Audiovisuelle medietjenester

De audiovisuelle medier er underlagt reglerne for det europæiske indre marked ligesom andre varer og tjenesteydelser.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester har banet vej for et europæisk indre marked for audiovisuelle medietjenester:

• harmonisering af visse regler for levering af audiovisuelle tjenester
• fremme af leveringen af audiovisuelle medietjenester i hele EU på grundlag af oprindelseslandsprincippet
  

Direktivet om audiovisuelle medietjenester skaber grundlaget for et åbent og fair EU-marked for audiovisuelle tjenester. Direktivet regulerer både traditionel TV-transmission og nye on demand-tjenester, omend i forskelligt omfang.

Tidslinjen nedenfor giver et overblik over de aktuelle drøftelser i Rådet om ajourføringen af direktivet.

I lyset af de hastige teknologiske ændringer, udviklingen af nye forretningsmodeller og ændrede seervaner besluttede Kommissionen at modernisere direktivet og vedtog et forslag til ændring i maj 2016. De vigtigste elementer i forslaget er bl.a.:

• udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte videodelingsplatforme for at garantere mindreårige beskyttelse og beskytte mod hadefuld tale og vold
• yderligere tilpasning af reglerne for lineære og on demand-tjenester for at gøre TV mere konkurrencedygtigt i forhold til udbydere af video on demand-tjenester
• styrkelse af nationale lovgiveres uafhængighed og oprettelse af en europæisk sammenslutning af nationale tilsynsmyndigheder for at sikre bedre og mere harmoniseret gennemførelse af direktivet

Direktivet om audiovisuelle medietjenester er en del af strategien for det digitale indre marked, som sigter mod at sikre, at Europas økonomi, erhvervsliv og samfund drager fuld nytte af den nye digitale tidsalder. Markederne og teknologien udvikler sig hurtigt, og EU er nødt til at sikre, at de relevante regler kan holde trit med disse ændringer.

Over 1 mio. EU-borgere er direkte ansat i AV- og mediesektoren. AV- og mediesektoren skal tilpasses og skabe en medieramme for det 21. århundrede.

• Direktivet om audiovisuelle medietjenester 2010/13/EU
• Strategien for et digitalt indre marked (baggrundsinformation)

Oprindelseslandsprincippet

Oprindelseslandsprincippet er en hjørnesten i direktivet. Tjenesteudbyderne er kun underlagt de gældende regler i det land, hvor de er etableret. I gennemsnit er 31 % af video on demand-tjenester, der er tilgængelige i ét EU-land, etableret i et andet EU-land.

Hvorfor skal det revideres?

Siden dets vedtagelse i 2010 har det audiovisuelle medielandskab ændret sig betydeligt. Seere, og især mindreårige, bevæger sig fra traditionelt TV til onlineverdenen, men regelbyrden er meget større for TV.

Det gælder ikke kun de mere traditionelle medier, som f.eks. TV (og TV-reklamer, sponsorering, produktplacering), men også nye digitale mediepublikationer og online-tjenester. Formålet med forslaget er at dække videodelingsplatforme og video on demand (VOD) -tjenester. De sociale medier blev taget med på et senere tidspunkt i drøftelserne.

Direktivet indfører derfor fleksibilitet i det omfang, hvor begrænsninger, der kun gælder TV, ikke længere er berettigede. Samtidig sikrer det, at forbrugerne er tilstrækkelig beskyttet i on demand- og internetverdenen, og at innovationen ikke hæmmes. Idéen er at skabe balance mellem konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse.

EU i den nye digitale tidsalder

• TV-seertiden er faldende

• Unges TV-seertid er faldet med 7,5 %

• Internetvideodelen af forbrugernes internettrafik forventes at stige fra 64 % i 2014 til 80 % i 2019

Formålet med forslaget er at reagere på de hidtil usete teknologiske og markedsmæssige ændringer, som digitaliseringen med medført, for at bevare konkurrenceevnen i Europas audiovisuelle industri, og samtidig værne om de almene interesser, bl.a.:

• beskyttelse af mindreårige
• mediefrihed og -pluralisme
• kulturel mangfoldighed
• forbrugerbeskyttelse

Det indeholder de regler, der er nødvendige for at forme den teknologiske udvikling, så vi kan beskytte borgerne, og især vores børn, mod skadeligt audiovisuelt indhold, f.eks. hadefuld tale, vold og terrorisme, og samtidig bevare ytringsfriheden.

