En fælles asylprocedure
Den fælles EU-asylprocedureforordning fastsætter regler, der skal sikre, at afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse træffes retfærdigt og effektivt.
Strømlining af asylproceduren
For at harmonisere EU-asylprocedurerne vil den ændrede forordning erstatte asylproceduredirektivet. Blandt andet vil de reviderede regler:
- indføre obligatoriske grænseprocedurer for hurtigt at vurdere ved EU's ydre grænser, om ansøgninger er grundløse eller uantagelige
- fastsætte standarder for asylansøgeres rettigheder og forpligtelser
- forhindre misbrug af systemet ved at fastlægge klare procedurer
Grænseprocedure
Asylprocedureforordningen indfører en obligatorisk grænseprocedure for visse kategorier af ansøgere med henblik på en hurtig vurdering ved EU's ydre grænser af, om ansøgninger er grundløse eller uantagelige.
Personer, der er omfattet af grænseproceduren ved asyl, må ikke rejse ind på medlemsstatens område.
Centrale aspekter af grænseproceduren:
Den indfører en obligatorisk grænseprocedure for personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, som vildleder myndighederne ved at afgive falske oplysninger eller tilbageholde oplysninger, eller som kommer fra lande med en lav anerkendelsesprocent.
Den etablerer en tilstrækkelig kapacitet i hver medlemsstat med hensyn til modtagelse og menneskelige ressourcer til på et givet tidspunkt at behandle et fastsat antal ansøgninger som led i grænseproceduren. På EU-plan er denne tilstrækkelige kapacitet blevet fastsat til 30 000.
Hver medlemsstats tilstrækkelige kapacitet vil blive etableret på grundlag af en formel, der tager hensyn til:
- antallet af irregulære grænsepassager
- indrejser efter eftersøgnings- og redningsoperationer
- nægtelse af indrejse over en treårig periode
Yderligere centrale aspekter af grænseproceduren er:
Den indfører et prioriteringssystem til prioritering af, hvem der bør være omfattet af grænseproceduren, dvs. ansøgere, der har større udsigt til at blive sendt tilbage, som udgør en sikkerhedsrisiko, eller som ikke er mindreårige eller familiemedlemmer. Når grænseproceduren anvendes på sidstnævnte kategori, bør behandlingen af deres ansøgninger prioriteres.
Den indeholder også undtagelser fra grænseproceduren, f.eks. for mindreårige, der ikke udgør en sikkerhedsrisiko, eller hvor den nødvendige støtte ikke kan ydes til ansøgere med særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov.
Og endelig forpligter den medlemsstaterne til at oprette en mekanisme til overvågning af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseproceduren.
Asylansøgeres rettigheder og forpligtelser
Den reviderede asylprocedureforordning strømliner ikke alene de proceduremæssige ordninger, men fastsætter også standarder for asylansøgeres rettigheder og forpligtelser, f.eks.:
- proceduremæssige garantier, der sikrer ansøgernes rettigheder, bl.a. ved at give dem tilstrækkelige og rettidige oplysninger, der giver dem mulighed for at blive hørt under en personlig samtale og få adgang til tolkning
- ret til gratis juridisk rådgivning for alle ansøgere under den administrative procedure samt til gratis juridisk bistand og repræsentation under klageproceduren
- større opmærksomhed på sårbare personer med særlige proceduremæssige behov såsom uledsagede mindreårige
proceduremæssige garantier
gratis juridisk rådgivning
større opmærksomhed på sårbare personer
Begreber om sikre lande
Forordningen om asylprocedurer fastsætter også harmoniserede regler for etablering af sikre lande, dvs. lande, der generelt ikke skaber behov for beskyttelse, eller hvor asylansøgere ikke er i fare. Hvorvidt et tredjeland sikrer effektiv beskyttelse, afhænger af kriterier, f.eks.:
- ret til at forblive på tredjelandets område
- adgang til tilstrækkelige subsistensmidler til at opretholde en passende levestandard i forhold til den generelle situation i tredjelandet
- adgang til lægebehandling og absolut nødvendig behandling af sygdomme på de betingelser, der generelt gør sig gældende i tredjelandet
- uddannelse på de betingelser, der generelt gør sig gældende i tredjelandet
- effektiv beskyttelse, som forbliver tilgængelig, indtil der kan findes en varig løsning
Arbejdet med migrations- og asylpagten
20. december 2023 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om denne vigtige lovgivning, der fastlægger de procedurer, der skal følges, samt mange andre sager i migrations- og asylpagten.
8. februar 2024 godkendte EU-medlemsstaternes repræsentanter aftalen fra december samt tre forordninger, som Rådet og Parlamentet var blevet enige om i 2022.
Der blev også vedtaget en forordning om tilbagesendelse ved grænsen, så pagten kan finde anvendelse i de europæiske lande, der har forskellige Schengenregler.
Rådet vedtog 14. maj 2024 EU's pagt om migration og asyl.
- Migrationspolitik: Rådet når til enighed om centrale asyl- og migrationsforordninger (pressemeddelelse, 8. juni 2023)
- Rådet og Europa-Parlamentet når et gennembrud i reformen af EU's asyl- og migrationssystem (pressemeddelelse, 20. december 2023)
- Asyl- og migrationsreform: EU-medlemsstaternes repræsentanter giver grønt lys til aftale med Europa-Parlamentet (pressemeddelelse, 8. februar 2024)
- Rådet vedtager EU's pagt om migration og asyl (pressemeddelelse, 14. maj 2024)
Se også
Seneste gennemgang: 19. februar 2025