Den almindelige lovgivningsprocedure

Hvad er den almindelige lovgivningsprocedure?

Den almindelige lovgivningsprocedure er den mest almindelige procedure, der anvendes på EU-plan til at vedtage lovgivning. Den finder anvendelse på langt de fleste af EU's politikområder.

I henhold til proceduren forhandler og vedtager EU-Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab EU-lovgivning. De er fælleslovgivere.

Hvordan bliver forslag til EU-lovgivning?

Den almindelige lovgivningsprocedure trin for trin

1. 1

   Forslag

   Europa-Kommissionen foreslår ny EU-lovgivning for Rådet og Europa-Parlamentet.

2. 2

   Gennemgang (behandling)

   Rådet og Parlamentet behandler hver især forslaget og kan ændre det. Denne gennemgang kaldes enbehandling. Der kan maksimalt være tre behandlinger i proceduren.

3. 3

   Vedtagelse

   Retsakten vedtages, hvis Rådet og Parlamentet når til enighed om den samme tekst ved en hvilken som helst behandling. Hvis der ikke opnås enighed, vedtages retsakten ikke.

Mere end 85 % af lovgivningen under den almindelige lovgivningsprocedure vedtages ved førstebehandlingens afslutning eller andenbehandlingens begyndelse.

Lovgivningsforslag

Europa-Kommissionen er ansvarlig for at foreslå ny EU-lovgivning. Dette kaldes initiativretten. Dens arbejde er styret af de politiske prioriteter, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, og som er fastsat i Kommissionens arbejdsprogram.

Kommissionen forelægger et lovgivningsforslag for Rådet og Europa-Parlamentet.

Samtidig sender den forslaget til gennemgang i de nationale parlamenter. Hvor det er relevant, sendes forslaget også til andre EU-institutioner og -organer, såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, så de kan afgive udtalelse.

Kan Rådet fremsætte lovgivningsforslag?

Selv om Kommissionen normalt udarbejder lovgivningsforslag på eget initiativ, kan Rådet, Parlamentet eller EU-borgerne (gennem et europæisk borgerinitiativ) også anmode Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag. Kommissionen beslutter derefter, om den vil tage et initiativ, og skal under alle omstændigheder begrunde sin beslutning.

Der er kun få undtagelser fra Kommissionens initiativret. På visse områder af det retlige samarbejde kan EU-medlemsstaterne f.eks. fremsætte et lovgivningsforslag, hvis det støttes af mindst en fjerdedel af alle medlemsstaterne.

Gennemgang af forslaget

Efter at have modtaget forslaget gennemgår Rådet og Parlamentet det i detaljer.

I Rådet er to forberedende organer involveret i hver behandling:

1. En arbejdsgruppe med nationale eksperter drøfter forslagets tekniske aspekter
2. Coreper (De Faste Repræsentanters Komité bestående af EU-medlemsstaternes ambassadører) behandler mere følsomme eller politiske spørgsmål

Gennem de forberedende organer arbejder Rådet på at nå til enighed om en fælles holdning til forslaget, som alle medlemsstaterne kan tilslutte sig.

Europa-Parlamentet forbereder sin holdning gennem drøftelser i sine relevante udvalg.

Førstebehandling

Europa-Parlamentet vedtager sin førstebehandlingsholdning og accepterer eller ændrer forslaget.

Rådet behandler Parlamentets andenbehandlingsholdning og kan enten:

• godkende den, hvorefter retsakten er vedtaget
• foreslå ændringer, hvorefter den ændrede tekst sendes tilbage til Parlamentet til andenbehandling

Tidsfrist: Der er ingen tidsfrist for førstebehandlingen.

Rådet kan også vedtage en generel indstilling, hvor det udstikker en politisk linje, der gør det muligt for Parlamentet at få en idé om, hvilken retning drøftelserne i Rådet går i, og som kan bidrage til at fremme forhandlingerne. Det sker normalt, inden Europa-Parlamentet vedtager sin førstebehandlingsholdning. Den generelle indstilling erstatter imidlertid ikke Rådets formelle førstebehandlingsholdning.

Dokumenter vedrørende den generelle indstilling kan, når de er offentliggjort, findes i Rådets officielle dokumentregister.

• Seneste dokumenter med generel indstilling (Rådets dokumentregister)

Andenbehandling

Hvis der ikke opnås enighed ved førstebehandlingen, fortsætter både Parlamentet og Rådet med at gennemgå hinandens holdninger.

Først gennemgår Parlamentet Rådets førstebehandlingsholdning og kan:

• godkende den: Retsakten er vedtaget
• forkaste den: Retsakten er ikke vedtaget, og proceduren afsluttes
• foreslå ændringer: Den ændrede tekst sendes tilbage til Rådet

Rådet behandler Parlamentets ændringer og kan:

• godkende alle ændringerne: Retsakten er vedtaget
• ikke godkende alle ændringerne: Forligsudvalget indkaldes

Tidsfrist: tre måneder for hver institution, som kan forlænges med én måned.

• Forligsudvalget

Forhandling af kompromiser gennem triloger

Rådet og Parlamentet kan på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren afholde uformelle møder, de såkaldte triloger, for at forsøge at bringe deres holdninger tættere på hinanden.

På trilogmøder deltager repræsentanter fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen. De kan spænde fra tekniske drøftelser mellem eksperter til politiske forhandlinger mellem ambassadører eller ministre og medlemmer af Europa-Parlamentet. På Rådets vegne leder repræsentanter for det land, der varetager det roterende formandskab for Rådet, forhandlingerne.

Enhver uformel aftale, der indgås på en trilog, skal formelt godkendes af hver institution.

Procedurens historie

Rådets og Parlamentets fælles vedtagelse af EU-lovgivning blev indført med Maastrichttraktaten (1993) under navnet den fælles beslutningsprocedure. I første omgang blev den kun anvendt på et begrænset antal områder, f.eks. det indre marked, indvandring, socialpolitik og miljø.

Anvendelsesområdet blev derefter udvidet ved:

• Amsterdamtraktaten (1999) og Nicetraktaten (2003), som udvidede proceduren til at omfatte flere politikområder
• Lissabontraktaten (2009), som gjorde den til den vigtigste beslutningsprocedure for hovedparten af EU-lovgivningen og omdøbte den til den almindelige lovgivningsprocedure

Retsgrundlag

Den almindelige lovgivningsprocedure er fastlagt i artikel 289 og 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

• Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Se også

• Typer af EU-lovgivningen
• EU Law Tracker
• Fælles håndbog for opstilling og udarbejdelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure
• Sager afsluttet efter den almindelige lovgivningsprocedure under det danske formandskab (juli – december 2025)