Beslutningsprocessen: delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Hvad er en delegeret retsakt?
En ikkelovgivningsmæssig retsakt af almengyldig karakter, som kun kan vedtages, hvis der er tale om en delegation af beføjelser i den lovgivningsmæssige retsakt.
Hvad er en gennemførelsesretsakt?
En ikkelovgivningsmæssig retsakt, der fastsætter detaljerede regler, som muliggør en ensartet gennemførelse af juridisk bindende EU-retsakter.
Hvorfor er de nødvendige?
Delegeret retsakt: Gør det muligt for Kommissionen at reagere hurtigt og fleksibelt på områder såsom:
- rejseoplysninger
- fødevare- og fodersikkerhed
- dyresundhed og -velfærd
- plantesundhed
Delegerede retsakter kan kun vedtages på grundlag af en delegation af beføjelser i en lovgivningsmæssig retsakt.
Hvordan vedtages delegerede retsakter?
De er underlagt særlige betingelser. Kommissionen udarbejder udkast til delegerede retsakter i overensstemmelse med:
- betingelserne for delegationen i den vedtagne lovgivning
- i samarbejde med eksperter, herunder fra medlemsstaterne
Trin 1: Kommissionen hører ekspertgrupper og vedtager retsakten.
Parallelt hermed: Rådet (arbejdsgruppen) og Parlamentet (det ansvarlige udvalg) behandler forslaget [2 måneder (med mulighed for forlængelse én gang)]
Mulighed 1: Der gøres ingen indsigelse
Hvis der ikke gøres indsigelse i indsigelsesperioden, træder den delegerede retsakt i kraft.
Trin 2: Kommissionen beslutter på egen hånd, om udkastet til retsakt skal vedtages under hensyntagen til udvalgets udtalelse – selv i tilfælde af en negativ udtalelse.
Mulighed 2: Der gøres indsigelse
Rådet kan gøre indsigelse gennem en afgørelse truffet med kvalificeret flertal.
Ved afstemning kan EP's plenarforsamling med et flertal af sine kompetente medlemmer gøre indsigelse.
Hvis enten Rådet eller EP gør indsigelse, kan retsakten ikke træde i kraft.
Hvordan vedtages gennemførelsesretsakter?
I langt de fleste tilfælde er det Europa-Kommissionen, der tillægges gennemførelsesbeføjelser.
Rådet tillægges dem undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde og i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 24 og 26 i TEU.
Komitologi er den procedure, der styrer Kommissionens vedtagelse af en betydelig del af gennemførelsesretsakterne.
Udvalgene består af repræsentanter for EU-landene (medlemsstaternes eksperter).
Trin 1: Udkast til gennemførelsesretsakter, som Kommissionen udarbejder, forelægges som hovedregel for komitologiudvalgene. Der findes 2 slags udvalgsprocedurer:
Rådgivningsprocedure:
Trin 1: Det rådgivende udvalg afgiver udtalelse med simpelt flertal. Udtalelsen er ikke bindende.
Trin 2: Kommissionen beslutter på egen hånd, om udkastet til retsakt skal vedtages under hensyntagen til udvalgets udtalelse – selv i tilfælde af en negativ udtalelse.
Undersøgelsesprocedure:
Trin 1: Undersøgelsesudvalget skal afgive udtalelse med kvalificeret flertal.
Mulighed 1:
Hvis udvalgets udtalelse er positiv, vedtager Kommissionen retsakten.
Mulighed 2:
Hvis udvalgets udtalelse er negativ, kan Kommissionen ikke vedtage gennemførelsesretsakten.
Mulighed 3:
Hvis der ikke afgives nogen udtalelse, kan Kommissionen vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt med undtagelse af de tilfælde, der er angivet i komitologiforordningen.
Mulighed 4:
I tilfælde af et negativt udfald af afstemningen har Kommissionen enten en måned til at forelægge udkastet til foranstaltning for appeludvalget (medlemsstaternes eksperter) eller to måneder til at forelægge en ny udgave for det samme udvalg.
Proceduren er anderledes for gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks:
Trin 1: Kommissionen vedtager, hvis dette er fastsat i basisretsakten, i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde gennemførelsesretsakten, inden den hører et udvalg.
Tidslinje: Retsakten finder anvendelse i en periode på højst seks måneder, medmindre andet er fastsat i basisretsakten.
Trin 2: Kommissionen skal høre det relevante udvalg senest 14 dage efter vedtagelsen.
Mulighed 1:
Når undersøgelsesproceduren finder anvendelse, og udvalget afgiver en negativ udtalelse, er Kommissionen forpligtet til straks at ophæve retsakten.
Seneste gennemgang: 3. februar 2025