"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Videokonference mellem forskningsministrene, 27. november 2020
Vigtigste resultater
Udveksling af synspunkter om de nye investeringsmål for forskning og udvikling (FoU) som foreslået af Europa-Kommissionen i meddelelsen "Et nyt EFR for forskning og innovation"
Forskningsministrene havde (via videokonference) en uformel udveksling af synspunkter om investeringsmålene for forskning og udvikling (FoU) som foreslået af Kommissionen i meddelelsen "Et nyt EFR for forskning og innovation" af 30. september 2020.
Forskning og innovation er afgørende for at understøtte vores økonomiers konkurrenceevne og resiliens og fremme den grønne og den digitale omstilling i Europa. Jeg arbejder på at sikre, at den europæiske forsknings- og innovationsunion kommer til at spille en ledende rolle i den internationale konkurrence om fremtidige teknologier. Det kræver flere investeringer i forskning og udvikling samt fortsatte reformer af de nationale forsknings- og innovationssystemer. Vi har brug for både kvantitet og kvalitet, når vi taler offentlige og private investeringer i forskning og udvikling, for at sikre vores fremtidige bæredygtige vækstbaserede konkurrenceevne og livskvalitet.
Anja Karliczek, Tysklands forbundsminister for uddannelse og forskning
Ministrene var generelt enige , at FoU er afgørende for EU-økonomiens konkurrenceevne, resiliens og grønne og digitale omstilling. Det gælder i endnu højere grad i krisetider som covid-19-pandemien.
Flere ministre opfordrede til at prioritere investeringer med henblik på at modernisere og opgradere Europas socioøkonomiske system for at sikre bæredygtig vækst og indhente internationale konkurrenter. For at øge de samlede investeringer i FoU er det afgørende, at der tiltrækkes flere private investeringer til sektoren.
Et antal ministre understregede betydningen af europæiske partnerskaber og programmer samt behovet for at styrke synergier mellem forskning og videregående uddannelse.
Ministrene bekræftede på ny investeringsmålet for FoU på 3 % af EU's BNP, som skal opfyldes i de kommende år.
En række ministre var bekymrede over forskellene mellem medlemsstaternes investeringer i FoU på nationalt niveau og understregede, at denne forskel skal udlignes gennem en tilnærmelse af investeringsmål, som fastsættes i fællesskab. Nogle ministre mener dog, at det er for tidligt at forpligte sig til nye investeringsmål, når de samlede negative konsekvenser af covid-19-krisen for de nationale økonomier endnu ikke er kendt.
Baggrund
I Kommissionens meddelelse "Et nyt EFR for forskning og innovation", der blev offentliggjort 30. september 2020, foreslås en række nye FoU-investeringsmål:
på ny at bekræfte investeringsmålet for FoU på 3 % af EU's BNP og opdatere det, så det afspejler EU's nye prioriteter
at nå til enighed om et nyt mål for den offentlige forskningsindsats på 1,25 % af EU's BNP, som skal opfyldes senest i 2030 gennem en koordineret indsats i EU
at nå til enighed om frivilligt at øremærke 5 % af de nationale offentlige FoU-midler til fælles programmer og europæiske partnerskaber senest i 2030
at øge de samlede investeringer i FoU med 50 % i de næste 5 år i de medlemsstater, som halter bag efter EU's gennemsnitlige FoU-investering i forhold til BNP
Forud for drøftelserne på videokonferencen 27. november havde Rådets forberedende organer udarbejdet rådskonklusioner om det europæiske forskningsrums fremtid. Rådet forventes at vedtage disse konklusioner snart ved skriftlige procedure.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
a) Status over forsknings- og innovationssager vedrørende næste flerårige finansielle ramme (navnlig Horisont Europa og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi)
På en offentlig samling orienterede formandskabet ministrene om de fremskridt, der er gjort indtil videre i forhandlingerne med Europa-Parlamentet om navnlig Horisont Europa og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Forsinkelser ved den endelige vedtagelse af aftalen om den flerårige finansielle ramme har medført tilsvarende forsinkelser for disse sager. Trepartsmøderne fortsætter i december for at nå til en politisk aftale med Europa-Parlamentet om Horisont Europa (som minimum) inden årets udgang.
b) Seneste fremskridt inden for åben videnskab: status for den europæiske åbne videnskabscloud og platformen for åben videnskabspolitik
Formandskabet og Kommissionen orienterede ministrene om status for den europæiske åbne videnskabscloud og det for nyligt afsluttede arbejde i Kommissionens rådgivende gruppe vedrørende platformen for åben videnskabspolitik. Det blev bemærket, at den europæiske åbne videnskabscloud spiller en nøglerolle i forbindelse med covid-19-krisen, idet den har fremskyndet adgangen til og delingen af forskningsdata gennem den nyoprettede europæiske covid-19-dataplatform. Kommissionens tjenestegrene er sammen med forvaltningen af den europæiske åbne videnskabscloud ved at forberede et nyt europæisk partnerskab under Horisont Europa til støtte for den europæiske åbne videnskabscloud fra og med 2021.
Platformen for åben videnskabspolitik har afsluttet sit andet mandat fra maj 2018 til maj 2020. Det havde fokuseret på de udfordrende områder i forbindelse med et belønnings- og incitamentsystem for åben videnskab, borgerdrevet videnskab og indikatorer for forskeres engagement.
c) Europæiske institutionaliserede partnerskaber: status
Kommissionen orienterede kort ministrene om status for den kommende pakke af lovgivningsforslag vedrørende europæiske institutionaliserede partnerskaber (f.eks. offentlig-private partnerskaber indgået på grundlag af artikel 187 i TEUF og offentlig-offentlige partnerskaber indgået på grundlag af artikel 185 i TEUF).
Kommissionen er tæt på at færdiggøre følgende to lovgivningsforslag:
et forslag til Rådets forordning om oprettelse af ni fællesforetagender (på grundlag af artikel 187 i TEUF) i forbindelse med Horisont Europa – en enkelt basisretsakt
et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om metrologipartnerskabet (på grundlag af artikel 185 i TEUF)
d) Seneste fælles videnskabelige udtalelse om forbedring af pandemiberedskab og -håndtering
Kommissionen aflagde rapport om den seneste videnskabelige udtalelse fra en ekspertgruppe (bestående af Kommissionens gruppe af ledende videnskabelige rådgivere, Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi og professor Peter Piot i hans egenskab af særlig rådgiver for Kommissionens formand) vedrørende pandemiberedskab og -håndtering. Udtalelsen indeholder en række anbefalinger, som skal:
forebygge og foregribe begyndende pandemier
forbedre koordinering på tværs af medlemsstater og internationalt
styrke beredskabs- og krisestyringssystemer
opretholde de grundlæggende rettigheder og styrke den sociale retfærdighed
finde solidaritetsbaserede og bæredygtige levemåder
Det kommende portugisiske formandskab for Rådet fremlagde sine prioriteter inden for forskning og innovation for første halvår af 2021. Arbejdet vil fokusere på to hovedmål, nemlig at forberede en resilient genopretning gennem et fornyet europæisk forskningsrum og at gå foran i den grønne og den digitale omstilling baseret på FoI.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.