Forligsudvalget

Hvad er Forligsudvalget?

Efter den almindelige lovgivningsprocedure kan der indkaldes til et møde i Forligsudvalget, når Rådet ikke godkender Parlamentets ændringer til et lovgivningsforslag ved andenbehandlingen. Forligsfasen er sidste chance for at opnå enighed mellem de to fælleslovgivere.

Skabes der ikke enighed i Forligsudvalget, bliver lovgivningsforslaget ikke vedtaget.

Udvalget består af repræsentanter for de 27 medlemsstater og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er). Formandshvervet varetages i fællesskab af Parlamentets formand og det roterende formandskab for Rådet. Kommissionen deltager også i møderne og forsøger at forlige de forskellige holdninger.

Forligsudvalgets rolle er fastsat i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

• Artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

En sjældenhed i den senere tid

Siden 1999 bygger kun 9 % af den lovgivning, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, på et forlig.

Mere end 90 % af lovgivningen under den almindelige lovgivningsprocedure vedtages i øjeblikket ved førstebehandlingens afslutning eller andenbehandlingens begyndelse.

Der var ingen forligsprocedurer mellem 2014 og 2025.

I 2026 blev der for første gang i mere end ti år indkaldt til et møde i Forligsudvalget vedrørende et forslag om flypassagerers rettigheder.

Hvordan fungerer forligsproceduren?

Forligsudvalget skal indkaldes senest seks uger (eller otte, hvis der er anmodet om en fristforlængelse) efter afslutningen af andenbehandlingen af lovgivningsforslaget. Målet er at opnå enighed om et fælles udkast på grundlag af de holdninger, som de to institutioner vedtog ved andenbehandlingen.

Forligsudvalget har seks uger til at skabe enighed om et fælles udkast. Denne frist kan forlænges med højst to uger på anmodning af Parlamentet eller Rådet.

Skabes der ikke enighed inden for denne frist, bliver forslaget til lovgivning ikke vedtaget.

Hvis der opnås enighed om et fælles udkast, skal det stadig vedtages af Parlamentet og Rådet. Det sker ved tredjebehandlingen af lovgivningsforslaget. Ved denne tredjebehandling kan ordlyden i det fælles udkast ikke ændres. Begge institutioner har seks uger til at stemme om den pågældende retsakt. Denne frist kan forlænges med højst to uger.

For at blive vedtaget skal teksten opnå:

• absolut flertal i Parlamentet
• kvalificeret flertal i Rådet

Hvis enten Parlamentet eller Rådet ikke stemmer om det fælles udkast eller forkaster det inden for denne frist, bliver forslaget til lovgivning ikke vedtaget.

I så fald kan Kommissionen forelægge et nyt lovgivningsforslag om samme emne.

Se også