Geoblokering: åbning af e-handelen i EU
Geoblokering er en forskelsbehandling, som forhindrer e-kunder i at få adgang til og købe varer eller tjenesteydelser fra et websted, der er baseret i et andet EU-land. For at fjerne denne forhindring indfører EU en forordning om geoblokering.
27. februar 2018 vedtog Rådet forordningen om at forbyde ubegrundet geoblokering på det indre marked.
"Stop for geoblokering betyder et bredere udvalg, bedre tilbud for forbrugerne og flere muligheder for virksomhederne", sagde Lilyana Pavlova, minister for det bulgarske formandskab for EU-Rådet.
Forordningen skal fjerne forskelsbehandling på grundlag af:
- kundernes nationalitet
- bopæl
- hjemsted
Forbuddet mod geoblokering er en vigtig del af strategien for et digitalt indre marked.
Når forordningen om geoblokering træder i kraft, vil den supplere andre skelsættende resultater som f.eks. afskaffelsen af roamingtakster for mobiltelefoner og indførelsen af grænseoverskridende portabilitet af onlineabonnementer.
Geo-blocking in the EU (Infografik)
Hvorfor er det nødvendigt?
På nuværende tidspunkt er det kun 15 % af europæerne, der køber varer hos onlinebutikker i et andet EU-land. En af årsagerne er netop denne geoblokeringspraksis.
Forordningen om geoblokering vil fjerne sådanne restriktioner og åbne e-handelen til gavn for både forbrugere og virksomheder.
Den vil desuden forhindre forskelsbehandling for forbrugere og virksomheder, hvad angår adgang til priser, salgs- eller betalingsbetingelser, når de køber varer og tjenesteydelser i et andet EU-land.
Stop for ubegrundet geoblokering vil i høj grad øge valgmulighederne for borgerne, når de handler på nettet, og give e-handlen et kraftigt boost. Forbrugerne vil kunne shoppe rundt efter de bedste tilbud på det indre marked. Kadri Simson, Estlands økonomi- og infrastrukturminister
I detaljer
Lige adgang til varer og tjenesteydelser
I henhold til de nye regler vil erhvervsaktører ikke kunne forskelsbehandle kunderne med hensyn til generelle vilkår og betingelser – inkl. priser – i 3 tilfælde:
- varer, som enten leveres i et EU-land, som erhvervsaktøren tilbyder levering til, eller som afhentes på et sted, som er aftalt med kunden
- elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloudtjenester, datalagring og webhosting
- tjenesteydelser såsom hotelophold og biludlejning, som kunderne modtager i det land, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed
Betalingstransaktioner
Uberettiget forskelsbehandling af kunderne for så vidt angår betalingsmåder vil være forbudt.
Erhvervsaktører vil derfor ikke kunne anvende forskellige betalingsbetingelser for kunder på grund af nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Adgang til netbutikker
Erhvervsaktører vil ikke kunne blokere for eller begrænse kunders adgang til deres onlinegrænseflade på grund af nationalitet eller bopæl.
En erhvervsaktør vil skulle give en klar begrundelse, hvis vedkommende blokerer for eller begrænser adgangen eller omdirigerer kunder til en anden version af en onlinegrænseflade.
Passivt salg
Generelt vil den nye forordning have forrang i tilfælde af konflikt med konkurrencelovgivningen. Leverandørers ret til at pålægge begrænsninger på aktivt salg vil dog ikke blive berørt.
EU's konkurrencelovgivning skelner mellem passivt salg (når der er tale om salg som følge af uopfordrede bestillinger) og aktivt salg (når forhandlere aktivt henvender sig til kunderne).
Begrænsninger af passivt salg anses generelt for at være en overtrædelse af konkurrencelovgivningen, hvorimod begrænsninger af aktivt salg er en almindelig praksis, som hører under den kommercielle frihed.
Undtagelser
Tjenester med forbindelse til ophavsretligt beskyttet indhold eller ophavsretligt beskyttede værker i ikkefysisk form såsom musikstreamingtjenester og e-bøger vil ikke være omfattet af forordningens anvendelsesområde. Men dette vil blive taget op til overvejelse af Europa-Kommissionen.
Andre tjenesteydelser som f.eks. finansielle og audiovisuelle ydelser, transport, sundhedspleje og sociale ydelser vil heller ikke være omfattet.
I modsætning til prisdiskriminering vil prisdifferentiering ikke være forbudt. Erhvervsaktører kan således frit tilbyde forskellige generelle betingelser, bl.a. priser, og sigte mod bestemte kundegrupper i bestemte områder.
Desuden vil erhvervsaktører ikke være forpligtet til at levere varer til kunder uden for det EU-land, som de tilbyder levering i.
Formål: et reelt indre marked
Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte i maj 2016 et forslag om geoblokering. Det blev forelagt sammen med supplerende lovgivningsmæssige forslag om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og en revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Formålet med disse initiativer var at bevæge sig hen imod integrationen i et reelt indre marked.
Det Europæiske Råd forlangte 22.-23. juni 2017, at strategien for et digitalt indre marked "gennemføres i alle enkeltheder". EU's ledere bemærkede, at dette vil gøre det muligt for Den Europæiske Union at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som den "fjerde industrielle revolution" skaber.
Ikrafttræden
Rådet vedtog forordningen om geoblokering i februar 2018 efter den endelige enighed herom i november 2017. Forordningen ventes offentliggjort i EU-Tidende.
Den finder anvendelse 9 måneder efter offentliggørelsen.
Revisionsklausul
2 år efter de nye reglers ikrafttræden foretager Kommissionen en første evaluering af deres virkninger på det indre marked.
Evalueringen vil omfatte en eventuel anvendelse af de nye regler på visse elektronisk leverede tjenester, der tilbyder ophavsretligt beskyttet indhold, f.eks. musik, der kan downloades, e-bøger, software og onlinespil.