På basis af resultatet af den offentlige høring, Kommissionen har foretaget, har man indkredset følgende spørgsmål, der skal tages op i det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester:

• sikring af lige vilkår for de audiovisuelle medietjenester
• etablering af et optimalt forbrugerbeskyttelsesniveau
• beskyttelse af brugerne og forbyde hadefuld tale og forskelsbehandling
• fremme af europæisk audiovisuelt indhold
• styrkelse af det indre marked
• styrkelse af mediefrihed og -pluralisme
• adgang til information og adgang til indholdet for personer med handicap

Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA)

ERGA bringer ledere eller højtstående repræsentanter for de nationale uafhængige tilsynsmyndigheder inden for audiovisuelle tjenester sammen og rådgiver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester.

Flere oplysninger

Enigheden mellem Rådet og Europa-Parlamentet skaber balance mellem de gældende regler og behovet for reform. De nye regler:

• skaber lige vilkår for alle operatører mht. at beskytte seerne, uafhængigt af hvilken tjeneste de udbyder, og hvilken platform de bruger. Brugerne får samme beskyttelse, uanset om de ser film på traditionelt TV eller on demand-TV.
• indfører et klart ansvar for videodelingsplatforme for at forbedre beskyttelsen af mindreårige og alle brugeremod voldeligt og skadeligt indhold og hadefuld tale. EU-landene vil via deres nationale audiovisuelle reguleringsmyndigheder kunne træffe foranstaltninger over for de operatører, der ikke overholder reglerne

Et vigtigt element i de nye regler er udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte videodelingsplatforme og on demand-tjenester med det formål at:

• øge den kulturelle mangfoldighed og fremme europæisk indhold, idet udbydere af audiovisuelle on demand-medietjenester vil skulle sikre, at mindst 30 % af deres kataloger består af europæisk indhold, og at det får en passende fremtrædende plads
• frigøre ressourcer, der kan investeres i produktion af europæisk indhold, da EU-landene kan kræve et økonomisk bidrag fra udbydere af TV-tjenester og on demand-medietjenester, bl.a. også dem, der er er etableret i et andet EU-land, med undtagelser, der muligvis kan gøre livet lettere for nystartede og små virksomheder

Af andre særlige elementer i de nye regler kan nævnes:

• at forbedre samarbejdet mellem EU-landenes audiovisuelle medietjenester ved at styrke Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) og præcisere dens rolle i EU-lovgivningen
• at sikre fleksibilitet, idet EU-landene vil kunne tilpasse reglerne til de nationale forhold og endda indføre strengere regler, hvis de ønsker

• Forslag om ændring af direktiv 2010/13/EU
• Forslag om ændring af direktiv 2010/13/EU – endelig kompromistekst

I Rådet

I maj 2016 fremlagde Kommissionen sit forslag for Rådet og Europa-Parlamentet som led i sin strategi for det digitale indre marked. Forslaget har været til behandling i Rådet under flere formandskaber, og det slovakiske formandskab forelagde en statusrapport i november 2016.

I maj 2017 nåede Rådet frem til en generel indstilling, og ministrene så mest forskelligt på udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte videodelingsplatforme, bestemmelserne om jurisdiktion og fremme af europæiske programmer i on demand-tjenester. 8 EU-lande modsatte sig den generelle indstilling, hovedsagelig på grund af udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte audiovisuelt indhold på sociale medier og kvoten på 30 % europæiske programmer på on demand-tjenester og muligheden for at opkræve et økonomisk bidrag fra visse TV-selskaber.

Der har i alt været afholdt 10 trepartsmøder. Det 9. trepartsmøde, der fandt sted 26. april 2018, sikrede politisk enighed om de vigtigste uafklarede spørgsmål og banede således vej for den endelige enighed, der blev opnået på det sidste trepartsmøde 6. juni 2018.

13. juni bekræftede Coreper den endelige kompromistekst. Den endelige tekst blev sendt til Europa-Parlamentet til godkendelse og vedtagelse ved førstebehandlingen.

Rådet vedtog direktivet 6. november 2018.

Baggrund

EU's nuværende direktiv om audiovisuelle medietjenester dækker koordinering på EU-plan af den nationale lovgivning om alle audiovisuelle medier, både traditionelle TV-udsendelser og on demand-tjenester.

Kommissionen tilrettelagde en offentlig høring for at få alle interesserede parters synspunkter på, hvordan man kunne gøre Europas audiovisuelle medielandskab parat til den digitale tidsalder. Høringen fandt sted i perioden juli-september 2015.