En fælles asylprocedure

Strømlining af asylproceduren

For at harmonisere EU-asylprocedurerne vil den ændrede forordning erstatte asylproceduredirektivet. Blandt andet vil de reviderede regler:

indføre obligatoriske grænseprocedurer for hurtigt at vurdere ved EU's ydre grænser, om ansøgninger er grundløse eller uantagelige
fastsætte standarder for asylansøgeres rettigheder og forpligtelser
forhindre misbrug af systemet ved at fastlægge klare procedurer

Grænseprocedure

Asylprocedureforordningen indfører en obligatorisk grænseprocedure for visse kategorier af ansøgere med henblik på en hurtig vurdering ved EU's ydre grænser af, om ansøgninger er grundløse eller uantagelige.

Personer, der er omfattet af grænseproceduren ved asyl, må ikke rejse ind på medlemsstatens område.

Centrale aspekter af grænseproceduren:

Den indfører en obligatorisk grænseprocedure for personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, som vildleder myndighederne ved at afgive falske oplysninger eller tilbageholde oplysninger, eller som kommer fra lande med en lav anerkendelsesprocent.

Den etablerer en tilstrækkelig kapacitet i hver medlemsstat med hensyn til modtagelse og menneskelige ressourcer til på et givet tidspunkt at behandle et fastsat antal ansøgninger som led i grænseproceduren. På EU-plan er denne tilstrækkelige kapacitet blevet fastsat til 30 000.

Hver medlemsstats tilstrækkelige kapacitet vil blive etableret på grundlag af en formel, der tager hensyn til:

antallet af irregulære grænsepassager
indrejser efter eftersøgnings- og redningsoperationer
nægtelse af indrejse over en treårig periode

Yderligere centrale aspekter af grænseproceduren er:

Den indfører et prioriteringssystem til prioritering af, hvem der bør være omfattet af grænseproceduren, dvs. ansøgere, der har større udsigt til at blive sendt tilbage, som udgør en sikkerhedsrisiko, eller som ikke er mindreårige eller familiemedlemmer. Når grænseproceduren anvendes på sidstnævnte kategori, bør behandlingen af deres ansøgninger prioriteres.

Den indeholder også undtagelser fra grænseproceduren, f.eks. for mindreårige, der ikke udgør en sikkerhedsrisiko, eller hvor den nødvendige støtte ikke kan ydes til ansøgere med særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov.

Og endelig forpligter den medlemsstaterne til at oprette en mekanisme til overvågning af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseproceduren.

Asylansøgeres rettigheder og forpligtelser

Den reviderede asylprocedureforordning strømliner ikke alene de proceduremæssige ordninger, men fastsætter også standarder for asylansøgeres rettigheder og forpligtelser, f.eks.:

proceduremæssige garantier, der sikrer ansøgernes rettigheder, bl.a. ved at give dem tilstrækkelige og rettidige oplysninger, der giver dem mulighed for at blive hørt under en personlig samtale og få adgang til tolkning
ret til gratis juridisk rådgivning for alle ansøgere under den administrative procedure samt til gratis juridisk bistand og repræsentation under klageproceduren
større opmærksomhed på sårbare personer med særlige proceduremæssige behov såsom uledsagede mindreårige

proceduremæssige garantier

gratis juridisk rådgivning

større opmærksomhed på sårbare personer

Begreber om sikre lande

Forordningen om asylprocedurer fastsætter også harmoniserede regler for etablering af sikre lande, dvs. lande, der generelt ikke skaber behov for beskyttelse, eller hvor asylansøgere ikke er i fare. Hvorvidt et tredjeland sikrer effektiv beskyttelse, afhænger af kriterier, f.eks.:

ret til at forblive på tredjelandets område
adgang til tilstrækkelige subsistensmidler til at opretholde en passende levestandard i forhold til den generelle situation i tredjelandet
adgang til lægebehandling og absolut nødvendig behandling af sygdomme på de betingelser, der generelt gør sig gældende i tredjelandet
uddannelse på de betingelser, der generelt gør sig gældende i tredjelandet
effektiv beskyttelse, som forbliver tilgængelig, indtil der kan findes en varig løsning

Arbejdet med migrations- og asylpagten

20. december 2023 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om denne vigtige lovgivning, der fastlægger de procedurer, der skal følges, samt mange andre sager i migrations- og asylpagten.

8. februar 2024 godkendte EU-medlemsstaternes repræsentanter aftalen fra december samt tre forordninger, som Rådet og Parlamentet var blevet enige om i 2022.

Der blev også vedtaget en forordning om tilbagesendelse ved grænsen, så pagten kan finde anvendelse i de europæiske lande, der har forskellige Schengenregler.

Rådet vedtog 14. maj 2024 EU's pagt om migration og asyl.

Se også

Migrations- og asylpagten