EU's handelspolitik
EU vedtager lovgivning om handel og forhandler og indgår internationale aftaler om handelsspørgsmål med tredjelande gennem sin handelspolitik.
Hvad er EU's handelspolitik?
Handelspolitik hører under EU's enekompetence. Det betyder, at det er EU, og ikke medlemsstaterne, der lovgiver om handelsspørgsmål og indgår internationale handelsaftaler.
Ved at stå sammen og tale med én stemme på den internationale scene i stedet for at forfølge flere forskellige handelsstrategier står EU stærkere, når det drejer sig om international handel.
EU forvalter handelsforbindelserne med tredjelande gennem handelsaftaler. De har til formål at skabe bedre handelsmuligheder og overvinde handelsbarrierer.
Handelen med varer og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge bæredygtig vækst og skabe arbejdspladser. Over 30 millioner arbejdspladser i EU er afhængige af eksporten til lande uden for EU. 90 % af den globale vækst forventes at foregå uden for Europas grænser. Dermed er handel en drivkraft for vækst og en vigtig prioritet for EU.
Rådet ønsker et stærkt, regelbaseret multilateralt handelssystem. En ansvarlig EU-handelspolitik ledsages af en høj grad af gennemsigtighed og effektiv kommunikation med borgerne om fordelene og udfordringerne i forbindelse med handel på åbne markeder.
Fair og retfærdig handel
Den Europæiske Union ønsker at sikre en loyal og retfærdig samhandel med tredjelande.
Derfor har EU arbejdet på en grundlæggende reform af vigtige handelsrelaterede regler de seneste år. De vigtigste områder, der er omfattet af denne reform, er:
- bekæmpelse af tvang
- udenlandske direkte investeringer (UDI)
- bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
- antidumping
- defensive handelsinstrumenter
Formålet med EU's lovgivningsinitiativer er at beskytte EU's producenter og virksomheder mod de potentielle skader, som visse former for udenlandsk handelspraksis kan føre med sig.
Foranstaltninger til bekæmpelse af tvang
23. oktober 2023 vedtog Rådet sit nye instrument til bekæmpelse af tvang. Dette værktøj har til formål at beskytte EU og medlemsstaterne mod økonomisk tvang fra tredjelande, der anvender tiltag, der berører handel eller investeringer.
De modforanstaltninger, der kan anvendes over for tredjelande som reaktion på økonomisk tvang, er bl.a. indførelse af handelsrestriktioner, f.eks. i form af:
- forhøjet told
- import- eller eksportlicenser
- restriktioner inden for tjenesteydelser, adgang til udenlandske direkte investeringer eller offentlige indkøb
Instrumentet til bekæmpelse af tvang er udformet til at kunne nedtrappe og tilskynde til ophør af tvangsforanstaltninger gennem dialog. Eventuelle modforanstaltninger truffet af EU anvendes kun som en sidste udvej.
Screening af udenlandske direkte investeringer
5. marts 2019 vedtog Rådet en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Den trådte i kraft i oktober 2020.
På grund af den høje grad af integration inden for EU kan udenlandske direkte investeringer i én medlemsstat udgøre en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i en anden medlemsstat eller i hele EU.
De nye regler om udenlandske direkte investeringer gør det muligt for EU at identificere nye udfordringer og reagere i overensstemmelse hermed. Den nye ramme:
- skaber derfor en samarbejdsmekanisme, inden for hvilken medlemsstaterne og Europa-Kommissionen kan udveksle oplysninger og gøre opmærksom på problemer i forbindelse med specifikke investeringer.
- giver Europa-Kommissionen mulighed for at afgive udtalelser, når en investering truer sikkerheden eller den offentlige orden i mere end én medlemsstat
- tilskynder til internationalt samarbejde om screening af investeringer, bl.a. udveksling af erfaringer, bedste praksis og oplysninger om spørgsmål af fælles interesse
- fastsætter visse krav for medlemsstater, der ønsker at opretholde eller vedtage en screeningmekanisme på nationalt plan
I januar 2024 foreslog Kommissionen en revision af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer for at afhjælpe eksisterende mangler og gøre instrumentet mere effektivt.
Dette forslag til revision bygger på Kommissionens og medlemsstaternes erfaringer med at gennemgå over 1 200 FDI-transaktioner i løbet af de seneste tre år i henhold til den eksisterende forordning om screening af udenlandske direkte investeringer.
Horisontale bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
28. januar 2019 vedtog Rådet en forordning, der gør det muligt at anvende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med handelsaftaler.
Forordningen omfatter frihandelsaftalerne mellem EU og Japan, EU og Singapore og EU og Vietnam. Andre handelsaftaler kan føjes til anvendelsesområdet.
Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, der er knyttet til handelsaftaler, gør det muligt midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencer.
Inden dette initiativ blev denne mekanisme foreslået særskilt i hver enkelt handelsaftale.
Med initiativet er disse foranstaltninger underlagt en sammenhængende "horisontal ramme", som indgår i nye handelsaftaler.
Antidumping
4. december 2017 vedtog Rådet nye regler, der skal være med til at beskytte EU mod urimelig handelspraksis. De trådte i kraft 20. december 2017.
De ajourførte EU-antidumpingregler gælder i de situationer, hvor prisen på importerede produkter nedsættes kunstigt ved statslig indgriben.
Den retlige ramme afskaffer den tidligere sondring mellem lande med og uden markedsøkonomi ved beregning af dumping.
Europa-Kommissionen skal desuden bevise, at der foreligger "betydelige markedsforvridninger" mellem et produkts salgspris og dets produktionsomkostninger.
Defensive handelsinstrumenter
8. juni 2018 trådte den nye forordning om modernisering af EU's defensive handelsinstrumenter i kraft.
Forordningen har til formål at beskytte EU-producenter mod skadelig illoyal konkurrence og sikre fri og fair handel. Den gør defensive handelsinstrumenter mere forudsigelige, gennemsigtige og tilgængelige, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
EU's mål er, at antidumping- og antisubsidieinstrumenter bliver mere effektive og bedre egnede til at beskytte EU's producenter mod udenlandske virksomheders urimelige praksis og mod enhver risiko for gengældelse.
Samtidig bør importører få større forudsigelighed med hensyn til forskellige toldsatser, så de lettere kan planlægge deres forretningsaktiviteter. Hele systemet bør være mere gennemsigtigt og brugervenligt.