Skip to content

Reaktion på migrationskrisen og force majeure-situationer

I krisesituationer og under ekstraordinære omstændigheder kan medlemsstaterne undtages fra visse regler og anmode om solidaritets- og støtteforanstaltninger. Disse er skitseret i nye regler.

Reaktion på krisesituationer

Den nye forordning om krisesituationer og force majeure fastsætter passende procedureregler, undtagelser og en hurtig udløsning af solidaritetsmekanismer for at kunne reagere på krisesituationer som f.eks. migrationskrisen i 2015.

De irregulære indrejser i EU er faldet betydeligt, siden migrationskrisen toppede i 2015.

Tekstudgave

De samlede irregulære indrejser til EU er faldet fra 1,04 millioner i 2015 til 0,28 millioner i 2023.

Fordelingen pr. migrationsrute i 2024 er som følger:

  • den østlige rute: 3 995 indrejser
  • den centrale rute: 1 533 indrejser
  • de vestlige ruter: 8 067 indrejser

Det nye instrument vil omfatte;massetilstrømning;af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til et EU-land på en sådan skala og af en sådan karakter, at det vil:

  • sætte en medlemsstats asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion
  • sandsynligvis have alvorlige konsekvenser for, hvordan det fælles europæiske asylsystem og EU's migrationsforvaltningssystem fungerer

Medlemsstaterne vil kunne undtages fra visse regler, f.eks. vedrørende registrering af asylansøgninger eller grænseproceduren ved asyl.De nye regler gælder i situationer:

  • der involverer massetilstrømning af flygtninge til en eller flere medlemsstater
  • hvor migranter bruges som våben til politiske formål for at overvælde kapaciteten i og destabilisere bestemmelsesmedlemsstaten
  • med force majeure såsom en pandemi som covid-19-krisen eller en naturkatastrofe



Disse ekstraordinære foranstaltninger samt anden solidaritetsstøtte kræver først Rådets godkendelse.

Foranstaltninger

Når en medlemsstat står over for en af de situationer, der er beskrevet ovenfor, kan den pågældende medlemsstat anmode om godkendelse til at anvende undtagelser fra de fælles procedurer eller til at drage fordel af solidaritetsforanstaltninger.

Kommissionen vil analysere situationen og, hvis den bekræftes, vedtager Kommissionen en gennemførelsesafgørelse om krisesituationen eller force majeure-situationen. Kommissionen kan også foreslå en gennemførelsesafgørelse fra Rådet.

Når Rådet har vedtaget afgørelsen, kan de relevante undtagelser anvendes, og medlemsstaten kan drage fordel af relevante solidaritetsforanstaltninger. Kommissionen har ikke alene til opgave at overvåge og gennemgå situationen, men kan også foreslå at ophæve eller forlænge Rådets gennemførelsesafgørelse. De indførte foranstaltninger vil vare i en periode på tre måneder, der kan forlænges til højst 12 måneder.

Tidsfrister

For at lette presset på et EU-land, der oplever en massetilstrømning af asylansøgere, gennemføres følgende undtagelser fra tidsfristerne.

Visse perioder kan forlænges, f.eks. for:

Et dokument og et stempelikon.

registrering af ansøgninger om international beskyttelse til fire uger

Et grænsebomikon.

afslutning af grænseproceduren med yderligere seks uger

Et dokument med indeholdte flueben og et advarselsikon i form af en klokke.

fremsendelse af anmodninger og meddelelser og tilbagetagelse af personer, som den kriseramte medlemsstat er ansvarlig for, men som findes i en anden medlemsstat

Undtagelser

Som en yderligere undtagelse i krisesituationer giver de nye foranstaltninger medlemsstaterne mulighed for at:

  • ændre kriterierne for grænseproceduren enten for at reducere antallet af ansøgninger, der behandles ved grænsen, eller for at udvide anvendelsen af grænseproceduren, således at alle ansøgninger behandles ved grænsen, idet der fastsættes særlige garantier for sårbare grupper
  • blive fritaget for deres forpligtelse til at tilbagetage asylansøgere, som de er ansvarlige for, fra et andet EU-land (påkrævet under normale omstændigheder)

Solidaritets- og støtteforanstaltninger

En medlemsstat, der står over for en krisesituation, kan anmode om solidaritetsbidrag fra andre EU-lande. Disse bidrag svarer til dem, der blev aftalt i den nye forordning om asylforvaltning og migrationsstyring:

En globus med pile, et person- og et stedikon.

omfordeling af asylansøgere og personer med international beskyttelse

En hånd, der lægger penge i en anden hånd, et ikon.

finansielle bidrag, bl.a. i tredjelande

To mænd læser et dokument, et ikon.

alternative solidaritetsforanstaltninger såsom kapacitetsopbygning eller udsendelse af personale

Det overordnede mål med disse foranstaltninger er at sikre, at ingen medlemsstat påtager sig et uforholdsmæssigt stort ansvar, og at alle medlemsstater løbende bidrager til solidaritet.

Kun hvis omfordelingsforanstaltningerne ikke dækker alle en medlemsstats behov, bliver ansvarskompensation obligatorisk, hvorved en støttemedlemsstat påtager sig ansvaret for at behandle asylansøgninger fra personer, der befinder sig på dens område, men som normalt burde tilbagetages af den medlemsstat, der befinder sig i en krisesituation. Da alle behov skal dækkes i krisesituationer, kan en given medlemsstat være nødt til at bidrage mere end sin rimelige andel, men i så fald vil den pågældende medlemsstat være berettiget til at få dækket dette på et senere tidspunkt.

I krisetider er EU- solidaritetskoordinatorens rolle at støtte omfordelinger og fremme en beredskabskultur blandt medlemsstaterne.

Fremskyndet procedure

Når store grupper af ansøgere ankommer fra et bestemt oprindelsesland eller en bestemt oprindelsesregion og sandsynligvis har behov for beskyttelse, kan Kommissionen vedtage en henstilling om anvendelse af en fremskyndet procedure.

Denne procedure gør det muligt at udelade den personlige samtale og bør afsluttes på mindre end fire uger.

Arbejdet med migrations- og asylpagten

Medlemsstaterne nåede 4. oktober 2023 til enighed om deres forhandlingsmandat til en forordning om krisesituationer, herunder instrumentalisering af migration, og force majeure på migrations- og asylområdet.

20. december 2023 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om denne nye lovgivning med henblik på ekstraordinære omstændigheder samt mange andre sager i migrations- og asylpagten.

8. februar 2024 godkendte EU-medlemsstaternes repræsentanter aftalen, der blev indgået om de forskellige lovgivningsmæssige retsakter i december samt de tre retsakter, som Rådet og Parlamentet tidligere var blevet enige om i 2022. Medlemsstaternes repræsentanter godkendte også en opdateret forordning om tilbagesendelse ved grænsen.

Rådet vedtog 14. maj 2024 EU's pagt om migration og asyl.

Seneste gennemgang: 10. oktober 2025