslåede omkostninger, men også omfatte en tidsplan for gennemførelsen med angivelse af relevante milepæle og mål.
Hvilken rolle skal de nationale parlamenter spille i BICC?
Budgetinstrumentet vil være en del af EU's budget, hvilket betyder, at Europa-Parlamentet tillige med Revisionsretten vil spille en vigtig rolle.
Kommissionen vil være ansvarlig for budgetgennemførelsen. Brugen af midlerne vil blive underlagt Den Europæiske Revisionsrets kontrol og Europa-Parlamentets decharge.
Samtidig får de nationale parlamenter mulighed for at give deres mening til kende i de landespecifikke forslag til støtteberettigede projekter.
Hvad ligger der bag idéen om et budget for euroområdet?
Politiske beslutningstagere og økonomer har længe drøftet, hvorfor der i Den Økonomiske og Monetære Unions struktur ikke findes en finanspolitisk søjle – som kan anvendes til at flankere en fælles monetær politik.
I den nuværende struktur er finanspolitikken ikke en delt kompetence, men afgøres af de nationale myndigheder, som dog skal overholde de finanspolitiske regler, der er vedtaget i fællesskab.
BICC indfører et nyt særligt budgetværktøj for euroområdet. Ved at fremme konvergens og konkurrenceevne har dette instrument til formål at tilnærme euroområdets økonomier til hinanden. Dette bør gøre den monetære politik mere effektiv og derved dæmpe bekymringerne over behovet for permanente budgetoverførsler.
Hvordan skal landene finansiere dette instrument?
Instrumentet vil trække på EU's budget. Dette finansieres af bidrag fra medlemsstaterne og svarer stort set til deres respektive økonomiers størrelse.
Der vil blive indføjet en bestemmelse i forordningen, som giver de deltagende medlemmer mulighed for at finansiere instrumentet med nationale bidrag ud over EU-budgettets ressourcer i form af de såkaldte egne midler. Dette vil kræve, at der indgås en mellemstatslig aftale.
Det tekniske arbejde med dette spørgsmål fortsætter, og der vil blive truffet en endelig afgørelse i forbindelse med forhandlingerne om EU's budget.
Vil BICC blive udbetalt som tilskud eller lån eller begge dele?
Støtten vil være i form af tilskud – dvs. direkte finansielle tilskud. I omkostningsoverslaget fastsættes størrelsen af den støtte, som en medlemsstat vil modtage til et givet projekt, inden for beløbsrammen for hver medlemsstat på grundlag af fordelingsnøglen.
Hvad er forskellen mellem BICC og andre strukturfonde?
BICC skiller sig ud blandt andre af EU's budgetinstrumenter, navnlig strukturfondene, på grund af dets særlige forvaltning og fleksibilitet i forbindelse med tildeling og anvendelse af midlerne.
Instrumentets formål er at håndtere nye udfordringer, som euroområdets medlemmer står over for. Med henblik herpå vil euroområdets medlemmer årligt træffe afgørelse om, hvordan pengene skal anvendes, og give sig selv råderum til effektiv økonomisk styring.
For at styrke denne proces vil instrumentet give mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til fordelingen af midlerne mellem landene i overensstemmelse med deres prioriteter.
Alt dette står i kontrast til det flerårige EU-budget, som afsætter en stor del af det samlede budget på forhånd.
Skal landene medfinansiere?
Medlemsstaterne skal have penge på spil. Under normale omstændigheder vil de nationale regeringer dække 25 % af omkostningerne ved støtteberettigede projekter. I tilfælde af alvorlige økonomiske omstændigheder som defineret i stabilitets- og vækstpagten vil denne medfinansieringssats blive halveret.
Er der en stabiliseringsfunktion i BICC?
BICC er gearet til konvergens og konkurrenceevne. I krisetider er ressourcerne knappe, og investeringerne bærer ofte hovedbyrden. For at sikre investeringsniveauet vil de nationale medfinansieringssatser blive reduceret i tilfælde af alvorlige økonomiske omstændigheder. Dette vil være med til at støtte økonomien.
Drøftelserne om et stabiliseringsinstrument, f.eks. en fælles ordning for genforsikring af arbejdsløshed eller en fond til dårlige tider, har været i gang på teknisk plan. Men endnu er der ikke enighed om dette.
Hvordan vil BICC's penge blive fordelt?
Alle euroområdets lande vil drage fordel af BICC.
Mindst 80 % af midlerne vil blive fordelt efter land ud fra to kriterier: omvendt BNP pr. indbygger og befolkning. Intet land vil modtage mindre end 70 % af sin andel, hvilket betyder, at alle lande vil få mindst 7 ud af 10 € af deres bidrag til denne pulje tilbage.
Resten af midlerne – op til 20 % af BICC – vil blive anvendt fleksibelt til at reagere på landespecifikke udfordringer ved at støtte særligt ambitiøse reform- og investeringspakker.
Er der knyttet betingelser til disse BICC-midler?
Der er ingen BICC-specifikke politikbetingelser. De politikbetingelser, der begrænser adgangen til EU-budgetmidler, vil også gælde for BICC.
Dette betyder, at adgangen til finansiering vil afhænge af de gældende makroøkonomiske betingelser, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, og af overholdelse af de horisontale regler, der gælder for gennemførelsen af EU-budgettet (f.eks. finansforordningen).
Desuden skal medlemsstaterne opfylde forpligtelserne vedrørende gennemførelsen af de foreslåede pakker af strukturreformer og investeringer.
Hvem besluttede at oprette et BICC? Og hvornår?
Efter at euroen overvandt finanskrisen, var der enighed om behovet for at tage yderligere skridt for at gøre den mere modstandsdygtig og beskytte økonomierne yderligere mod økonomiske chok.
På denne baggrund anmodede lederne i december 2017 ministrene om at udvikle den europæiske stabilitetsmekanisme og oprette en bagstopperordning for bankafvikling og om at fuldføre bankunionen.
Under Mário Centenos formandskab havde Eurogruppen (i inklusivt format) i første halvår af 2018 en sonderende drøftelse om et budget for euroområdet på grundlag af bidrag fra Frankrig og Tyskland.
På denne baggrund skrev Mário Centeno til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, med en omfattende liste over alle åbne punkter, der var blevet nævnt under drøftelserne, og som kunne indgå i listen over reformer i euroområdet. I juni 2018 anmodede EU's ledere Eurogruppen om at arbejde på alle punkter.
I december havde Eurogruppens formand skrevet til formand Donald Tusk og fastslået, at ministrene var rede til at arbejde med "udformningen, gennemførelsen og timingen af et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne".
Som reaktion herpå anmodede lederne Eurogruppen om at definere de vigtigste elementer i BICC, der blev fremlagt og atter bekræftet af EU's ledere i juni 2019.