Skip to content

Jernbanetransportpolitik

EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at udvikle et bedre forbundet, sikkert og bæredygtigt jernbanenet.

EU har et af de mest finmaskede jernbanenet i verden, men de nationale jernbanesystemer i EU varierer.

Processen med at forbedre kompatibiliteten mellem EU-medlemsstaternes nationale jernbanesystemer begyndte i 1990'erne med det slutmål at udvikle et effektivt og konkurrencedygtigt EU-dækkende jernbanenet – det fælles europæiske jernbaneområde.

Jernbanepolitikken er en del af EU's transportpolitik, som sigter mod at opnå forbundet, bæredygtig, inklusiv, sikker og tryg mobilitet i hele EU.

Nogle tal om jernbanetransport i EU

5,1 % af passagermobiliteten i EU foregår med jernbane (Europa-Kommissionen, 2020).

Kun 0,4 % af EU's drivhusgasemissioner fra transport stammer fra jernbanetransport, hvilket gør den til et miljøvenligt transportmiddel.

Kun 1,9 % af EU's energiforbrug på transportområdet kan tilskrives jernbanetransport.

Jernbanepolitikken kort fortalt

Der har i årenes løb været en række udfordringer i forbindelse med udvidelsen og harmoniseringen af EU's jernbanesektor, som har forsinket EU-integrationsprocessen i sektoren. Dette skyldes:

  • traditionel fragmentering af de europæiske jernbaner som følge af komplekse fritstående nationale systemer
  • lav effektivitet, fleksibilitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesten, navnlig for fragt

Disse udfordringer har forhindret en yderligere vækst i jernbanesektorens andel af Europas mobilitetslandskab på trods af forbrugernes efterspørgsel og jernbanetransportens potentiale til at være en klimavenlig løsning.

For at styrke EU's jernbanepolitik har EU i de seneste år vedtaget fire jernbanepakker, som sigter mod at:

  • åbne jernbanemarkedet for konkurrence
  • øge interoperabiliteten mellem de nationale jernbanesystemer
  • fastlægge en ramme for et fælles europæisk jernbaneområde

De fire lovgivningspakker blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet mellem 2001 og 2016. De omfatter fælles bestemmelser om:

  • liberalisering af jernbanemarkedet
  • udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og certificering af lokomotivførere
  • sikkerhedskrav
  • oprettelse af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og jernbanemyndigheder i hver medlemsstat
  • jernbanepassagerers rettigheder

Fjerde og sidste jernbanepakke, der omfatter seks lovgivningsmæssige retsakter og fokuserer på de sidste elementer i åbningen af jernbanemarkedet og styrkelsen af dets konkurrenceevne, trådte i kraft i 2021.

Det fælles europæiske jernbaneområde

Det fælles europæiske jernbaneområde er et EU-dækkende system af jernbanenet, som muliggør en udvidelse af jernbanesektoren baseret på konkurrence, teknisk harmonisering og fælles udvikling af grænseoverskridende forbindelser ved at:

  • åbne og omstrukturere jernbanemarkedet
  • øge konkurrenceevnen og skabe lige vilkår for jernbaneselskaber
  • udvikle infrastruktur for at sikre interoperabilitet
  • gøre infrastrukturens anvendelse og sikkerhed mere effektiv
  • sikre forbrugerne rimelige priser

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

I en bredere sammenhæng med EU's transportpolitik, herunder jernbanetransport, har det transeuropæiske transportnet (TEN-T) til formål at skabe et net af ni hovedkorridorer, der forbinder jernbanelinjer med veje, indre vandveje, søveje, havne og lufthavne i hele EU. Målene er at:

  • forbinde EU-landene for at lette grænseoverskridende transport af mennesker og leverancer
  • bidrage til territorial samhørighed
  • sikre interkonnektivitet mellem transportformer
  • støtte overgangen til bæredygtig transport

Der foretages i øjeblikket en revision af TEN-T-reglerne. Rådet og Parlamentet nåede til foreløbig enighed om den reviderede TEN-T-forordning i december 2023.

Bæredygtig og intelligent mobilitet

Som led i den europæiske grønne pagt fremlagde Europa-Kommissionen sin strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet i december 2020. Strategien skitserer EU's mål for transportsektoren i de kommende årtier: at gøre mobilitet grøn, intelligent og modstandsdygtig. For jernbanesektoren opfordrer strategien til en fordobling af højhastighedsjernbanetrafikken inden 2030 i EU.

Rådet vedtog i juni 2021 konklusioner om dette emne. Rådet hilste Kommissionens strategi velkommen og tilsluttede sig dens ambitiøse vision for transportsektoren og sektorens bidrag til bæredygtighed i de kommende år og årtier.

Rådet vedtog i juni 2021 konklusioner om jernbaner. EU's ministre fremhævede behovet for at videreudvikle jernbanetransporten for både passagerer og gods i EU. De påpegede også, at det er vigtigt at styrke jernbanernes modstandsdygtighed i en krisesituation og fortsat investere i interoperabilitet mellem de nationale systemer og forbedret konnektivitet.

Connecting Europe-faciliteten

EU's jernbanepolitik støttes af en række finansieringsprogrammer, bl.a. Connecting Europe-faciliteten, som finansierer strategiske investeringsprojekter inden for transport, digitalisering og energi.

Forordningen finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021. Transportsektoren vil modtage størstedelen af midlerne (ca. 25 mia. € af 33 mia. €), hvoraf langt størstedelen vil blive øremærket til jernbanetransport.

Det europæiske år for jernbanetransport

2021 blev af EU udpeget til det europæiske år for jernbanetransport – et initiativ, der skulle fremme jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ og sikker løsning for mobilitet i Europa.

I forbindelse med det europæiske år for jernbanetransport afholdt det portugisiske formandskab for Rådet og Generalsekretariatet for Rådet en onlinekonference om jernbanegodstransport.

I juli 2023 fremlagde Kommissionen et forslag om nye foranstaltninger til bedre styring og samordning af europæisk jernbanetrafik. Forslaget drøftes i øjeblikket i Rådet.

Se også

Emner